For lang tid siden var jeg forbi
Kokkeriet og spise en Sweetdeal på en 6 Retters menu til 700 kr dvs dealen gjorde det muligt til 350 kr. Det er et super tilbud, men jeg havde jo læst flere steder i blogland om trælse halvpris tilbud til kvartprisoplevelser, så det var med et forventningsfyldt og spændt sind, jeg drog af sted. Kokkeriet sætter en ære i at fortolke klassiske danske retter, og de gør det så godt, at de har fået en Michelin stjerne.
Og da jeg er skarn, og har ikke gidet at skrive indlægget færdigt før nu, så alle detaljerne står jo ikke så skarpt længere... nåh ja... jeg tager heller ikke noter under middagen. Det straffes, når man skal beskrive og genopleve måltidet, men her mine ufærdige genoplevelser.
Restauranten er lille og hyggelig og meget smagfuldt enkelt indrettet. Vi blev budt varmt velkommen af køkkenet med et par mundfulde smagsprøver. Dyrelægens natmad og en kugle med friskost med lakserogn på en sprød rugbrødsstang.
Jeg var ret vild med dem begge, men ostehapsen betog mig. Det er jeg sikkert på, at jeg skal lege videre med derhjemme (Oh yeah selvtilliden fejler ikke noget). Osten var kapslet ind i en agurkgele.
Efter de små hapser kom deres version af hønsesalat i et æg. Krymlet bacon og noget kyllingemousse(?). Æggeskallen lå på et leje af nybrændt hø og gav retten en duft og smagsnote af røg. Det er jeg altså lidt pjattet med... også noget jeg burde afprøve i mit køkken
Så var velkomsten færdig og menuen startede. Vi drak selvfølgelig noget lækkert vin, som jeg nød, men navnet glemte jeg alt om... når jeg bliver gammel, tager jeg et vinkursus eller bare blindsmager hundredetyve flasker vin. Vin er jo spændende, men jeg ved ingenting om vin andet end, at jeg holder af et godt glas og farven er underordnet :-) Kald mig bare simpel!
Nå men den første rigtige tallerken så sådan her ud... Jeg synes det er en flot og vild mærkelig Noma agtigt tallerken, dog uden enkeltheden. Der er både små sten, træstykker, skaller og mad på.
Menukortet sagde "Fiskefilet med persillesovs- Pighvar, peberrod og brøndkarse". Mine smagsløg husker retten som friteret fiskestænger med en mayonnaise på østers og strandurt. Udemærket, men mere sjov end spændende.
Der var også ret mere, men jeg kan overhovedet ikke huske den... Det er lidt pinligt, så jeg ikke vist billedet. Det siger nemlig heller ikke så meget, men kvikke læsere tæller jo de der retter, og vi fik altså alle seks retter plus lidt velkomstmad. Så når du læser dette må du bare huske, at det er et par måneder siden jeg var forbi, og jeg fik helt sikkert min andel af vinen.
Svigermors tunmousse var en af de første rigtige retter, som kom på bordet. Retten var godt komponeret, hvor en kugle af tunmousse dækkes af et stykke frisk tun med røde og gule tomatskiver, mynteblade og retten overhældes med lidt tomatsaft. Dejlig ret med god balance mellem syre og fedme, og den forsvandt som dug for solen.
Vi forsatte i fiskehavet med en Råkost. Det viste sig at være strimler af forskellige typer af gulerødder med en vinaigrette med små tern af røget ål, estragon og maltpulver. Jeg kan godt lidt ål, men jeg synes ikke helt retten fungerede optimalt. Der var for meget olie og eddikesmag, så gulerødderne der skulle være modspillet til de bløde og fede ålstykker druknede i både syre og fedt. Men visuelt var det en meget smuk ret.
Så kom min personlige højdespinger nemlig Lam i dild. Kokkeriet havde tilført retten en grillet jomfruhummer og stegt glaskål... og masser af bisque.... jeg overtalte tjeneren til at efterlade en lille fyldt sovsekande...
jo, jo man kan faktisk godt bede om mere, hvis man er grådig...
Hovedretten var en engelsk bøf med bløde løg og syltet agurk. Og retten var som beskrevet bøf med løg. I forhold til kreativiteten i de andre retter skuffede denne ret lidt. Kødet var stegt oksemørbrad, glace og brændt porre, syltede miniløg og syltede agurkekugler. Drengene var glade, og jeg spiste også op :-)
Menuen blev afsluttet af Hindbær Roulade a la Kongen af Danmark. Jeg må indrømme, jeg mest sætter pris på old fashion desserter. Der behøver ikke være så meget hurlumhej i desserten, men jeg var lidt oppe og ringe da de præsenterede retten. For hvem sætter ikke pris på Kongen af Danmark bolsjer? Jeg gør i hvertfald! MEN desserten hang ikke sammen smagsmæssigt. Faktisk synes jeg den stak i for mange retninger, selvom ideen handlede om variation over hindbær. Rouladen var igen noget geleskind... som ikke rigtigt fungerede for mig... smagen var for svag, og jeg er tvivl om hvad det var - sikkert mere hindbærsmag. Jeg endte med at spise de ægte hindbær og nyde hindbærisen... og savne anissmagen fra de skønne bolsjer.
Da vi gik var det ret sent, det tager jo dejlig lang tid at spise sig igennem alle retterne. Men jeg opdagede, at man kan stå på gaden og se direkte ind i køkkenet. Det er en sjov detalje og stiller høje krav til personalet om hygiejne og ordentlighed. Det er et fedt tegn.
Det var en dejlig oplevelse at spise på Kokkeriet og nyde deres mad. Det var alle penge værd for en sweetdeal og mere til. Jeg ved ikke, om jeg ville betale fuld pris, for der var et par gange, hvor jeg synes, niveauet ikke var konsistent, og det forventer jeg på deres niveau, som de selv kalder høj gastonomi. Flere af retterne var humoristiske og godt fundet på, og det sætter jeg stor pris på. Køkkenets små velkomstretter var langt bedre end deres menu, efter min smag, men vi kom også den sidste aften hvor denne menu kørte, og det er muligt at de havde sluppet tøjlerne lidt.
