fredag den 31. december 2010

Jomfruhummerbisque

Madmoden lige nu handler om sushi, kammuslinger og jomfruhummere. Jeg er med på vognen, og i aften skal vi fejre nytåret med to gode venner. Madopgaverne er delt ud, og vi kommer med den ene af to forretter - nemlig grillede jomfruhummer i en lille jomfruhummerbisque samt en af de skønneste dessert - hjemmelavet chokoladefondanter med vanilieis.


Det lykkedes mig at få fat nogle skønne af slagsen fra Læsø, og de blev nænsomt tøet op i køleskabet i ca. et døgn.
Hovederne og kløerne trækkes af og sættes til side til bisquen. Jomfruhummer skal i lighed med rejer røves. Det vil sige tarmen skal fjernes fra kødet, og det sker ved at klippe ryggen op og fiske tarmen ud. Jeg bruger en sushipind af metal.

Bisquen- en lille forret til 4 personer:
2 spsk rapsolie
Hovederne og kløerne fra 9 jomfruhummer 
3dl Martini - man kan også hvidvin
5 dl kogende vand
1 spsk fishsauce
2 gulerødder
1 rødløg
timian
lille bundt persille
en grøntsagsbouillion
en stor klat chiliketchup
1 dl piskefløde
Hovederne og kløerne brunes af i en meget varm gryde med olie. Dernæst kommes de hakkede gulerødder, løg og urterne ved. Der røres rundt, og alle delene brunes lidt mere. Nu kommes martinien i og alkoholen brændes af, hvorefter det kogende vand, fishsaucen og bouillionen kommes ved. Suppen koges op, og der skummes af for urenheder. Jeg maser og banker også lidt på skallerne, for at få så meget smag ud som muligt. Det er også godt for aggressionerne :-) Bisquen koger videre på et lavere blus i ca 30 minutter. Her opdagede jeg, at jeg havde glemt at tilføje lidt tomatpureen, så jeg smed lige en god klat chiliketchup i, så fik den bare 10 minutter mere.

Bisquen sies og koges yderligere ind. Jeg gav den 20 minutter, da jeg godt kan lide den meget koncentreret. Herefter smagssættes bisquen med lidt fløde.
Nu er bisquen klar, og jeg mangler blot at grille halerne med smør iblandet lidt hvidløg og persille.
Retten samles ved at hælde bisquen i små glas og lægge halerne ovenpå. Jeg prøver at huske at tage et foto i aften og efterposte sammen med nogen af alt den anden gode mad, vi skal have.
Redigeret 01.01-11:Jeg huskede det- trods brannert - og er de de små cocotter ikke bare søde...
Så er der vist ikke andet tilbage end at ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Jeg håber, også at I får en skøn aften i godt selskab med noget lækkert mad.

Det der 2011 kan bare komme an... jeg er klar!

torsdag den 30. december 2010

Sunde snacks før maden

Jeg elsker at snacke - især de sunde af slagsen. Jeg har opdaget, at så snart der står noget spiseligt på bordet, er det man propper i munden. Mine ynglinge er for tiden grøntsager med dip. Det er oftest gulerodstave, agurkestave og små blomkålbuketter, med en indkøbt misodip og hjemmelavet dip.

Min hjemmelavet dip bestod denne gang af blandingen:
2 dl creme fraiche
0,5 dl chiliketchup
et fed presset hvidløg 
lidt citronsaft
salt og peber

onsdag den 29. december 2010

Sandwich med artiskokcreme og bresaola

Udsalgsjagten oversteg mine forventninger. Jeg fik både fat i et billig ovnfast fad fra Pilivuyt, en ny teflonstegepande, en signeret kopi af Meyers Almanak og 8 nye drikkeglas - med 2 års garanti for glaspest, det vil sige, hvis jeg ikke putter dem i opvaskemaskinen over 55 grader... jeg synes nu, at det er lidt fuskesnak. Vi får se hvordan det går med de her glas.

