lørdag den 25. februar 2012

Så er øfgrisene på plads

Oh yeah... TO fine blastocyster ligger nu i min livmoder. Optøningen gik rigtigt godt, og begge æg udviklede sig optimalt.
Jeg har ligget næsten mussestille siden i går eftermiddags. Lægen bad mig om at holde mig i ro i de næste kritiske 24 timer. Det er længe, når solen skinner og det er 21 grader udenfor. Godt man har lidt snue, man også lige kan pleje lidt sammen med øfgrisene.

Så hør lige efter, små øfgrise, hvis I vil være søskende er husorden følgende:
1. Bliv indendøre.
2. Find noget mad og sæt jer godt tilrette de næste 9 måneder.
3. Ingen slagsmål I kan lige så godt lære det. Vi skal allesammen være her.


Velkommen til jeg har glædet mig til at I kom.


- Posted using BlogPress from my iPhone
Location:Valencia

torsdag den 23. februar 2012

Hjemkaldelse af de frosne æg

Sidder i lufthavnen og venter. Er på vej til Valencia for at hente vores æggebarn eller øfgrisen som iPhone insisterer på at kalde den. GO figure..
Var meget nervøs igår. Halsen gør ondt, hovedet værker og min temperatur var 37,8
Det hjalp at ringe til den spanske klinik. Jeg var bange for at lidt sygdom ville ødelægge vores chancer.
Det hjalp dog på en anden måde end jeg havde forventet. Vi snakkede i sjældent grad forbi hinanden. Jeg prøvede at forklare "sore throat" ca hundrede gange, og min spanske kontakt svarede med spørgsmål som "is it inside or outside the vagina..."
Så prøvede jeg med "frontside of neck" og "hurts when breathing". Til sidst var jeg ude i "Nothing With the vagina throat" i en lidt høj røst. Der er jo langt til Spanien fra København.
Samtalen endte med at vi grinede og grinede over at vi kunne tale så meget forbi hinanden. Og ondt i halsen er ikke noget problem.
Og idag har jeg det bedre, mon ikke jeg er frisk til fredag og min øfgris.


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 19. februar 2012

Alex sushi - nok Københavns bedste cevicé og sashim

Jeg elsker Copenhagen Dining Weeks koncept. Det er så fedt at komme ud og prøvespise på forskellige restauranter til en billig penge. Jeg var så heldig at få billetter til Alex Sushi. Jeg er nødt til at sige det med det samme! Smut lige forbi, for Maden er sindssyg GOD! Lige nu ligger de i min personlige top 3 over gode københavnske sushisteder, og forleden fik jeg den bedste cevicé i årevis. Åh nej jeg bliver helt lækkersulten ved minderne.
Jamen prøv lige at se hvor lækkert maden ser ud!
Nå, men begyndelsen først. Vi kom våde ind fra gaden, min gode veninde og jeg og blev taget imod med stor hjertelighed og vist hen til vores bord. Restauranten er et stor rum, hvor sushikøkkenet ligger som en ø i midten, så alle kan se kokkene tilberede maden. Jeg kastede lange blikke efter maden for den så kamplækker ud! 
Vores tjener var jysk og meget skøn, og jeg blev øjeblikkeligt madforelsket, da han proklamerede, at deres mad var fråderen, og hvor glad han var for deres menu, og hvor meget vi skulle glæde os til desserten. Og det smittede, så vi glædede os.
Vi startede med en omgang cevicé. Cevicé er rå fisk, som er marineret i citrussaft, Hos Alex var det tunen som var i højsædet. De serverede en skøn Yellow Tail, som var marineret i en spicy citrongræssauce, der smagte stærkt og syrligt - helt vidunderligt, og jeg havde lyst til at spise en ekstra omgang af den! Retten var pyntet med shiso blade, som har en fin mineralsk smag - en slags mellemting mellem mynte og basilikum. Ok det er svært at forklare. Jeg kunne rigtigt godt lide den. Standarden blev sat med denne ret, og den er høj.
Hovedretten var en omgang sushi. Der var både sashimi, nigiri og makiruller. Til sushien kom to forskellige soyaer. En almindelig sød soya til nigiri og makierne og mere syrlig soya til sashimien. Sashimi var i særklasse - lige som jeg bedst kan lide den. Meget japansk med fint diskret tilbehør. Du kan se den på fotoet, hvor den ligger øverst på tallerknen. Først kom laksen på et stort shisoblad med strimler af en kinaradisse efterfulgt af tre skiver rå havbars adskilt og letmarinerede af limeskiver, og til sidst tre søde rå rejer på en tangsalat. Jeg vaklede lidt imellem at være gladest for laksen og havbarsen. Det var høj kvalitet, og smagene var fint afstemt. Super godt.
Nigirierne - risbollerne med fisk på toppen- var henholdsvis kammusling, red clam og en tigerreje. Makirullerne var et par stykker af tempura stegt soft shell krabbe med agurk og avokado. Sushien var udemærket, men sashimien stjal al min opmærksomhed.

