Viser opslag med etiketten rødkål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rødkål. Vis alle opslag

mandag den 25. oktober 2010

Thaifrikadeller af pangasius

Det burde være en titulering Thaidelle af Pangasius for det smager fantastisk af eventyr, feriedrømme og sol.

Retten består af fiskefrikadeller med lynstegte grøntsager og lidt risnudler med masser af ingefær, hvidløg og chili. Maden blev lavet på slump og af hvad der lige var i køleskabet og "skabet".

Fiskefrikadellerne:
en pakke frossen pangasius- optøet og hakket til små mindre bidder
3 små håndfulde havregryn
en slat mælk
et æg
fishsauce
en lang gul chili
3 cm reven ingefær
1 fed finthakket hvidløg
tørret korianderblade

Alle ingredienser blandes godt og farsen justeres til fast og fugtig. Husk at alle kødfarse bliver langt bedre, når de får lov til at stå og trække, så kommer smagen ud. Dellerne steges ved høj varme på panden i en blanding af smør og olie.

Grøntsager:
1 rød peber i strimler
1 lille stykke rødkål i tynde strimler
1/2 tyk gul chili i meget små stykker
2 cm revet ingfær
lidt frisk persille
sorte sesamfrø
Dåseananas

Kålen, peberfrugten og krydderierne lynsteges på panden, dog skal kålen have lidt længere end de andre grøntsager, så den kommer først på panden. 

Det resterende tilbehør på tallerken blev lidt kogte risnudler, en skive lime, og lidt ananas fra dåse og soya. 
Mums, det skal vi have igen en anden dag.

søndag den 17. oktober 2010

Pita med syltet rødkål og chili

Min erfaring er at tømmermænd ikke kurerer sig selv, men de skal bekæmpes med junkfood, tv-naps og cola.

Men jeg er lidt kræsen med mit junk, så jeg kæmpede mig ned i det lokale supermarked, og de havde et rødkål på tilbud.... og vupti fandt jeg også nogle grovpita, hvidløg og creme fraiche :-) Hjemmelavede pitabrød med snask og mine fantastiske syltede chili.
Pludselig opdagede jeg mig selv i køkkenet ... storsmilende, smådansende og kokkerende... jeg elsker at lave mad og solen skinner.

Jeg skar rødkålen i tynde skiver og marinerede den i lidt salt og estragoneddike og lod trække, mens jeg lavede de andre ingredienser klare.

Jeg lavede min ynglingsdressing, som består af
  • en hel creme fraiche
  • saften af 1/2 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 finthakket løg
  • salt
  • hakket persille
Jeg havde købt 400 g hakkede øko-oksekød, som blev stegt på panden sammen med 1/2 løg, 1 fed hvidløg, 1 tsk af min syltede chili og 1 tsk garam marsala. Mens pitabrødene blev varmet, skar jeg lige en gul peber i mindre stykker.

 Jeg bliver så glad for farvesammensætningen, og pitabrødene smagte skønt, og de forsvandt desværre før jeg kom i tanke om at jeg skulle have et foto.