Al ting har en pris...

Bloggen var oprindelig tænkt som min dagbog, og trods mine søde trofaste 36... hov 37 faste læsere, er jeg begyndt at overveje en ekstra gang, hvad jeg kan dele på bloggen. Er mine barnløse tanker overhovedet interessante for andre end mig.  Ja, ja den er god nok... man bliver hurtigt selvoptaget, når berømmelsens spotlight rammer det store ego.

Vi kæmper stadig for at få et barn - også selvom vi nu har passeret vores 4. år. Og det er en hverdagskamp, som koster tårer, venskaber og kræfter, men også en kamp der giver tro på at kærligheden tåler og overvinder alt - selv ufødte børn, hormonbehandlinger og ikke-eksisterende sex. Det eneste, jeg ved, er til stede er nuet og kærligheden. Der er ingen garantier i livet, så jeg kæmper. Uden kamp, ingen vinding! Og alt jeg har alt at vinde; forældreskab, familieliv og meget mere samliv med Loverboy.

Kampen om æggebarnet er skudt i gang. Jeg har tabt kampene om det biologiske barn, men det var de indledende kampe. Nu skifter vi taktik og sætter alt ind på æggebarnet. Alt på fremtiden, også selvom der er en pris.

Første udkast til den nye masterplan giver nemlig to svære udfald. Et, hvor jeg er nygravid og cirka derhenne, hvor jeg aborterede sidste gang...  I det andet scenarie er jeg gravid og sandsynligvis ved at skide i bukserne af nervøsitet af tanker om det sidder fast. Ingen af tilfældene giver et særligt fedt bryllup.

Endnu engang må vi erkende, at barnløshedsafviklingsprocesserne ikke kan køre parallelt med ret mange andre store ting. Vi kan ikke både have hovederne i bryllupsplaner og æggebørn. Og prisen er i første omgang det planlagte bryllup. Vi vil hellere være en familie end have et foto og to guldringe.

Bryllupsplaner og hjemmelavede invitationer

Loverboy og jeg har længe planlagt vores kirkebryllup. Tja, det vi sige, at vi har booket en kirke, sted og sat en sommerdato... og jeg mangler bare at finde, skrive og sende et par invitationer ud til de nærmeste 80 mennesker. Ja... bare de 80 nærmeste. Vi har en enorm stor omgangskreds og familie, som vi gerne vil have med, men jeg vil også gerne spare penge til det uendelige børnehul. Så der skal spares et sted, og da jeg opdagede at invitationer koster fra 25 kr og opad, fik jeg først en tudse i halsen og dernæst en åbenbaring. Dem skal jeg da selv lave. Hvor svært er det lige?

tyvstjålet her

Jeg forestiller mig en enkel og klassisk invitation - noget med lidt lækkert tykt papir, en guldpen og et par bevingede ord. Har du en god ide til, hvad jeg skal lave dem eller et godt tip?