Vores mange IVF behandlingsforsøg

Jeg får flere henvendelser om vores fertilitetsbehandling og turen forbi ægdonation, så her er lidt overblik og samlet erfaringer fra vores tur i fertilitetsmøllen. De fleste af mine blogindlæg er markeret med tags, som du kan klikke på i venstre side

Indtil videre (2012) tæller erfaringerne for 13 reagensglasbehandling (IVF forsøg) og 3 forsøg med ægdonation (ÆD).

Vi startede vores kamp mod barnløshed tilbage i august 2007. Vi hoppede heldigvis over hele prøv-selv-fasen, da jeg for år tilbage blev diagnosticeret med endometriose, så jeg vidste at mine æggeledere var lukkede, og jeg skulle have hjælp til at blive gravid.

Vi startede vores fertilitetsforsøg på hospitalet. Her var de både søde og opmærksomme, men desværre var de også helt vildt presset på tid. Vi brugte mange timer i venteværelset, og Loverboy prøvede mange gange på at overtale mig til at skifte til det private, men jeg kunne ikke overskue at skifte alle lægerne og procedurerne ud og genfortælle vores historie. Det føltes godt at være samme sted.

Vi havde 3-5 forsøg på hospitalet. De første 3 forsøg var rædselsfulde. Den første ægudtagning var næsten umulig at gennemføre på almindeligvis. Den almindelige måde foregår, således at lægerne suger de modne æg ud med kanyle via skeden, efter de har lagt en lokalbedøvelse.
Jeg har meget stærke afværgereaktioner i forbindelse med gynækologiske undersøgelser (GU). Jeg hader GU, for jeg har meget svært ved at slappe af i underlivet, når der står både læger og sygeplejesker rundt om mig - der ligger som en anden slagtegris i stigbøjlerne. Det er som om min krop går i panik. Den husker mange dårlige og smertefulde undersøgelser i forbindelse med min endometriose og uanset hvor min hjerne kæmper med kontrol, er det en træls situation.

Den første ægudtagning gik rigtigt dårligt, og lægerne kunne ikke få fat i alle æggene. Mit underliv er vokset sammen. Det vil sige mine æggeledere, en masse af mine indre organer og mit bækken er vokset sammen på grund af endometriosen, og betyder at lægerne skal mosle lidt mere med mit underliv for at få fat i æggene, og det er ret svært med mit meget store ubehag ved hele undersøgelsen. Det endte med de ikke kunne få mere end to tre æg ud. Efterfølgende var det kun det ene æg som kunne bruges- de andre to var ikke modne. Jeg blev ikke gravid efter ægoplægning.

Ved næste forsøg havde lægerne fundet et anden strategi - nemlig den gamle metode, hvor de stikker en kanyle ned gennem maveskindet og suger æggene ud. Det var rædselsfuldt og skrækindjagende. Det endte med at tre personer måtte holde min krop stille, mens jeg kampgræd og forsøgte ikke at vride mig. Der kom flere æg ud, og et par stykker blev også befrugtet, men jeg blev ikke gravid. Lægerne var meget overrasket, da de hørte at vi gerne ville prøve igen. Vi vil jo gerne have vores eget barn. Det andet forsøg med ægudtagnigen gennem maveskindet var lige så slemt og resultatløst. Vi måtte finde på noget andet.

Jeg havde hørt og læst på nettet, at i Malmø kunne man komme i fuld narkose i forbindelse med ægudtagning, så vi fik stablet en samarbejdsaftale på benene med Curaklinikken i Malmø. Aftalen betød, at vi fik 2 medicinske behandlinger (hormonel nedregulering og opstimulering) og scanningskontrol i Danmark, og vi så betalte for ægudtagning, befrugtning og tilbagelægning af æg i Sverige. Det hjalp markant på psyken og antallet af æg. Jeg blev testet positiv for hcg begge gange, dvs æggene satte sig fast og voksede lidt, de sad bare ikke godt nok fast. Så jeg havde desværre ingen blivende graviditet, og hospitalet kunne ikke længere retfærdiggøre deres behandling af os, så vi skulle finde privatklinik til vores næste forsøg.

Vi kendte ikke andre BIB (Barnløs i Behandling), som kunne vejlede os, så vi valgte en klinik, der lå tæt på vores bopæl og en hvor en af hospitalets tidligere læger nu arbejdede. Vi ville gerne fortsætte arrangementet, hvor den danske klinik hjalp os med den medicinske del og scanningerne, og den svenske fortsatte med min ægudtagning under fuld bedøvelse, befrugtningen og tilbagelægningen.

Klinikken passede ikke til vores temperament. Der var ofte kø og manglende kommunikation i venteværelset, og vi oplevede flere gange under gynækologiske undersøgelser, at døren gik op og læger og sygeplejekser vandrede ind og ud af lokalet mere eller mindre formålsløst. Det var ikke fedt, når man i forvejen var sårbar og sensibel og betaler mange penge for at få hjælp. Desværre levede jeg under ret stort pres med sindssyge hormoner i kroppen, triste fertilitetsforsøg som ikke ville lykkedes og tilbagevendende udbrud af min endometriose, så jeg kunne ikke overskue at skifte klinik og læger trods stor utilfredshed med behandlingen. Stakkels Loverboy som så gerne ville på en anden klinik.

