Så er det slut

Åh dette indlæg har jeg slettet og skrevet et par gange. 

Jeg har skrevet igen og igen, fordi jeg havde brug for at sætte ord på mine følelser og forsøge at forstå mit indre kaos. 

Jeg slettede det igen og igen. Dels fordi jeg håbede det ikke rigtigt/ sandheden og eller min virkelighed, og dels fordi jeg tænkte, at det ikke længere var relevant. Jeg er ikke længere særlig aktiv på bloggen. Den har haft sin tid og gang. 

Jeg opdaterer bloggen alligevel med dette indlæg. Det er godt at lukke fortællingen om vores rejse som kæmpende ufrivillige barnløse. Vi kom jo ud på den anden side, og vi fik vores længeventede og vidunderlige babygirl - som faktisk nu er 2,5 år. Tiden flyver afsted, og vi lever et godt liv. 

Men vi kunne jo ikke nære os, og pludselig voksede drømmen om at bliver fire og gøre babygirl til storesøster.  

Så vi kastede os ind i kampen igen. Jamen nogengange overvejer jeg om der er noget galt med vores hoveder! Der er det mest sindssyge helvede man kan forstille sig. 

Super stress kombineret med crazy hormoner. Man skal have lidt dårligt omløb i hjernen for melde sig frivilligt ind igen. 

Vi prøvede prøvede og så prøvede vi igen. Vi løb tør for babygirls donors æg ( ja det hedder hun i vores verden. Hun er ikke andet end en fantastisk kvinde, der donerede sine æg til mig). 

Vi besluttede at købe nogle flere æg fra en ny donor. Det var en meget træls oplevelse, da hun blev overstimuleret og overproducerede et meget stort antal æg (tror det var 36) hvor kun 7 eller 9 kunne befrugtes. Ja ja min hjerne fortrænger stadig det meste af det som sker, når jeg er i behandling. Det har faktisk været en af fordelene ved at have bloggen. Den har været mit opslagsværk til min egen historie. Jeg har jo heller ikke forventet, at det skulle vare så længe. 

En lang historie kort. Jeg blev hverken gravid første eller anden gang, vi prøvede med de nye donoræg. Og i takt med forsøgene faldt vores tillid dels til æggenes kvalitet og dels til at det ville lykkes igen. En af de helt store ulemper ved at være i donor-ivf-behandling er at der stadig er så mange uafklarede forhold. Der er så mange ting lægerne famler og gætter sig til. Jeg tror vi engang finder ud af at overstimulerede æg er dårligere. Ja der er nogen som bliver gravid af dem. Men sådanne nogle træge som mig har brug for alt saft og kraft. 

Så det store spørgsmål rejste sig. Skulle vi købe nogle nye æg fra en tredje donor og starte forfra igen. 

Vi har diskuteret det mange gange og vi endte der, hvor vi prøvede med et sidste forsøg på 2. Donors æg og derefter, uafhængigt af udfald, ville vi stoppe med behandlingen. 

Det sidste forsøg var en prøvelse. Medicinen var træls- som sædvanlig. Og denne gang gik der kaos i stimuleringssprøjterne. Vi glemte at blande det aktive tørstof i saltsopløsningen. Og jeg fik kun injekteret saltvand. Dette var på anden dagen og vi opdagede det først på 5 dagen. Heldigvis fik vi kontakt med den spanske klinik, som instruerede os i at tage en ekstra. Slimhinden udviklede sig som den skulle og var meget fin og klar til at modtage de sidste æg. 

Dagen kom og vi rejste igen til Spanien - denne gang Barcelona. Det er lettere at komme til og fra. Men jeg kan altså bedre lide folkene i Valencia. Barcelona er meget professionelle, og alt kører på skinner. Der er bare ikke så meget menneskelig omsorg og kontakt som på klinikken i Valencia. 

Oplægningen af æggene gik over al forventning, og begge æg overlevede optøningen. Jeg havde faktisk forventet, at det ville mislykkes. Anden gang vi var der, overlevede ægget ikke, så de måtte optø et mere. Så denne gang havde vi bedt om at få lagt to æg op. 

Jeg rugede og rugede det bedste jeg har lært. Kiggede efter små gode tegn og fandt en masse positive. Jeg måtte være gravid. Og jeg følte mig gravid. Måske overlevede de begge to. Faktisk gik jeg også lidt i panik. Hvordan skulle vi kunne klare tvillinger, med to fuldtidsjob, en 3 årig og lejlighed på 4. Sal. 