Til dessert fik vi en chokolade maki med ananas. Det dækkede over en skive chokolademousse med en lille salat af ananas, som var marineret i chili med små stykker pistacienødder, brændt karamel og lidt dråber af hindbærpure. Sammen med chokolademakien var der påsat en tynd fin kiks af kokosmel. Se det var en dessert, der var værd at vente på. Perfekt komponeret og eksekveret. Den var let, sød, syrlig, stærk, blød og knasende. Tjeneren havde ret. Den var god.
 Jeg beklager ikke det dårlige billede. Lyset forsvandt og tøsesnakken var ret god, så det var heldigt at der overhovedet blev taget et foto.

fredag den 17. februar 2012

Forskel på folk og deres tallerkner

Herhjemme er der forskel på folk, og hvad de gerne vil spise, når det store slag skal stå og ingen gider at købe ind til aftensmad. Vi er nemlig gået igang med at spille Civ. V på det store tv i stuen. Vi ligger i sofaen og hyggeskændes om hvorvidt franskmændene skal slås helt ihjel eller om vi skal åbne en handelsvej mere.
Her er vores tallerkner
Der kom altså væsentligere mere kette og remo på den øverste tallerken efter billedet var taget.
Og her er min skønne tallerken - lidt kogte bønner og rå gulerødder og carpaccio. Ok jaja, jeg spiste også et par pølsehorn, som var rigtigt gode med grahamsmel. Et godt tip jeg læste om hos Bitten for længe siden. Jeg synes nu stadig min tallerken var bedst.

Imorgen kommer måske et indlæg mere om Copenhagen Dining, for jeg har været ude og spise den bedste sashimi.

onsdag den 15. februar 2012

Kung Fu 2 - Dining Week II

Der går rygter om en vaskeægte japansk kro på Nørrebro. Så det var, hvad jeg forventede mig, da jeg cyklede ud til Kung Fu 2. Det var koldt og småsneede, så ved ankomsten sprang jeg af cyklen og indendørs. Det søde personale kom mig imøde, og efter et hurtigt kig i ordrebogen, forklarede de, at jeg var gået ind i Kung Fus tilhørende bar Izakaya Bar. Det synes jeg et cool koncept; spistested i den ene opgang og bar i den anden, men det underbygger ikke mine forstillinger som en kro.
Restauranten var fyldt med veninder, kærestepar og familier. Jeg havde skønt selskab af Hjerteveninden og hurtigt gik snakken. Restauranten er holdt i mørkt træ med træ på væggene og den er rigtig hyggelig.   varmen og luften fra kulgrillen gav dog lidt associationer til saunaer.
Ganske hurtigt kom vores forret, som var en blanding af små hapser. Lige som jeg bedst kan lide det.

Først kom et lille fad med hjemmelavede forårsruller fyldt med grøntsager og små stykker af laks, smørmakrel og blæksputte samt en lille skål med soya. Jeg må med skam indrømme at hverken hjerteveninden eller jeg satte pris på dem. De smagte simpelhen for meget af varm fisk på den ærgelige måde. Nogengange smager fiskeolien fra fede fisk som makrel af alt for meget til mine smagsløg, så vi måtte levne.

