onsdag den 30. maj 2012

Mens vi venter igen

Hvordan er det nu, det er intet nyt er godt nyt?
Det er måske tilfældet hos mig. Jeg er stadig teknisk gravid, og jeg skal først have taget blodprøven på fredag- så tiden skal gå så hurtigt som muligt indtil da.
Hvordan jeg har det? Og om jeg mærke noget?
Jeg kan mærke ALT muligt. Jeg har både lidt pletblødning og hormonhovedpine. Begge dele kan tale for gravid eller menstruation på vej. Så dagsformen er vist kendt som varierende humørsvingninger som i kisteglad og frygtensangst


- heldigvis har dagen i dag været god. Den startede med, at jeg fik denne buket af min kollega. Det var ganske vist til en anden person oprindeligt og nu pynter den på mit kontor.

Kom nu fredag og hep- hep på øfgrisene.


Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 22. maj 2012

Børnecontaineren er lastet

Oh yeah baby. Jeg ligger næsten helt stille og ruger.


Prøv lige at se, hvad der lå i Hotellets foyer, da vi ankom. Det er da gode tegn.
I hvertfald ringede IVI med den gode besked om at de succesfuldt havde optøet to æg, som voksede igen.
Det er så hårdt at vente på den slags nyheder, og især når man lige har brugt en trillion enheder på rejse hele vejen herned - både fysisk og mentalt.
Oplægningen gik rigtigt godt og for første gang i årevis, havde jeg ikke lyst til sparke hverken lægen eller sygeplejeskerne i hovederne. Det hører bare ikke mine kernekompetencer at få lagt både spekel og det lille rør til æggetransporten, men jeg er blevet bedre til det, takket været åndedrætsøvelser.
Ja du griner, det gjorde jeg også- men det virker!


Er de ikke smukke- mine to blastocyster?
Jeg er superglad og faktisk gravid igen! Og denne gang går vi altså hele vejen - blev der sagt.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Av del Puerto,Valencia,Spanien

lørdag den 19. maj 2012

De tre mærkelige issovse

Jamen jeg har sagt det før. Jeg elsker at handle i udlandet og kigge på deres mærkelige varer. Se lige hvad jeg fandt i et svensk supermarked...
Det er da sjovt eller klamt - alt efter dit humør og muligvis alder. Jeg købte forsigtigt kolavarianten- bedre kendt som karamel, og nu ville jeg ønske at jeg havde givet mig i kast med det meget sjovere saltlakrids- eller polkasovs. Jeg ved bare, jeg ikke kan lide det, jeg er dybt konservativ med issovs. Men det kan jo altid bruges til noget sjovt. Om end ikke andet så sætter guldklumperne stor pris på at maden er sjov. Min yngste guddatter taler stadig om pandekager med krymmel.

torsdag den 17. maj 2012

Sletten Kro - en omvej værd

Noget af det som jeg elsker mest, er den fnuglette, flyvende kraftfulde følelse, som jeg kan få, når jeg spiser et veltilberedt måltid, kigger på det brusende hav eller lytter til musik. 
Øjeblikket lige nu er perfekt. Jeg sidder i sofaen og lytter til Kent og genoplever min mad fra igår på Sletten Kro
Maden var vidunderlig, og vi fik et bord med udsigt over Øresund (Jaja, det er ikke A Vesterhav), men lyset og elementernes bevægelser er dragende og gør mig så glad.

Jeg er pjattet med tidens trend om at lave mindre retter, så man kan smage en masse. Det er jo lige noget for folk med beslutningsangst. Alle retter koster 125 kr, så er det på plads.
Jeg er en sucker for stenbiderrogn, så første ret var et let valg. Rognen var anrettet med små agurkekugler, mikroskopiske klatter af creme fraiche og knuste violette kartofler. Retten var pyntet med blomster af døvenælde. Fin ret med fine smage, som forsvandt som dug for sol. Du kender jo mig. Jeg er grådig og ville gerne have haft mere snask a ala meget mere creme fraiche. Heldigvis fik vi små lækre varme boller med noget vidunderligt smør til, så jeg spiste bare ekstra smør. Jeg elsker smør.
Bedstevennen gjorde et klogt valgt, da han bestilte fjordrejerne.  En ret som på kortet ikke gør noget væsen af sig, men den er bare en perfekt ret. Heldigvis fik jeg lov at smage, og jeg skyndte mig at levere tallerken tilbage. Det kunne nemlig godt være gået galt. Den var GOD. Fjordrejerne kom sammen med dampede hvide asparges, et par blade ramsløg, tynde crouton, tyndtskrællet asparges og sauce mousseline. Jeg var faktisk ret jauloux for den smagte af forår, nye tider og kraft. Lige noget jeg higer efter.
Min næste ret var kammusling i tynde skiver. Jeg tror, den var letsaltet og lå på dråber af persillepuré. Omkring muslingen lå der tynde foldede skiver af saltbagt selleri. Og hele retten var begravet i flager af blomkål og pyntet med salturt. Igen en fin ret, så længe man sørgede for at blande mundfuldene, da sellerien godt at tage ret meget plads. God blanding af sprødt, blødt og mildt forår.
Den ret jeg havde glædede mig mest til var "Hummer i bearnaise" en ret som Rasmus Koedfod har gjort berømt, men det er nok på hans restaurant, man skal begive sig ud i den. På Sletten blev den serveret med morkler, grønne asparges og parmesan
Jeg er ikke et dessertmenneske. Mine smagsløg elsker salt og fedt, så jeg havde ingen udvej, da jeg læste om denne ret "Stegt foie gras med kvædemarmelade og chips af sprød Valhrona kakao". Jamen det er en vild ret. Chokoladechipsen var bitter, tør og fuld kraft frem med chokoladesmag, og den gav et fantastisk modspil til den fede fois gras og søde marmelade. Den smagte af så meget og chokerede mine smagløg. Super ret og fed ide. Jeg kunne desværre ikke spise op, da jeg var blevet propmæt. Jeg skyder skylden på alt det lækre smør, jeg kom til at spise.