Nå men stille og roligt byggede vi en forventning op, om hvor smukt og spændende en fremtid, vi gik i møde. Jeg var så glad for at BabyGirl skulle være storesøster. Hun er så glad for babyer og leger hele tiden med sin dukke, som skal puttes, skiftes, spise og køres i barnevogn. Det hele var perfekt. Og hvis de begge kom ud, så måtte vi jo løse det og flytte. 

Så kom dagen for blodprøven. Jeg tog den tidligt morgen, så vi hurtigt kunne få svar. Desværre grundet ferietid og weekend, ville vi først få svar tre dage senere. På andendagen tog jeg en urinprøve. 

Den var negativ. 

Verden stoppede bare. 

Jeg var ikke gravid. Jeg ønskede det så meget, at jeg havde bildt mig selv det ind med alle mulige indbildske symptomer. Fuck hvor jeg hader det!  Jeg hader, at jeg ikke kan stole på min krop. Jeg hader, at det her så hårdt. Det er så hård en proces for min krop og sjæl. Jeg ville så gerne have flere børn. Jeg vil give næsten alt jeg har, og jeg har betalt i både guld, sølv og grønne skove for at prøve at få nogle børn. 

 Det er så uretfærdigt og tarveligt. Jeg synes .... Jeg bliver bare tom for ord og følelser. Følelsen af tab og sorg er så massiv, at jeg næsten ikke kan trække vejret eller se ud gennem vandet i mine øjne. 

Heldigvis har jeg en lille pige. Der kravler op på mig og hiver mig i hånden, mens hun siger: "Mor lege med mig?" Det gør sorgen lettere at bære. Den vil følge med mig en tid, og erfaringen har lært mig, at sorgen bliver lettere at bære. 

Måske forsvinder den en dag, det håber jeg. 

Heldigvis er det også slut med alle de lorte hormoner og leve i "er donor/ min livmoder klar til næste omgang kalender-helvede."

Pas godt på jerselv og jeres nærmeste. Vi har kun dette liv, og husk at bruge det godt. 

Jeg har været så glad for alle jeres opmuntrende og støttende kommentarer gennem de mange år. Tak. Det var betydet al verden til forskel for mig. Det har givet mig luft og tillid til at dele et til tider meget svært forløb

med nogle dejlige mennesker i blogland. 

Hvis du sidder og har nogle spørgsmål eller har brug for at snakke mere ægdonation, så er du velkommen til at. skrive til mig. 

Sendt fra min iPhone

Tidlig overgangsalder - det allerede nu?

En dag blev jeg kontrolleret i toget af en billetkonduktør. Jeg bruger normalt mobilbillet, og denne gang var den ikke gået igennem. Det var super pinligt, og jeg blev helt rundtosset og meget rød i ansigtet. Mens jeg forfjamsket forsøgte at forklare mig, drev angstens sved af mig. Min billet gik pludselig igennem og billetkonduktøren gik sin vej, og jeg sad tilbage og sveden haglede af mig.

Måske er det ikke unormalt for dig, men jeg kan nærmest ikke svede. Jeg bliver varm og rød, men det er sjældent at sveden drypper af mig. Jeg var overrasket over min overreaktion og tænkte på det resten af min togtur. En lille strøtanke pippede overgangsalder.... men det er jo først om lang tid... du ved, når jeg bliver gammel.

Tanken kunne ikke forlade mig igen, og jeg opdagede, at jeg faktisk havde det ret varmt, eller retter sagt jeg ville gerne have temperaturen lidt koldere. Jeg overfladegooglede det og gemte lidt på tanken. Jeg er slet ikke klar til at være gammel. Hvad er det lige det betyder for mig, min familie... øfgris nr 2. Og så slog det mig... har det betydning for min restlevetid... hvad er den der overgangsalder lige for en størrelse? Gennemsnitsalderen er 51 år, men de fleste får det fra 45-55 år alderen. Og nogen helt ned til 20 årsalderen... puha....

Jeg blev mere og mere ked af det, og til sidst bad Loverboy mig om at tage kontakt til en læge. Jeg skrev til min ynglingsfertilitetslæge, og hørte ham om de tre vigtigste ting:

• Kan vi måle/scanne/undersøge om jeg er gået i overgangsalderen
• Kan jeg stadig tage endnu en tur i IVF- rutchebanen med donoræg?
• Dør jeg tidligere?

Google havde jo allerede fortalt mig om alle de andre gode gaver, man får med i købet. Svedture (tjek), inkontinens (øv), humørsvingninger(dem kender jeg godt), manglende sexlyst og tørhed i skeden (troede bare jeg var træt og ikke havde lyst), blødningsforstyrrelser.