Og så var det, at jeg blev sulten, men kunne ikke lige finde et frokoststed, hvor maden lød spændende nok. Hmmm, heldigvis gik turen forbi Superbrugsen, hvor jeg kunne købe alle ingredienser til en af mine ynglingssandwich.

Sandwich
Grove boller med sej krumme
Bresaola
Soltørrede tomater

Rucola
Pinjekerner
Artiskokker i vand
Rapsolie
Salt og peber
Jeg blendede en artiskokcreme af en dåse artiskokker med lidt olie, salt og peber med min gamle stavblender. En ny stavblender har længe stået højt på ønskelisten, da motoren bliver holdt sammen af en elastik :-)
Pinjekernerne fik lidt farve og varme på en pande, men bollen blev ristet på brødristeren.
Bollen blev skåret over, og artikokcreme smøres på begge sider og dækkes med rucola. Nederbollen får lidt kødpålæg, og overbollen får de soltørrede tomater i småstrimler og pinjekernerne.
 
Bollen samles og mundvandet løber til :-)

Velbekommen!

torsdag den 16. december 2010

Andebryster med broccolisalat

 Jeg har længe gået og sukket efter brasede kartofler stegt i andefedt. Heldigvis havde opdagede jeg et par andebryster i fryseren. Jeg havde læst i Blogland, at den bedste måde at stege andebrysterne på, var at lægge dem på skindsiden på en kold stegepande, og langsomt stege fedtet af dem.
Jeg tog fedtet fra og samlede i en lille kop, og brunede andebrysterne på kødsiden, og vups ind i den forvarmede ovn på 200 grader i 20 minutter.

Imens dampede jeg en buket broccoli, ristede lidt pinjekerner, og mixede en dressing af lidt reduceret appelsinjuice, creme fraiche, salt og peber. Jeg havde desværre hverken flere tørrede tranebær eller rosiner. Alligevel blev det køn, skøn salat.

Og aftenens højdepunkt... kogte kartofler stegt sprøde i andefedt.

Så bliver selv en sushisteg lykkelig af aftensmad
PS note til mig selv: næste gang skal brysterne have lidt mindre tid i ovnen, resten var perfekt.

Illums Juleudstilling

Da jeg var barn, var årets højdepunkt at få lov til at komme til København og se Dalle Valles juleudstilling.
Man stod i kø i lag, og det var altid helt vidunderligt at se nisser, bamser, julemanden og hans kone rokke til musikken, selvom næsen løb, og man havde tabt den ene vante.


Jeg havde ikke helt samme oplevelse, da jeg gik forbi Illums julevinduer i dag. Men der var mange fine elementer- særligt grisehovederne med familienavneskiltene fik smilet frem på mine læber.
Hov, jeg ser først nu at jeg ikke har fanget pølsens navneskilt - men det er Farfar Gris :-)

onsdag den 15. december 2010

Risengrød- det søde til den sure

Jeg havde glemt, hvor godt risengrød smager.... og nej der er lige tilpas med smørklat i.

Jeg bruger en gammel svensk opskrift, hvor man starter med at koge risgrynene i vand inden man tilsætter mælk, og det brænder aldrig på.
Love it!

Ellers står programmet på hidsigt arbejde med en masse overvejelser om, hvordan jeg skal få købt de der julegaver, som nogen forventer at få af mig om et par dage.  OG Nej, jeg er ikke kommet mig over at være ugravid... jeg prøver bare at arbejde mig i gennem det i stedet for. Det er rarere, at i det mindste gøre en forskel på jobbet, nu hvor det ikke lige ligger i kortene, at der sker nogen familieforøgelse om hjørnet. Jeg synes, denne her (efterhånden velkendte) proces stinker, og jeg kan stadig ikke håndtere det efter alle vores forsøg.
Jeg ved godt, at det er dårlig løsning, men der går bare mand i mig. Det er nemmere at arbejde end at prøve at gennemskue, hvad der så skal ske med det der liv, til vi får en familie...

Må man godt ønske sig en baby i julegave?

tirsdag den 14. december 2010

mandag den 13. december 2010

Sneflokke kommer vrimlende...