Vi havde ret mange forsøg med denne variant. Jeg kan ikke længere huske detaljerne, og har heller ikke lyst til at prøve. Vi prøvede både at få lagt fryseæg op og få beskeden om at ingen af æggene havde overlevet optøning, være gravid og abortere. Beskeden fra lægerne var hver gang, at jo ældre man er jo sværere er det at blive gravid.
Lægerne kunne ikke pege på nogen faktor, der gjorde at graviditeten ikke lykkedes. Loverboys sædceller og mine æg så pæne ud under mikroskopet, og vi har altid haft høj befrugtningsprocent, samt de befrugtede æg har haft en lav grad af fragmentering. Gode ord men vi savnede en forklaring. Det er svært at give op, når man ikke kan få en forklaring på hvad går galt.

I 2010 besluttede vi at prøve ægdonation. Desværre er det meget svært at få et æg doneret i Danmark, og bare det at blive skrevet op er en længere proces. Vi havde nogle bekendte, som havde prøvet ægdonation med succes. Vi tog en snak med dem og tog til Spanien for at høre mere. Den spanske læge fortalte, at mine endometriose ødelagde æggene, og dernæst opdagede han som den første at begge mine æggeledere var fyldte med væske. Efter en operation og ventetid, fik vi en vellykket ægdonation, men desværre sætte ægget sig fast udenfor livmoderen, så jeg fik en uønsket abortoperation, og da det ikke var nok til at slå det hele ihjel, måtte jeg også igennem en medicinsk abort.

Resten af 2011 brugte jeg på at få min endometriose lægger sig til ro, og vi kan prøve et nyt forsøg med vores spanske æg. Vi har nemlig flere befrugtede æg i deres fryser.

I feb 2012 tog vi så turen forbi Valencia igen og hentede to af vores fryseæg. Desværre var der ingen af dem, som satte sig fast, så nu venter vi på en omgang ÆD i løbet af april/maj. Man ved jo aldrig helt hvornår biologien også er klar til at tage imod æg, så vi venter dels i spænding og dels i hormonhelvede. Fortsættelse følger.

Opdatering juni 2012
Maj 2012 tog vi atter den lange tur til Valencia for at hente et par af vores fryseæg. Jeg fik lagt to fine blastocyster op, og begge satte sig efterfølgende fast. Stor glæde og jubel i det lille hjem. Det er jo ikke successer, vi er vant til. Kort tid efter begyndte jeg at bløde. En scanning på på den danske klinik viste, at jeg havde tabt den ene tvilling, men den anden sidder forsat godt fast. Og jeg er stadig gravid og meget glad!

Opdatering februar 2013
Vores datter er blevet født og er sund og rask. Vi er så lykkelige over, at kampen om at få en barn er vundet. Der er jo ikke nogen garantier, men jeg vil til enhvert tid anbefale at kæmpe og undersøge mulighederne.

4 kommentarer:

  1. OMG!

    Du er den sejeste kvinde jeg har læst om!! Sikken en styrke du har!

    Jeg tænker blot højt her, men hvis de i Spanien fandt ud af at du havde vand i dine æggeledere og du er blevet opereret for det, ville det så ikke, i teorien, være muligt at blive gravid med Svensk ægudtagning og egen befrugtning i Danmark?

    Jeg følger en blog der måske vil være interessant for dig at læse, den hedder "Mens vi venter - igen" der handler om en familie der har gået igennem det samme som dig (ca.) men er gået over til at adoptere.

    Jeg ønsker dig og den hotte haps af en mand alt det bedste i 2012

    SvarSlet
  2. Kære Deirdre-Ann
    tak for din hilsen. Jeg føler mig ikke særlig sej, tiden gik jo bare videre og vi vil virkelig gerne have et barn. I teorien burde vi prøve igen med min egne æg, men jeg føler at tiden er løbet fra os. Æggenes kvalitet hænger nøje sammen med kvindens alder og jeg er blevet 5 år ældre. Desuden mener den spanske læge at endo-pigers æg er af ringere kvalitet. Så vi får sandsynligvis det bedste resultat ved at prøve ÆD igen.
    Jeg håber også at du får et godt 2012 med bedre arbejdsbetingelser og lidt kærlighed.
    /SS

    SvarSlet
  3. Hej SushiStegen
    det er mig igen fra Bxl - vil bare sige at jeg i morgen fylder 46 og på selve dagen runder 20. uge som gravid med tvillinger. Jeg ved nu, at jeg venter en dreng og en pige. Tænk at man har lov at være så heldig! Prøvede jo "kun" 13 gange ialt. Livet er vidunderligt!!! og det samme er din blog. Måtte lige forbi for at finde lidt inspiration til fødselsdagsmiddagen i morgen
    Knus
    P.

    SvarSlet
  4. Søde, stærke og udholdende P
    jeg er SÅ glad for jeres vegne. Jeg har bare rendt rundt på en lyserød sky med glædestårer i krogene (hvem sagde hormoner?), siden jeg læste din kommentar. Det er så vidunderligt at det endelig lykkedes. Det er så godt og flot kæmpet. Der er jo retfærdighed til! Du blev jo gravid :-)
    Lægerne i Valencia er bare så dygtige. Jeg går ud fra at det er dem, som også endte med hjælpe jer.
    Tvillinger- det er jo dobbelt glæde, og jeg føler næsten at BabyGirl får en slags søskende. Stort tillykke både med fødselsdagen og graviditeten. Du kan godt glæde dig. Det er lige så skønt og stort at blive mor, som jeg turde drømme om og håbe på.
    LoverBoy og jeg sender jer de største virtuelle krammer og lykønskninger. Det er glædens dag og det bliver bare bedre.
    kh SS

    SvarSlet