Min søde kloge læge skrev hurtigt tilbage, at jeg skulle have taget en blodprøve. Han havde kigge på mine seneste scanningsbilleder, og de viste at mine æggestokke var lidt små, så det var bestemt en mulighed at jeg var i overgangsalderen(!) SUK. Det har ingen kobling til restlevetiden (juhuuuu) og ingen betydning for vores IVF, da vi jo vil bruge donoræg og cyklus stadig styres via p-piller.
Men jeg var alligevel lidt ked af det. Jo mere jeg tænkte over det, kom jeg frem til at handler om uvisheden. Dette er et af de store faseskrifte i livet. Jeg er jo endelig kommet til den del af mit liv, som jeg virkelig elsker højt. Min Loverboy er en vidunderlig partner, min datter er fantastisk og hun udvikler sig så hurtigt. Hun kan hele tiden nye ting, og lyser op i store smil når hun ser mig eller jeg kilder hende(jeg elsker hendes latter og smil, så jeg kilder hende tit). Og jeg ved hvad jeg har lige nu, og det er godt. Jeg er ikke så vild med ændringer af min livssituation.

Så nu venter jeg på svar fra min blodprøve.....

Min mor skal være udødelig

Jeg er så heldig stillet at have fantatiske forældre. De stiller altid op og hjælper til, både når der brug for det, og bare fordi de gerne vil være sammen med os. De involverer sig respektfuldt i vores liv og er altid friske på at tage en snak om hvad enten emnet er mad, job, liv eller noget fra avisen.

Men min mor blev indlagt på sygehuset i går - sandsynligvis har endnu en lille blodprop sat sig fast et dumt sted i hjernen, og det påvirker hele hendes system. Balancenerven driller, venstre ben slår ud og... og selv om jeg er meget voksen, bliver jeg virkelig bange for at miste min mor.
Jeg er ikke tilnærmelsesvis parat, indstillet eller klar til at miste hende. Og slet ikke nu hvor jeg endelig har fået min datter. Jeg har stadig brug for min mor, hendes gode råd, tips og kærlighed.
Jeg bliver bange for at min datter aldrig når at lære min fantastiske mor at kende. Jeg har jo set hvor meget mine nevøer elsker deres mormor, og jeg ved hvormeget hun har glædet sig til min datter endelig ankom, så det er næsten snyd, hvis de to ikke skal have nogen tid sammen.
Må man godt være grådig, når det gælder kærlighed? Jeg vil så gerne have mere af min mors, og jeg vil så gerne have hende her lidt endnu...

Indkøb af f...... babyting

Jeg roder rundt i de nye begreber og ting, jeg kendte jo alt til processerne omkring fertilitetsbehandling; medicin, termerne, tidsplanerne eller mangel på samme. Nu lakker graviditeten mod enden, og nye udfordringer melder sig på banen.

Jeg er jo gået på barsel, eller det vil sige den der barsel før man føder, hvor man skal bruge tiden på at hygge sig (læs: sove - for det gør man ikke længere hele natten, lægge fødderne højt over hjertet og forberede hjemmet til babyens ankomst). Eller det er i hvertfald, hvad jeg troede det handlede om.

Det viser sig, at mit redebygger-gen ikke er så stort, når det kommer til indkøb af babyting og-sager. Og jeg siger dig: "Der er så meget, og det er en jungel." Junglen er af den slags, man ser i tegnefilmene... totalt hyggeligt og pussenysselig.... men så snart man stikker hovedet ind i den, råder kaos. Hvad har du brug for til baby? Er det sikkert nok til baby (læs: er du allerede en dårlig forældre, som ikke vil have det bedste?).
Jeg er gået kold i indkøbene så mange gange, at jeg får lyst til at flytte til et u-land, hvor man kun har rindende vand og ingen forretninger. Jo jo jeg er en rigtig kvinde - jeg har både små bryster, kæmpe rumpe og knyster på fødderne, men mit shoppegen er bare ikke så stort.

Så jeg har sporadisk købt babytøj, som man kun kan, når man ikke kender størrelsen på sit kommende barn og heller ikke ved hvor hurtigt det vokser. Jeg har købt lidt efter devisen: Mangler jeg noget, må jeg finde det på nettet. Men lyder babytingen rigtig god, køber/låner jeg det alligevel for en sikkerheds skyld. Så nu har vi både en babyseng, en krybbe, en lift og en vugge. Jeg er til gengæld meget stolt over at sige fra overfor Loverboys forslag om, at vi også skulle købe en babyseng, som kan monteres direkte på vores seng. Sengen skulle gøre det nemmere at amme, mens mit kejsersnit driller de første måneder. Men Come On hun har allerede 4 senge. Det er jo nærmest flere senge end jeg selv har haft i hele mit liv... og den der vugge var altså min første. Hun mangler jo også en barnevogn til at sove i.