Den anden hapser var tigerrejer i pankoraps. Jeg blev glad, og madmaven blev meget spændt, fordi de også så hjemmelavet ud. Det var de. Madmaven beklagede sig lidt: Pankorapsen var for tyk, og rejen ville have haft godt af en tur i en lille marinade inden paneringen. Hjerteveninden var lidt mere sulten og handlingsorienteret, så hun pillede bare noget af paneringen af og dobbeltdyppede i dressingen.
Den sidste forretsting var dumpling. Små dampede dejpakker med stykker af kylling smagssat med ingefær og korianter. De var fantastiske smagsfulde, saftige og totalt lækre. Jeg kunne have spist mange mange flere af dem. Jeg tror faktisk, at det er de bedste dumpling, jeg har spist i Danmark, og jeg er blevet skuffet et par gange.
Vores hovedret bestod af forskellige grillspyd og stegt pak choy med svampe, syltede stykker græskar og sesamfrø og ris. Aftens grillspyd var en laks, en kylling og et spyd med svinekød. Jeg spiser ikke svin, og da jeg nævnte det til tjeneren, byttede de ud med okse. Ingen problemer og store smil
Den kvikke læser har allerede bemærket, at der kun er 4 spyd på billedet. Der skete en fejl, så vi fik også sticks med svin, men de forsvandt med det samme, da vi gjorde tjeneren opmærksom på det. Han kom igen med mere kylling. Laksen var den bedste. Den var stegt perfekt og smagte vidunderligt. Deres kok har et særligt talent for at tilberede kød, og det glæder mig. Kødet kom i en slags terayaki mariade, og den salte marinade udgjorde klisteret til risen og den usaltede varme salat. Jeg ville have foretrukket lidt mere salt i salatens marinade, men jeg er ikke så velbevandret i det japanske kødkøkken.
Den sidste ret i Dining Weeks tilbud til 200 kr var en japansk dessert. Det lød bare så spændende på menuen, og jeg glædede mig meget til at se hvad det så var og hvordan det smagte. Desserten var hjemmelavet yuzu is med nashi pære og szechuan crumble. Jeg troede, det ville være en slags peber crumble, men tjeneren fortalte, at det var lavet på peanutcreme. Det havde en lidt kedelig småkagekonsistens. Isen var lavet på yoghurt, og smagte fint - måske en smule vandet, men det er nok smag og behag, og jeg er jo ikke det store dessertøre.

MEN alt i alt, synes jeg det var en god oplevelse på Kung Fu 2. Jeg sætter stor pris på, at de har gjort sig en masse tanker og har holdninger til deres mad. Jeg er ikke helt enig i deres dispositioner, men jeg holder af steder med holdninger. Jeg kigger forbi igen en anden gang og spiser mange flere dumplings. Dertil kommer, at aftenens betjening var så sød og omsorgsfuld, at selv jeg glemte, at jeg var i sure København og det er en stor ros. Og jeg kunne også skrive et helt indlæg om musikken for den var alsidig og god. God blanding af nyt og gammelt.
Fedt sted med masser af kant.


PS
Vi var langtfra færdige med at sludre, og jeg havde lidt forelsket mig baren ved siden af, så vi smuttede der ind og fik os lidt drinks. Og hvilke drinks! Jeg ville komme igen alene på grund af disse vidundere og bedste af alt var de alkoholfrie...(og det var jo hverdag og jeg er jo næsten en slags gravid.)
Den orange var lavet på mandarin, havtorn og kardemummesirup og den smagte himmelsk. Citrussød, frisk og læskende. Den anden var en skøn limonade med citron, lime mynteblade og sukker. 

mandag den 13. februar 2012

Besøg på Orangeriet

Yeah, så startede årets bedste spiseuge endelig. Copenhagen Dining Week er i fuld gang. Jeg har glædet mig som lille barn til denne uge 7 for jeg har booket ugens aftensmad et par forskellige steder i byen. Konceptet er enkelt: 3 retter for 200 kr.

Her til i aften gik startskuddet på Orangeriet. Det var her den berømte Rasmus Kofoed tidligere havde sin Geranium. Sidste år fik Orangeriet meget rosenende omtale og en Bibi Gourman, og siden har stedet stået højt på min ønskespiseliste. Orangeriet er vel det, man kalder for et lysthus og ligger smukt i Kongens have. Spiserummet er et stort rum med store vinduer mod haven og har det gamle Rosenborg i baggrunden.

Nok om det, og nu til maden. Forretten var en variant af en af mine livretter. Nemlig kammusling og jordskokkesuppe. Kammuslingerne var halveret og let røget og lå sammen med sprøde syltede skriver af jordskokke, saltet citron og lidt karse. Dertil kom en lille mælkeflaske med den varme letpisket jordskokkesuppe, så man selv kunne hælde suppen over retten. Retten var let, elegant og smagt vidunderligt cremet. Den varme suppe harmonerede godt med de sprøde jordskokker og bløde kammusling. Jeg blev meget positivt overrasket over hvor skønt karsen og den salte citron fuldendte smagen af retten. Det var aftenens favorit.