Nå ja stedet er smukt indrettet i nordisk stil- enkelt, lyst, neutrale farver og med den fine udsigt over vandet, hvor man svagt kunne skimte Sverige. Og betjeningen var god, vidende og humoristisk. Alt i alt godt og jeg kommer tilbage en anden gang for at spise og gå en lang tur i skoven. De har en nemlig også åbent til frokost.

søndag den 13. maj 2012

Søndags omelet

Jeg elsker søndag morgen. Vi spiser ofte en stor omgang morgenmad. I dag stod menuen på omelet med rød peber, brune champignon, lidt cheddar og frisk basilikum serveret med et par skiver bacon og friske tomater. Jeg har købt de skønneste romantika tomater. De er sprængfuldte med saft og smag. 
De holder ikke længe for jeg går hele tiden og snacker af dem.
Vi er gået igang med den store planlægning. IVI har nemlig givet os en tid til ægoplægning. Så nu er rejen til Valencia booket. Denne gang bliver det igen en ny kombination af fly og tog, og jeg har fundet et fint nyt hotel.
Vi melder klar parat til start.

torsdag den 10. maj 2012

Hjertet kræver hvad det ønsker

Igår fik jeg en hilsen fra Tine, som fik mig til at græde (en lille smule). Hun læser lidt med her, selvom hendes situation afviger en smule fra min. Hun har nemlig fået en lille guldklump, og hun vil så gerne have en mere. Hun genkender nogle af mine triste ord om, hvor hårdt det er at leve med misundelsen og jalousien på de gravide, og angsten for at aldrig opleve at få et barn eller en familie.
Tine rør ved et andet tabu, som handler om man også godt må have alle de negative følelser, når man allerede har fået en baby, og bare gerne vil have en mere.
Og jeg tænker et kæmpestort ja. Det må man gerne!
En af mine veninder sad i samme situation, og vi snakkede meget om det. Nogle af de ord, som blev hos mig efterfølgende, var, at det værste nu var, at man vidste, hvor stor en glæde barnet gav, og nu skulle man aldrig opleve at få en mere. Det er da også en stor sorg. Problemet er jo, når man føler sig som en forældre til et eller flere børn, og man ikke kan få dem. F...ing barnløshed - alene ordet stinker.
Nogengange tror jeg, at forbandelsen ligger i, at vi lever i en tid, hvor alt er muligt og det eneste noget kræver, er man er villig til at sætte alt ind på at opnå (børne)drømmen. Der er bare ingen garantier - til gengæld kan man være sikker på at vejen er belagt med nederlag, mindreværd og smerter af både fysisk og psykisk karakter.
Da jeg var yngre, troede jeg at det med børn var et sikkert stik. Jeg skulle bare lige sørge for at have nogle ting på plads, som min uddannelse og manden i mit liv. Det show gad min krop så bare ikke længere vente på. Så nu sidder jeg her i den perfekte ramme og har drømmen i behold, men ingen gode æg.

Heldigvis jeg lidt doneræg i Spanien, og min slimhinde er atter parat. Jeg har de forløbne uger taget mine mange piller, de 7 hæslige sprøjter og haft en masse angst for at min slimhinde også var gået i stykker. Men alt er godt indtil videre. Den gode danske læge har kigget på slimhinden, og siger den er både tyk og 3 delt. Så mangler jeg bare et GO! fra IVI, så jeg kan få min æggebaby. Jeg er så klar til at få min drøm opfyldt.

onsdag den 9. maj 2012

Ny afhængighed af morgenslik

Jeg er ret vild med croissanter, men jeg må indrømme at kanelsnurrerne er ved at vinde magten over mine smagsløg. De smager af hvidt brød fyldt med sukker og kanel. What is not to like?