Jamen indkøb af barnevogn.... jeg bliver allerede træt bare ved at skulle skrive om det her. Er du klar over, hvor ugennemsigtigt det marked er??? Jeg har brugt tre (TRE!!!) dage på at læse om det på nettet og været på besøg i forretning to gange uden held. Der findes ikke en tjekliste over, hvad den skal kunne andet end at køre barnet rundt. Hvis jeg finder noget overskud og får nogle erfaringer, laver jeg een. Det er også muligt, at jeg bare ikke har forstået koncepten, om at den bare skal være smuk og fungere som kulisse til babyen. Jeg troede bare, at man kunne krydse lidt i et skema af a ala: Jeg bor i en lejlighed med rotter i gården, og der er mange brosten på vejene. Jeg skal primært bruge den til at gå lange ture og nyde solskinnet, mens jeg drikker take away kaffe.... "Så gerne lige et øjeblik computeren tæller dine point sammen. Du skal købe en troldevogn med klaphat og en påfyldelig kaffebeholder. Den kan købes her og her... " Hvor fanden er den hjemmeside henne?

Og stofbleer... dem skal man have i dusinvis. Det er ikke bleer - men klude til at tørre alt muligt af i. Jeg forestiller mig en slags babykarklud. Dem mangler jeg også at købe. Nå ja vi mangler også bleer til baby.

Heldigvis kommer min søster på besøg i weekenden og hjælper mig med at skaffe et overblik og lave indkøbsliste over hvilke ting, jeg faktisk mangler. Og hun har lovet at tage nogle flere ting med, som nevøerne er vokset ud af. Jeg elsker hende om muligt endnu mere, og påtænker at give hende (mange) penge, så hun kan købe nogle af tingene. Så slipper vi også for at jeg eksplorer af frustration.

Hjælp! Frokost i Århus

Hvor skal man spise frokost henne i Århus? Jeg er i Århus på onsdag og leder efter et godt spisested. Jeg kan lide det meste, men går oftest uden om svinekød, så tips til pølsevognen kan I godt springe over. Hvor ville du selv spise henne?

Jeg har forresten også opbrugt min burgerration for den nærmeste tid, men I får lige et billede af en super frokost jeg spiste i Valencia - miniburgere med hjemmehakket fars. De var perfekte at dele og smagte pragtfuldt.

Glædelig kampdag

jeg er ligeglad med, at det er håbløst umoderne i Danmark at fejre Kvindernes Kampdag. Jeg holder fast i den. Jeg er nemlig stadig super glad for at være kvinde, have stemmeret, bestemme over min egen økonomi og træffe kloge som dumme beslutninger uden at skulle spørge min far eller mand om lov.

Jeg er glad for, at jeg ikke er omskåret, og jeg selv kan vælge om jeg vil giftes, skilles, have en uddannelse, få en abort eller ingenting.

Jeg er stadig sur over at få mindre i løn end mine mandlige fagfæller. Det pisser mig af at Rip, Rup og Rup effekten (mænd forfremmer mænd) er den måde, vi vælger at styre vores samfund på, fordi nogen ikke kan lide kvindekvoter. Man kan ikke lade være med at gøre noget, bare fordi vi ikke kan finde ud af hvordan vi gør det rigtigt fra starten.

Jeg mærker ligestillingsproblematikken på mit arbejde, hvor jeg de sidste 10 år jævntligt bliver spurgt til projekt barn, og samtidigt skal lægge øre til, hvor ustabil en arbejdskraft kvinder med børn er. Deres mange sygedage med børnene og deres manglende drive/fokus og lyst til at lægge kræfterne på jobbet. Og jeg mærker min egen angst for at blive klassificeret i den gruppe, og det betyder at jeg er undercover-mor in spe på jobbet. Min store jobhemmelighed er, jeg er i fertilitetsbehandling og håber på at få et barn. For jeg er bange for at få dobbeltstraf - forstået på den måde, at jeg hverken får de spændende arbejdsopgaver med masser af ansvar og heller ingen børn. Så jeg er undercover til jeg bliver lidt mere modig og tør stå frem og sige fra, og fortælle om alle de skønne rollemodeller af mødre jeg kender, som magter både et familie- og et arbejdsliv og det påfaldende i at de alle har en mand, som også tager et familieansvar.

For mig handler kvindekampen stadig om at vi selv kan vælge om vi vil være speltmødre, karrierekvinder eller superheltinder. Det er kvindens eget valg. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve vores liv, og det kræver de samme rettigheder og muligheder som mændene har. Jeg har brug for en mærkedag, der minder mig om det.

Glædelig kampdag til mig.