Hovedretten var unghanebryst med tørrede tyttebær og timian serveret sammen med en grov kartoffelmos med løvstikke og en skøn salat. Kødet var meget saftigt og mørt og forsvandt hurtigt. Jeg var meget begejstret for salaten, og det er noget jeg skal eksperimentere med herhjemme. Salaten bestod af tynde strimler af knoldselleri og en letbitter salat i en vinegraittedressing. Meget lækkert og den gav et godt modspil til det fede. Loverboy mumlede noget om en ønskelig 2. servering.

Desserten var en dekomponeret pina colada. Det var i hvertfald det jeg kom til at tænke på. Et stykke stegt ananas med rom, kokosis, dråber af karamel og et drys med revet rålakrids. Den var meget god og forsvandt ret hurtigt.
Det var et dejligt besøg i Orangeriet. Betjeningen var opmærksom, sød og humoristisk. Det er et sted, jeg giver mine varmeste anbefalinger for maden er god. Portionerne var lidt små, men det husker jeg også var tilfældet sidste år ved CDW. Bagefter kan man gå en kærestetur og slå mave i parkens mørke.
Her kommer jeg igen... jeg så nemlig også at de har østers... 

søndag den 12. februar 2012

Himmelske kager og sushistege i skøn forening

Jeg har haft en skøn dag i dejligt selskab med Camilla. Hun inviterede mig (aka. den store kageignorant) med til et kageshow med Claus Meyer. Det var væsentligt sjovere end jeg havde forventet. Claus Meyer og hans kagenørdede ven Morten Borup havde god kemi og hyggedrillede hinanden, imens de bød på gode tips, historier og drillerier. Sidstnævnte drillerier blev stærkt hjulpet på vej af et strømsvigt og diskussioner om hvor meget fløde der går til 2 kg chokolade når man laver mousse, og hvordan man omregner det til almindelige husholdninger. De gav begge op.
Jeg lærte en masse, og jeg elsker når kyndige hjerner deler ud af deres viden, og det var til fældet her. Jeg lærte en masse om ægs koaguleringsevner og hvordan man ruller en mørdej ud (lægges mellem to stykker bagepapir. OG at det ikke hjælper at sætte sig på den). Nå ja der var også en masse smagsprøver, og da strømmen kom tilbage, fik jeg også en kop kaffe til de to kageombæringer. Jeg er nem på den måde. Det er så lidt, der skal til, for at jeg er tilfreds. 
jaja der var super dårlig lys... og jeg balancerede med en dunjakke, halstørklæde, vanter, mobil, kagetallerken... og og jeg har endnu ikke lige lært at betjene Iphonens  kamera. Dårlige undskyldninger var der nok af, og du læser Camillas indlæg, så husk på, at hun bare er et bedre menneske end mig... og fotograf.
Den første og efter min mening bedste kagetallerken. Øverst ses en lækker kaffe eclair, et stykke tærte med solbærsnask og noget chokoladehejs... ja jeg sagde det jo Kageignorant. Smut over til Himmelske kager og se hvad kagerne rigtigt hedder. Den sidste kage var grøn, og den så lidt kedelig ud i selskabet... den snød helt vildt og viste sig at være en lille frækkert af pistacienødder, smør,  sukker og mere smør. Den var SÅ god!!
Anden kageombæring var mere skuffende. Jeg kan ikke vurdere om mine forventninger var blevet lidt for høje. Jeg gik direkte igang med tærten, som jeg havde glædet mig til at smage. Det var nemlig en fortolkning af tarte au citron men lavet med havtorn! Jeg er vild med ideen, men mine smagsløg synes, de havde sødet havtornen til ukendelighed. Den næste kage var en lille finacier - fin lille kage og afslutningsvis var der succeskagen. Succeskagen gik ikke ind hos mig- den smagte af alt for meget smørcreme og blve for fedtet til mig. 


Alt det kagestas gjorde os rigtigt sultne, så det var svært at gå forbi Sushitreat uden at stikke hovedet indenfor. Det sneede jo også. 
Dejligt sushisted... vi startede med at spise lidt edamame bønner, nigiri med yellowtail og laks med lime og peber. Hovedretten var forskellige makiruller med avokado, kammusling, laks og tun. Favoritten var Laks Supreme med laks, avokado og agurk med knuste wasabi ærter og en dressing med wasabi og lime. Mums det var en vinder kombi. 