... går jeg rundt og nynner for mig selv. I dag så jeg både de fine hvide, og her til aften var det også de lysende blå.
Byen er pyntet fint igen i år, og julestemningen er ved at indfinde sig.... jeg har stadig ikke pyntet op hjemme... med der er jo stadig 11 dage endnu...

søndag den 5. december 2010

Fri fald

 hvad gør jeg nu... der var ingen æg, som kunne lægges tilbage.

fredag den 3. december 2010

Bagt laks med pasta

Uhm, jeg er vild med laks. Laksen blev denne gang bagt i ovnen sammen med nogle cherrytomater og serveret med en flødestuvet spinat.

Husk lige at prikke hul på tomaterne, inden de sættes i ovnen, så de ikke sprænger i stykker. Det lærte  jeg på den trælse måde for noget tid siden.

Laksen fik lidt mallorcinsk pebersalt, citron og olie og blev bagt i ca 20 minutter ved 20 grader.


Det er nem og hurtig aftensmad lige efter mit hovede.

Fertilitets rutsjebanen kører igen

Tja... bom. Jeg forstår ikke helt, hvorfor vi bliver ved med at sætte os op på IVF rutsjebanen. Hvis det ikke lige var fordi, at ønsket om lille genkopi er så stort.
 
Men jeg tænker ofte på, at en af udfordringerne er at gøre vejen til målet god. Du ved "life is happens to you while you are busy making other plans".
Vi måtte aflyse vores lille kærlighedsweekend til de hamborgske julemarkeder, forbi æggene var længere tid om at blive modne. Jeg vænner mig aldrig til den biologiske proces altid kommer i vejen for sjove planer. Så jeg bookede i stedet en overnatning i Malmø på koncepthotellet Duxiana. (Jeg kunne ikke lige rumme tanken om, at når æggene endelig var parate, så havde de lukket Øresundsbroen på grund af snestorm).
Hotellet var skønt og sengene helt i særklasse. Jeg sov faktisk bedre der end i min egen seng...

Vi tullede rundt i Malmø og prøvede at abstrahere fra jeg var superforkølet. Jeg ville så gerne ud og spise og have en romantisk aften, men jeg var nødt til at krybe til korset og hjem i hotellets seng.
Der lå jeg så og tænkte på om det er muligt at komme i fuld narkose, selvom man har lidt feber og næsen løber.

Men heldet var med os. I går lykkedes det dem tage 6 æg ud, men så sagde lægen, at de så lidt mørke ud, så de var nok ikke helt modne. Loverboy og jeg snakkede næsten ikke sammen resten af dagen. Smerten og sorgen er nogen gange næsten umuligt at sætte ord på.

Men rutsjebanen er sat i gang, og da jeg ringede til dem i dag for at høre status på æggene, var meldingen at 2 af æggene var blevet befrugtede, så nu krydser vi fingrene for at de også gider at dele sig nok og hurtigt nok, så de kan komme tilbage til mig i morgen.

Nævnte jeg, at vi har to befrugtede æg!!!

onsdag den 1. december 2010

Jule blogleg

Klidmoster opfordrer til en lille blogleg, og jeg vil gerne lege med

4 madprogrammer som jeg ser af og til:
Nak og Æd
Spise med Price
Til middag hos (UK)
Niklas Mat (SE)

4 ting jeg har spist i dag:
En grovbolle med smør
en appelsin
en valnød
varmet rester fra igår

4 smage jeg længes efter:
Salte mandler
Peberbolcher
Fois grais terrine
Maki med avokado, kammusling, forårsløg og chilimayo  


4 ting jeg ønsker mig:
Mindst en baby
en Savannah ring fra Georg Jensen
mere fritid
et kogekursus på Saison

4 smage jeg afskyr
Fedtfattig ost
Ligth cola
McDonalds burgere
Snaps

Chokoladekalender

Min søde svigermor har givet os denne dejlige kalender fra Sv. Michelsen. Og i dag måtte vi åbne den første låge.
Det er luksus at få en nøddetærte, og det er godt nok milevidt fra det billige produkt, jeg voldåd i min barndom.