Hemmeligheder igen

Så er vi gået i gang med vores 15. IVF forsøg. Egentlig er det bare et nyt forsøg med ægdonation på de spanske fryseæg. Jeg har det mærkeligt med det. Jeg er ikke bange endnu. Det skal nok komme sammen med sine venner angst og følelsen af uduelighed.
Men jeg orker næsten ikke at skulle fortælle de spændende nyheder til hele kredsen af familie og venner. Høre mig selv sige de samme ting igen, forklare den samme upålidelige tidsplan og lytte til samme gentagne råd og håbefulde lykønskningerne fra dem alle. Jeg ved godt, at de mener det bedste, og det er de ord og begreber, de har til rådighed. Men der er jo kun 25% sandsynlighed at vi får vores æggebaby denne gang. Og tanken om at det går galt igen smerter hjertet og trikker de dårlige erfaringer.

Puha, angsten sniger sig langsomt ind på i mit liv igen. Det er næsten uudholdeligt at tage chancen, men det er stadig værre at lade være ved at gøre noget. Vi savner og mangler jo en baby. Så vi sidder igen i første vogn på fertilitetsrutsjebanen. Jeg har taget min sidste sprøjte, og på mandag skal slimhinden tjekkes for første gang.

Kære Gud, lad denne gang være en fornøjelsestur.

Voksenliv med varme i sædet

Noget af det fede ved at være voksen er at tage bilen, når det er for koldt til en gåtur i det smukke vintervejr. Jeg elsker at suse afsted på motorvejen med høj musik i ørerne og varme i sædet.


Bilen kørte mig hen til Aarstidernes butik i Humlebæk. Det er et dejligt sted omgivet af smuk natur og gode madtilbud. Nu står menuen på noget med svampe for jeg kom hjem med både portobello, enoki og marksvampe.

Hjemturen gik i et langsommere tempo langs Strandvejen, hvor jeg måtte stoppe flere gange for at se på havet der halvvejs til Sverige var frosset til is.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Op igen på hesten...

.... og lave de der dybe vejrtrækninger, som går helt ned i maven. Det skal nok gå alt sammen. Jeg er på igen.

Jeg startede på jobbet idag. Deltid. Det føles ok, men hvor blev jeg træt i hovedet. Jeg havde glemt, hvor mange emails jeg får, og alle de der andre informationer, som der lige skal holdes styr på og videregives til de rette. Jeg slettede 600 emails. Tror ikke de var rigtigt vigtige, ellers må de kontakte mig igen. Det er min nye stil... håber jeg og prøver at huske at gå langsomt frem. Det bliver en udfordring, når nu man er vant til løbe rundt. Jeg skal huske at finde metoder til at holde pauser og hyggesnakke med kollegaerne. Tip modtages gerne!

Det er vist også snart ved at være tid igen til at starte på det der fertilitetshelvede og tage kampen op igen for at få et barn. Det er en hård kamp, som jo trækker på alle vores ressourcer. Vores styrke er ved at være tilbage, og sorgen fra vores hjertebarn har fortaget sig nok til at jeg ikke længere er grådlabil, når samtalen falder på vores barnløse hverdag. Vi skal jo igang igen. Det biologiske ur slår stadig sindssygt højt og det forværres hvergang jeg ser de nye skønne babyer i omgangskredsen.

Så jeg er oppe på hesten og holder godt fast. Denne gang beder jeg så inderligt om, at hesten er lidt roligere og venligere stemt for de der faldeknubs gør altså ondt.

Dragens år er i fuld gang

jamen det nye år er begyndt for alvor. Jeg kan i hvertfald mærke forskel... Hvad?? nej det er ikke bare fordi solen skinner, men det hjælper også :-)

Psykologiterapien virker og jeg skal snart tilbage på jobbet. Jeg er glad igen og ikke længere (så) grådlabil. Det er altså ret krævende at holde sorg og tårer stangen, men nu er der ved at være plads til det hele inden i. Det er sin sag at finde plads i sjælen til en ufødt baby og alle de tilhørende tabte drømme, men det er ok, og jeg overlever vist alligevel. 

Jeg fejrer dagen med et besøg i Torvehallerne og fik mig en lækker sprød pizza hos Gorm's. Den er sprød og smagfuld, og den blev serveret med et pizzahjul.

 Er det bare mig, som synes det sjovt at han kalder dem pizze? Eller måske har jeg bare ikke fanget den nye trend.
De smager i hvertfald rigtig godt, hvis man som mig sætter pris på en papirstynd bund, og selv er for doven til at rulle så den så tyndt derhjemme :-)

Jeg fik lidt kaffekærlighed to-go, og det viste sig at være en rigtig god ide, for da jeg havde låst cyklen op og vandrede lidt af sted, (nej, jeg evner ikke at cykle og nyde kaffe samtidigt!) passerede jeg et par søde håndværkere som hilste pænt og ønskede mig en god dag. Jeg er ligeglad. Det tæller som en kompliment! Og det er fedt!
Jeg siger det bare. Det nye år begyndt og det bliver godt!