Hemmeligheder igen

Så er vi gået i gang med vores 15. IVF forsøg. Egentlig er det bare et nyt forsøg med ægdonation på de spanske fryseæg. Jeg har det mærkeligt med det. Jeg er ikke bange endnu. Det skal nok komme sammen med sine venner angst og følelsen af uduelighed.
Men jeg orker næsten ikke at skulle fortælle de spændende nyheder til hele kredsen af familie og venner. Høre mig selv sige de samme ting igen, forklare den samme upålidelige tidsplan og lytte til samme gentagne råd og håbefulde lykønskningerne fra dem alle. Jeg ved godt, at de mener det bedste, og det er de ord og begreber, de har til rådighed. Men der er jo kun 25% sandsynlighed at vi får vores æggebaby denne gang. Og tanken om at det går galt igen smerter hjertet og trikker de dårlige erfaringer.

Puha, angsten sniger sig langsomt ind på i mit liv igen. Det er næsten uudholdeligt at tage chancen, men det er stadig værre at lade være ved at gøre noget. Vi savner og mangler jo en baby. Så vi sidder igen i første vogn på fertilitetsrutsjebanen. Jeg har taget min sidste sprøjte, og på mandag skal slimhinden tjekkes for første gang.
Kære Gud, lad denne gang være en fornøjelsestur.

lørdag den 11. februar 2012

Sellerisnack

Selleri er en skøn rodfrugt, jeg glemmer bare tit at den findes. Måske fejlbedømmer jeg den bare på dens let kedelige knoldudseende.
Jeg har haft kig på en spændende kombination hos Aarstidernes opskrifter, nemlig denne snack med selleri og siden viste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før den lå i min mave.

Og der ligger den godt, skal jeg hilse og sige :-)
En tyk skive knoldselleri skiver i pensles med rapsolie bages i ovnen ved 175 grader i ca 25 minutter
Når skiven er mør, lægges en skive gedeost på sammen med frisk rosmarin og grilles gylden i ovnen.
Klar parat spis!

søndag den 5. februar 2012

Voksenliv med varme i sædet

Noget af det fede ved at være voksen er at tage bilen, når det er for koldt til en gåtur i det smukke vintervejr. Jeg elsker at suse afsted på motorvejen med høj musik i ørerne og varme i sædet.


Bilen kørte mig hen til Aarstidernes butik i Humlebæk. Det er et dejligt sted omgivet af smuk natur og gode madtilbud. Nu står menuen på noget med svampe for jeg kom hjem med både portobello, enoki og marksvampe.

Hjemturen gik i et langsommere tempo langs Strandvejen, hvor jeg måtte stoppe flere gange for at se på havet der halvvejs til Sverige var frosset til is.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 1. februar 2012

Op igen på hesten...

.... og lave de der dybe vejrtrækninger, som går helt ned i maven. Det skal nok gå alt sammen. Jeg er på igen.

Jeg startede på jobbet idag. Deltid. Det føles ok, men hvor blev jeg træt i hovedet. Jeg havde glemt, hvor mange emails jeg får, og alle de der andre informationer, som der lige skal holdes styr på og videregives til de rette. Jeg slettede 600 emails. Tror ikke de var rigtigt vigtige, ellers må de kontakte mig igen. Det er min nye stil... håber jeg og prøver at huske at gå langsomt frem. Det bliver en udfordring, når nu man er vant til løbe rundt. Jeg skal huske at finde metoder til at holde pauser og hyggesnakke med kollegaerne. Tip modtages gerne!

Det er vist også snart ved at være tid igen til at starte på det der fertilitetshelvede og tage kampen op igen for at få et barn. Det er en hård kamp, som jo trækker på alle vores ressourcer. Vores styrke er ved at være tilbage, og sorgen fra vores hjertebarn har fortaget sig nok til at jeg ikke længere er grådlabil, når samtalen falder på vores barnløse hverdag. Vi skal jo igang igen. Det biologiske ur slår stadig sindssygt højt og det forværres hvergang jeg ser de nye skønne babyer i omgangskredsen.

Så jeg er oppe på hesten og holder godt fast. Denne gang beder jeg så inderligt om, at hesten er lidt roligere og venligere stemt for de der faldeknubs gør altså ondt.