Fertilitets rutsjebanen kører igen

Tja... bom. Jeg forstår ikke helt, hvorfor vi bliver ved med at sætte os op på IVF rutsjebanen. Hvis det ikke lige var fordi, at ønsket om lille genkopi er så stort.

 

Men jeg tænker ofte på, at en af udfordringerne er at gøre vejen til målet god. Du ved "life is happens to you while you are busy making other plans".
Vi måtte aflyse vores lille kærlighedsweekend til de hamborgske julemarkeder, forbi æggene var længere tid om at blive modne. Jeg vænner mig aldrig til den biologiske proces altid kommer i vejen for sjove planer. Så jeg bookede i stedet en overnatning i Malmø på koncepthotellet Duxiana. (Jeg kunne ikke lige rumme tanken om, at når æggene endelig var parate, så havde de lukket Øresundsbroen på grund af snestorm).
Hotellet var skønt og sengene helt i særklasse. Jeg sov faktisk bedre der end i min egen seng...

Vi tullede rundt i Malmø og prøvede at abstrahere fra jeg var superforkølet. Jeg ville så gerne ud og spise og have en romantisk aften, men jeg var nødt til at krybe til korset og hjem i hotellets seng.
Der lå jeg så og tænkte på om det er muligt at komme i fuld narkose, selvom man har lidt feber og næsen løber.

Men heldet var med os. I går lykkedes det dem tage 6 æg ud, men så sagde lægen, at de så lidt mørke ud, så de var nok ikke helt modne. Loverboy og jeg snakkede næsten ikke sammen resten af dagen. Smerten og sorgen er nogen gange næsten umuligt at sætte ord på.

Men rutsjebanen er sat i gang, og da jeg ringede til dem i dag for at høre status på æggene, var meldingen at 2 af æggene var blevet befrugtede, så nu krydser vi fingrene for at de også gider at dele sig nok og hurtigt nok, så de kan komme tilbage til mig i morgen.

Nævnte jeg, at vi har to befrugtede æg!!!