Hej, mangler du en kæreste?

er en af de sødeste komplimenter jeg længe har fået. Det var den anden dag, hvor solen skinnede, og jeg havde lige spist en dejlig frokost. Det gav mig et smil på læben, som jeg delte med resten af verden.  Der kom en fyr cyklende imod mig. Han lignede lidt en, jeg har læst sammen med, så jeg gav ham et stort smil. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg er nemlig kampdårlig til at genkende folk.

Så vendte han om, og stillede mig spørgsmålet om jeg manglede en kæreste. Det er både sødt og modigt! Jeg blev så glad, selvom jeg måtte takke nej.

Det er en væsentligt bedre kompliment end dengang på min stambar, hvor fyr kiggede længe på mig og spurgte mig om vi engang havde bollet?

Kommunal kompliment ved cykelholdehåndtag ved søerne.

Hvad er den bedste kompliment du har fået?

Årets julegave til mænd

er cykler - bare lige så I ved det. Cykler - du kan sagtens nå at købe en til din mand, kæreste, far eller søn.  Jeg har det fra flere pålidelige kilder/Julemanden, at både min far, min ene gudsøn og en venindes mand får cykler i julegave.

 Jeg ved ikke hvorfor mænd er så hulens svære at købe gaver til. De ønsker sig så kedelige gaver som sokker, sprut og underlige gadgets. Loverboys højeste ønske er.... dadada ... meget spændende... et elektronisk system, som kan regulere varmen på vores radiatorer, når vi ikke er hjemme!
Jeg synes, det er topmålet af kedelighed, men fordi jeg elsker ham, har jeg besluttet at det er hans redebyggergen, som slår igennem.
Det viste sig hurtigt at være et skod gaveindkøb. Det er jo ikke lige noget man finder i den lokale Føtex eller i Fiskehelvede (aka. indkøbscenteret Fisketorvet) Jeg måtte ringe til min far og få hjælp. Det viser sig, at man først skal købe nye termostater, og så skulle jeg lige tjekke hvilke vi har..

Vi har så flere forskellige typer, fordi vi bor i noget gammelt hejs. Min hjælpsomme far synes selvfølgelig, at gaveønsket var godt og ville gerne hjælpe. Så jeg tjekkede flere ting, indtil det gik op for mig, at forfatteren med "Mænd er Mars..." har en god pointe. Vi taler så forskellige sprog. Jeg måtte give op, da min far havde gentaget ordet vulster 4 gange. Jeg kunne ikke høre eller forstå ordet, så jeg endte med at sende ham et par billeder.

Min far vendte tilbage med noget mere Mars-snak. Efter vi havde talt forbi hinanden i et stykke tid, lovede han mig at tage en faglig mandesnak med Loverboy og give bistand til indkøbene(!) i julegave.

Nu får Loverboy en cykel i julegave i stedet. Den giver også varmen, når han ikke er hjemme...

Feel Better-pakken fra det søde liv

Jeg har haft en forfærdelig nat, hvor jeg har vendt og drejet mig og prøvet at tude i mig i søvn. Nogengange er det som om, min hjerne øger omdrejningerne, når jeg ligger i min seng i mørket. Så hitter hjernen på alt muligt, vi skal tænke over. De andre gange jeg har været gravid, har jeg drømt om mine børn og deres navne - bortset fra min graviditet med æggebarnet. Jeg har tænkt over hvad det kunne skyldes, men i nat gav det mening og det kostede kræfter og tårer. I løbet af natten kom navnet på min aborterede æggebaby, så mentalt er jeg småt gået igang med at skrive et brev til min æggebaby.

Jeg sov ikke meget i nat, og morgenen gik med skiftevis opvågning og døsen hen med stygge mareridt. Pludselig vågnede jeg ved, at det ringede på døren. Jeg tvang mine tykke hævede øjenlåg op og åbnede døren. Det var pakkeposten, og han havde en stor pakke med til mig. Det var en stor overraskelse for jeg genkendte hverken afsenderen eller ventede noget. Sammen med pakken lå det sødeste og fineste kort.

Gitte har sendt mig en varm julehilsen med, hvad hun kalder "Obligatoriske sofa-hygge-ting", så nu er der dømt endnu mere tv, chokoladespisning og slappen af i bløde klæder - og hvis jeg skulle knibe en tåre (over noget tv... de viser faktisk "Vi bli'r i familien" i morgen-tv) så har hun også sendt en lækker mascara. Jeg er så rørt over, at du tænker på mig i min svære situation, og det betyder uendeligt meget og giver mig overskud. Tænk engang at min lille blog skulle give mig så megen glæde.