I øjeblikket vakler jeg mellem købevariationer fra Meyers bageri og Cafe Rosa hos torvehallerne. Meyer har det bedste brød, men Rosas krydderiblanding inkluderer kardemomme, og det smager pragtfuldt.

Nej, er du sindssyg? Jeg tør ikke bage dem selv. Jeg bliver stor som et hus. Jeg kæmper i øjeblikket en voldsom kamp for at holde niveauet af kanelsnurrer nede på 1 - max 2 om ugen.

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 6. maj 2012

Madmaven på besøg i Hamborg

Vi var jo et smut i Hamborg, og byen kan varmt anbefales. De har alt fra traditionelle museer, sørøverskibe, fine broer over de mange kanaler, blomsterparker og masser af lækker mad og vin. Hvad mere kan man ønske sig af en weekendtur?
Vi startede med en havnerundfart og kiggede på de gamle pakhuse med direkte adgang til vandet. Rundturen bragte os rundt i havnen og forbi et fint russisk sørøverskib. Vi nåede dog hverken at besøge sørøverskibet eller det berømte kæmpe togmuseum. Miniferien fløj afsted.
Til gengæld spottede mavemaven La Vela på gåturen i området ved det berømte fiskemarked. Fiskemarkedet var desværre lukket, men restauranten var åben. Madmaven og hjernen har et fint samarbejde, som gør, at jeg ofte kan huske mange gode spisesteder fra guidebogen/nettet. Et godt tip er, at spise på de gode dyre steder til frokost- da maden ofte er billigere end aftenkortet. La Vela havde også et lille frokostkort, og jeg var helt solgt, da jeg læste om deres hjemmelavet ravioli med ramsløg- og ricottacreme i salviesmør (7,90 €). Det smagte præcis lige så godt, som det lød. Det gjorde heller ikke noget, at de havde tilføjet et læs friskrevet parmesan ovenpå.
 Loverboy valgte deres fischteller mit bratkartoffeln, remoulade und salat (11,90 €)
Fisketallerken var populær og smagte også ret godt. Der var både stegt laks, en kæmpereje og et stykke hvidfisk -måske kuller eller torsk sammen brasede kartofler, hjemmerørt remo og lille grøn salat. 

Et af favoritstederne blev hurtigt parken Planten un Blomen. Første gang nåede vi ikke så langt inden himlen åbnede op for sluserne og den højeste torden. Heldigvis var kunne vi stå i læ i en viadukt og dernæst løbe ind på den nærmeste kaffebar og drikke varm chokolade. Super klasse.
Vi genbesøgte parken dagen efter i solskin og blev ret vilde med den. Parken er nemlig en guldgrube for både blomsterpiger og løbedrenge. Det er et stort og gammelt voldanlæg ombygget til et lækkert haveanlæg som flere gange har været vært for de internationale haveudstillinger. Der er masser af grønne områder, løbestier og mange mange blomster og vandbassiner. Jeg ville gerne have drukket te i det japanske tehus, men de har kun begrænset åbningstider.
Frokosten den anden dag spiste vi i det hyggelige område Sankt Georg. Jeg fik et par gode dumplings med reje. Note til mig selv: Jeg må snart forbi de asiatiske markeder i København. Jeg har meget lyst at prøve at lave min egne dampede dumpling.
På hjemturen smuttede vi forbi Slesvig- en rigtig hyggelige soveby med masser af snoede gader og gamle bygningsværker. Vi spiste en omgang tysk bondekost på en kro på det gamle Rådhustorv.
Loverboy fik en kæmpe omgang schnitzel mit alles. (Tjek lige den lille rejetoast og sildetoast!)
Jeg beherskede mig og fik denne vidunderlige laks i smør. Ikke dårligt og vi var propmætte resten af køreturen til København.

tirsdag den 1. maj 2012

Bønnemos i spidskålsblade

Alt det rejseri er nu skønt, og jeg har spist mig en pukkel til i en skøn mad. Så det eneste jeg havde lyst til, da vi kom hjem var en gammel kending med bønnemos og lidt kål. Bedre kendt som ting, der kan holde sig - tørrede bønner fra skabet og to forskellige slags kål fra køleskabet.
Ok, du har ret. Jeg var super doven og gad ikke gå ned i lokale supermarked. Det er jo ren nedtur, når man kommer fra de engelske og tyske supermarkeder med deres håndskåren frugt og lækre produkter.
Teoretisk set kunne man jo have dampet den smukke spidskåls blade, så de kunne pakke bønnemosen ind, men jeg gad ikke, og det smagte skønt. Perfekt med det sprøde kål til den bløde hummus.