Den der venter på noget godt, venter aldrig for længe

eller hvordan jeg endelig fik fat i det sagnomspundende ramløgssalt.

Virkelighedens løsninger er ofte meget enkle, hvis man bare tager et kommercielt udgangspunkt. Så jeg købte denne pakke salt i mit ynglingsland Sverige. Og det lugter på den helt rigtige måde og smager skønt.

Ja, jeg ved godt, der er noget galt med min forkærlighed for salt, så jeg købte også lige noget mere af det røgede salt - forbi det giver den helt rigtige smag til babaganouchsen...

Frokosttips søges...

.... arbejdet trækker mig til Jylland og næmere bestemt til Mors, og dermed begynder min søgning efter et godt frokoststed i området. Jeg regner med at spise enten på selve Mors eller i nærheden af Skive. Kender du et godt sted, så hører jeg gerne om det.

Og prøv lige at se hvad jeg fandt på Fyn i forrige weekend... skoven var fyldt af dem

Søg ... og du skal finde

Spøjsløg - pesto og urtesalt

Jeg havde besluttet for at teste smagen på mine spøjsløg af, inden de rigtige eksperimenter skulle stå deres prøve. Så jeg startede ud med en pesto. Jeg hakkede spøjsløg og peb. De er nemlig ret stærke på den der tudemåde... gad vide om ramsløgene også har den skarpe løgduft.

Spøjsløgspesto
60 g ristede pinjekerner
150 g hakkede spøjsløg
70 g Castello Reserve Herrgård 
citronskal af en hel økologisk citron
citronsaft af en halv citron
salt
rapsolie
Plus
to fed hvidløg
en halvforkølet basilikum

Til at starte med kørte jeg pestoen uden hvidløg og basilikum, da jeg jo forventede, at løgsmagen ville være fremtrædende. Men pestoen smagte fint af purløg, og jeg forstår kælenavnet mirakelporre for den lugter mere af porre/forårsløg. Det er bare en lidt kedelig smag til en pesto efter min smag, så jeg endte med at smide resterne af en basilikum og to fed hvidløg i. Det hjalp på smagen.
Jeg ville gerne have testet den på nykogt pasta, men det er blevet lidt sent, så pestoen bliver brugt en anden dag. Pestoen røg derfor direkte på rene nykogte glas. De små glas skal bruges som værtindegaver. Den farve ligner bare guacamole.

Nu hvor jeg havde indset at smagen er lille og fin, besluttede jeg at tilføje mere smag til urtesaltet ved at bruge resterne af en anden urtesalt - det var bare en grovkornet salt med lidt tørret rosmarin og timian i. 

De friske og hakkede spøjsløg blev blendet sammen med den grovkornet salt og bagt i ovnen ved 50 grader i et par timer. Farven blev fin lysegrøn, og saltet smager lidt af purløg eller porre. En anden gang vil jeg tilsætte citronskal.

Urtesaltet blev også pakket i små glas til værtindegaver og et stort glas med tætsluttende låg til hjemmebrug.
Nu har jeg brugt halvdelen af mit indsamlede spøjsløg, og jeg tvivler på at jeg gider bruge mere krudt på det, men imorgen er der en ny dag.

Jagten er stadig i gang...

jeg giver ikke op så let. Så efter arbejde drog jeg i højt humør ud til Kongelunden. Der var den forjættede ramsløg nemlig blevet spottet.  Jeg kom forberedt med latexhandsker, saks, box og små fryseposer.

Kongelunden ligger på Amager og er en skæg skov. Der er masser af fuglefløjt og hakkende spættelyde, som i blandt bliver afbrudt af et kæmpe drøn når et fly bryder igennem luften.

Jeg gik en lille tur og konstaterede at skoven så rigtig ud - fine bøgetræer, og gik i gang med at lede efter en skyggefuld plet, hvor der duftede af løg. Jeg havde fanget noter af duften et par gange, og jeg gik forventningsfuld rundt med de store opmærksomme øjne og vibrerende næsebor.

Pludselig så jeg en lille grøn plet blandt de brune bøgeblade... mon det kunne være...

jeg blev så glad, da jeg kunne dufte løg, og fandt mit samlekit frem. Og jeg samlede, klippede og mit ene øje løb i vand på grund af saften. Jeg var meget glad for at have husket handskerne, da plantesaften løb ud.