Tak for din hilsen - den gør en forskel!

De bedste gaver til jul, fødselsdag, eller værtinden

Jeg elsker at få og give hjemmelavede gaver. Mange af mine venner og familie ønsker sig jo reelt ikke noget længere, men de bliver altid glade for hjemmelavede gaver eller tjenester. Børn derimod - de bliver både sure og vrede, hvis de ikke får rigtige gaver :-) men måske er hjemmelavet slik en ok gave

Et fint hjemmetegnet klippekort til tjenester, som kan indløses når som helst

• at tage opvasken
• let rengøring
• en omgang massage
• børnepasning i et par timer
• gå tur med hunden i regnvejr
• skifte kattebakken
• stryge skjorter
• morgenmad på sengen. (Dette er Loverboys absolutte favorit)

et lille glas eller dåse med lidt:

• syltede chili
• æblesirup
• syltede citroner
• hjemmebagte småkager
• hjemmeblandet krydderier
• hjemmebrygget snaps
• hjemmemarinerede oliven med chili, citron og/eller krydderurter
• brændte mandler
• hjemmelavet konfekt

Hvilke hjemmelavede gaver giver du væk?

Trækker stikket...

næh.... det er ikke som i kortspil, hvor jeg virkelig elsker at trække stikket hjem. Det er mere på den måde, hvor man (læs: mig) lægger sig under sin dyne med god samvittighed, fordi en psykolog har sagt at nogen er overbelastet (igen læs: mig).

Så nu skal jeg kun lave ting, der giver mig energi og glæde. Jeg har nemlig drevet rovdrift på min energiforsyning ved at kanalisere min sorg over i store arbejdsopgaver kombineret med et meget stort arbejdspres. Det er lidt træls, når nu jeg så godt at lide at arbejde og især mit eget. Psykologen fik mig også til at love, at jeg ikke smugarbejdede. De kan altså noget ret fagligt, de der hjernevaskere - eller så er jeg bare meget gennemskuelig.

Hello til mit nye jeg-  Mrs. Crash and Bun - gid du ikke er her så længe.

Hvordan en Psykohjerne kan blive glad igen

Kroppen opfører sig mærkeligt slimet og underlivet værker. Det må være tegn på at den falske graviditet er ved at være overstået? Jeg burde være glad, men humøret ikke rigtig gider være med.

Igår var jeg sandsynlig PMS og det var en crap timing, da jeg skulle til bryllupsfest med det ondeste humør længe. Jeg havde lyst til at rive hovedet af den første, som ville stikker næsen frem. Angst for alle de andre søde gæsters velmenende snakke og spørgsmål om vores aflyste bryllup og den mislykkede graviditet. Spørgsmål som jeg ikke orker at svare på, fordi der ikke er nogle gode svar andet end: Vores liv sucks! Det her er et lorteår, og jeg har intet overskud længere. Det er væk, slut og jeg er i den grad i minus.

MEN var gæsterne søde og tilpas overfladiske til at vi bare jokede og grinede hele aftenen, og da min bordherre følsomt og respektfuldt spurgte ind til, om vi havde fravalgt børn, endte vi i en rar snak. Hvor han fortalte om deres to skønne reagensglasbørn og deres hårde kamp, som gav bonus og lykke.

Det var en skøn aften, og idag er der håb forude. Det er ok at jeg synes livet stinker. For det gør det bare nogengange, men idag skinner solen og jeg skal kysse Loverboy hele søndagen.

På vej mod det gode

Så er jeg endelig på vej på rette spor. Ugen har været helt forfærdelig, og jeg vil ikke trætte jer med lange tandlægebeskrivelser, om hvordan man fjerner en tandrod. (Jeg viser bare billeder :-) ).

Billedet er tyvstjålet fra Støvring tandlplejeteam

Om der er nogle gode nyheder? Ja da mit HCG tal stadig falder og falder, og om lidt er den trælse hjørnegraviditet aka ikke-graviditet en saga blot. Jeg har fået en pose grønne tomater, som der skal leges med, og weekenden står for døren, og jeg glæder mig. Jeg smutter nemlig forbi Mad+Mediers konference, og de har lagt et topspændende program for aftner og dage med smagsprøver, madfilm og øvelser. Mere om det senere.

Hyg dig nu rigtigt godt i weekenden, lige om lidt er det efterår.

