Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag

fredag den 17. juni 2011

onsdag den 14. juli 2010

Pita med kylling og snask og jordbærdessert

Dagen startede egentlig med en sult efter sharwarma. Jeg boede på Nørrebro i mange år eller bedre kendt som Shawarmastriben, og de kunne lave de bedste shawarmaer. Men nu laver jeg bare mine egne pitabrød, og de smager faktisk meget bedre (plus nu ved jeg at råvarerne er friske og gode).  


Dagens pita bord bestod af:
  • salat
  • løg
  • agurk
  • barbecuemarineret kylling
  • babaganoushe
  • guacamole
  • creme fraiche med chili og hvidløg


 Uhmmm...friske jordbær med smeltet mørk chokolade og et lille mynteblad sammen med kaffe. Mums!

søndag den 11. juli 2010

Et lykkeligt ægteskab ... jordbær og rabarber

Jordbær, rabarbar og lime er hovedingredienserne i min allerførste marmelade. Det er så sindssygt varmt, at jeg er ved at gå op i limningen. Så min løsning var at lave noget mad... og jeg havde faktisk lyst til pandekager og hjemmelavet marmelade.

Mens pandekagedejen hvilede, gik jeg i gang med at beslutte mig for ingredienserne... og efter et kig i alle mine kogebøger besluttede jeg mig for blanding af jordbær, rabarber og limemarmelade.

Sukkerlage af 200 g sukker, 1/2 vaniljestang og 1 dl vand- koges op
240g rabarber snittes i mindre stykker a 2-3 cm
450 g jordbær renses og snittes i mindre stykker (mine stykker er små, jeg kan nemlig ikke så godt lide klumper. I mange år stavblendede jeg min marmelade af samme årsag)
saften af 1 lime (jeg lagde skallen i marmeladen, jeg synes at huske at skallen indeholder pectin, som virker tyknende)




Marmeladen blev lidt tynd, så jeg siede den i et rent viskestykke. Jeg glæder mig til at blande saften med lidt danskvand. Pandekagerne steges og jeg kan ikke vente..


Her glemte jeg lige at fotografere det færdige resultat, da vi spiste alle pandekagerne og halvdelen af den nye marmelade...yumiimmm... det er ikke sidste gang, jeg laver denne marmelade.

onsdag den 7. juli 2010

Jordbærrus og frås

Jeg elsker udkantsdanmark... i dag var jeg et smut på Fyn i arbejdssammenhæng og kom forbi en lille bod med frugt og grønt... Jeg savner muligheden for lokale grøntsager- fødevarer i al almindelighed. Jeg købte de friskeste og skønneste jordbær, og prøvede på at lade være med at spise dem alle i toget på vejen hjem...

man kan godt se på fotoet at jeg allerede havde guffet en del. Til mit store held havde Irma  2 bakker danske jordbær på tilbud... så dem købte jeg også med hjem :-)

Nu har jeg både snackspist og hyggespist de sidste af første (eller omvendt) og er lidt usikker på hvad der skal ske med to andre bakker jordbær.... må vel en tur ud i Blogland og kigge.... og nej der var ingen rababar i udkantsdanmark, deres sæson er netop overstået fortalte en sød kunde mig i boden... ellers stod den på jordbær-rababarmarmelade...