Hmmm, men jeg synes, at de så lidt små ud... og knopperne var ikke så store, som jeg havde regnede med. Måske var de bare ikke så store på Sjælland, og det var jo også en lille koloni, tænkte jeg. Det var ikke de store ramsløgområder, som både Klidmoster og Newyorkerbyheart havde blogget om.

Efter et par timers søgning på nettet viser det sig, at jeg ikke har fundet ramsløg. Nej, nej... det ville jo have været for let. Jeg har fundet den sjældne spiselige stærkt invasive art Allium paradoxum var. normale (Bieberstein) G. Don. Den kaldes for spøjs løg eller mirakelporre og er en lillebror til den "rigtige" vilde hvidløg. Hmpf... heldigvis er nettet fuldt af historier om folk, der også tog fejl af denne plante og ramsløg. Og nu jeg har to store poser fyldte med dem.... de er vasket og ligger i køleskabet til imorgen. Så må jeg se på dem der.

Jagten på de sagnomspundne ramsløg

Loverboy og jeg tog på påskeferie til Nordjylland op til mit elskede Vesterhav, sol og mad i lange baner. Men jeg var blevet smittet af bloglands snak om de vilde ramsløg, og alle de skønne ting man kan lave med dem, så jeg brugte den halve nat på at læse lidt op de steder hvor de gror... ege- og bøgetræer, kystnære skove som Risskov, Middelfart og Lejre ... nu var det så ikke lige den vej, vi skulle køre.

Loverboy tilbød, at vi kunne køre omkring Lejre og stoppe ved den første bøgeskov, vi så. Vi gjorde derfor et stop ved Borrevejle Skov eller bedre kendt som Holbæksmotorvejsafkørsel 15... og vi kiggede i skovbunden... og vi kiggede ... og der var masser fine anemoner, grønne grene og skvalderkål - ingen ramsløg, så vi kørte videre i højt humør beruset af forårsdufte og solstråler.

Da vi kom til Nordjylland forhørte jeg mig hos familie og venner - uden held. Ingen kendte til de hemmelige steder, og få kendte faktisk til de forjættede planter. Måske findes de ikke i Nordjylland, tænkte jeg stille og glædede mig til at komme hjem, for jeg havde hørt rygter om, at de gror både ved Lammefjorden, på Amager og på Nørrebros Assistens Kirkegård... hmmm tør man spise planter, der gror ovenpå grave?

Så var det, at vi spiste påskefrokost på den vidunderlige Villa Vest i Lønstrup og den søde Kim lige nævnte, at de da selv plukkede deres ramløg!!! (Ja der kommer et indlæg senere om maden.) Jeg lover dig, mine øjne blev så store som tekopper. Jeg spurgte og spurgte ind, og fik lokket ud af ham, at de voksede i området omkring Øland. Hmmm, det var hellere ikke lige den vej, vi skulle. 

Billedet er hugget her fra en artikel om Villa Vest

Kim fortalte, at modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig havde plantet ramsløg over deres våbenlagre, dels for finde dem igen og dels for at vildlede tyskernes våbenhunde. 
MEN jeg fandt ramsløgsgejsten igen og havde derefter hundemanerer i bilen...dvs hovedet ud ad vinduet, når vi var ude og køre... og jeg nåede at råbe "STOP BILEN!" mere end en gang.

 Så vi så på lidt flere forårsblomster i fine skyggefulde skovbunde...

 Pludselig så jeg noget i øjenkrogen, som fik mit hjerte til at hoppe... Ramsløg, som snart ville springe ud. "Måske er Nordjylland bare lidt bagefter..." tænkte jeg, mens jeg fandt mit samlekit i bagagerummet og stormede ind i skoven.

Hmmm... de duftede ikke af noget... og da jeg gned bladene, luftede de bare af grønt. Det var jo ikke lige, hvad jeg havde hørt og læst. Hmmm stænglerne så også forkerte ud

...så jeg bakkede ud af projektet og plukkede en til fællesdiskussion i sommerhuset.

Det er så en liljekonval- ramsløgets giftige kusine.

Så nu skal jeg vist bare forbi Irma eller SuperBrugsen og finde noget ramsløg.