Madlede

Hmmm... jeg har fået madlede. Det må være bivirkninger fra cellegiften, den mærkelige graviditet og mit møgdårlige humør. Jeg har mistet lysten til at spise, hvilket ikke sker så ofte for mig. Jeg lever jo for at spise. Jeg vrider min hjerne for at finde på mad, som jeg gider spise.

I går blev det til to frost-rundstykker med smør, to håndfulde bagte krydderimandler, en lille bakke hindbær, en squash (grøntsagen ikke sodavanden) og en rejemad. Det er ikke nok, men jeg kan slet ikke holde tanken om smagen af kød ud, og hverken sushi eller osten lokker mig. Det er træls.

Hvad gør du, når du skal lokke dig mad i dig selv, dine børn eller gæster?

Gratis bøger i min have

Har jeg fortalt dig om min have? Den er så smuk, fyldt med alverdens smukke blomster, buske og træer. Jeg nyder at komme forbi og sidde på en bænk og dufte til roserne, løbe en tur og kigge på de udsprungne blomster eller ligge på græsset med min Loverboy og læse en bog.

I dag smuttede jeg forbi, da jeg havde hørt vedholdende rygter om gratis internet og en gratis e-bog! Det er jo lige noget for mig, så jeg tankede op med to tilbudscroissanter og et stempel i kaffekortet. Så skulle der hygges.

Men inden jeg kom så langt, fik jeg lige to turistpoint, da jeg hjalp et engelsk ægtepar med et uforglemmeligt foto af dem foran et springvand, og nogle unge amerikanere med at bedømme gåafstanden til Tivoli.
Loverboy og jeg konkurrerer om, hvem af os der kan samle flest turistpoint. Legen foregår på den måde, at man skal tilbyde sin hjælp til turister, der ser søgende ud. Legen opstod efter en udlandsferien, hvor folk hele tiden var super søde og hjælpsomme. Det er jo noget, vi selv sætter så stor pris på, og det giver lige en ekstra ferieoplevelse. Man bliver helt afhængig af at give tips. Man kommer selv i godt humør, fordi turisterne bliver så glade.

Nå men jeg downloadede den gratis bog Kragepigen fra Lindhardt og Ringhof. Det er nemt og brugervenligt. Der er lagt 500 gratis eksemplarer af bogen til fri afhentning, man skal bare forbi Kongens have og downloade den, men e-bogen kan læses fra computere, telefoner, Ipads og hvad det ellers hedder. Bogen er rigtig spændende og et super fedt Københavner initiativ. Tak for det, Riidr!

Nykøbing Mors - frokost og underholdning

engang for længe siden i maj skrev jeg et indlæg, og bad om hjælp til at finde et frokoststed på Mors. Og jeg fik hjælp fra Frk Nim, men jeg oplevede så mange spændende ting, at jeg aldrig blev færdig med indlægget om turen (blablabla  du kan bare læse doven).
Det er for dårligt, for det var en ret sjov oplevelse for mig. Byen er en gammel købstad med gode gamle aner og fine huse og snoede veje. Men det jeg synes, den bedste oplevelse kom, lige da jeg var kørt ind i byen og så dette her!

 Nej, men prøv lige at klikke billederne store og ordentligt efter!

Det er da sjovt - kæmpe perlepladefigurer i forhaven til Hama forretningen! Jeg synes, stadig det er så sjovt fundet på.

Nå men jeg havde jo fået nogle anfalinger til spisesteder i Nykøbing, jeg havde bare glemt at skrive dem ned. Kloge Olga troede godt at hun huske det. Jeg husker bare så dårligt!
 Men jeg kunne huske, at det ene lå ved havnen. Ha hvor svært kan det være at finde. Svært skulle det vise sig, og da jeg havde trawlet byen igennem et par gange, gav jeg op. Så jeg parkerede ved siden pølsevognen på torvet og gik ned af gågaden. Her så jeg så et af de andre steder, som Frk Nim anbefalede nemlig cafeen på hjørnet ved torvet. Jeg smugkiggede på menukortets ene side og blev ikke fristet (Det er også meget muligt, at de mange barnevogne og de ammende kvinder indendøre lige skræmte mig lidt væk).

I hvertfald gik jeg lidt længere ned af gaden og kom i godt i humør igen da jeg så denne biks. Det er sjovt, så her gik jeg ind og bestilte en sandwich to go.

Lad mig bare være helt ærlig. Det havde de ikke prøvet før, men den unge pige var supersød og fik løst opgaven. Så jeg kunne spise min sandwich i bilen. Den var meget snasket og jeg fik brug for alle servietterne og de vådservietter, som jeg i et gyldent øjeblik havde lagt i handskerummet.

Tak for hjælpen, selvom jeg havnede et helt andet sted.