Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag

lørdag den 17. november 2012

Smoothies med ananas og grønkål

Når godmorgenjuicen skal være noget andet end den sædvanlige appelsinjuice, så bliver jeg en lille smule lykkelig over at finde både grønkål og ananas i køleskabet.
Smoothien blendes af
1/2 ananas,
to små håndfulde grønkål uden stok
to små håndfulde usaltede cashewnødder
1 glas vand

Og når man er gravid, er det bare skønt at vide at vide, at ananas også fremmer fordøjelsen...

mandag den 2. maj 2011

Nem hjemmelavet müsli

Til madbloggertræffet fik jeg en pose med Helios økologisk Amaranth nødde müsli. Det er en lækker müsli, og vi spiste den så hurtigt, at den aldrig kom med i et blogindlæg. Siden da har jeg tænkt på musli.
 
I dag prøvede jeg mig lidt frem. Müsli er super nemt at lave, og kan opbevares i et tætsluttet bøtte til de morgner, hvor man ikke har tid til at riste den. Jeg brugte det, som jeg havde i skabet, men man kan jo bruge de nødder, frø og korn, som man kan lide.

Müsli
en spsk smør
en spsk honning
en håndfuld pecannødder
en håndfuld solsikkefrø
en håndfuld havregryn

Smørret smeltes på en pande og honningen tilsættes, når det er smeltet. Jeg brugte ikke så meget, da jeg bedst kan lidt det lidt tørt og mindre sødt.
Herefter ristes nødderne og frøene i det søde honningsmør til det tager farve. Havregrynene rister med i et lille stykke tid. Blandingen af køles og spises/gemmes til en anden god dag.
 
Jeg spiste min ovenpå græsk youghurt med hjemmelavet blåsirup. 

Blåbærsirup
en håndfuld frosne blåbær
et skvæt ahornsirup
mikroovnes i 1 minut

Næste gang blander jeg yoghurten op med siruppen først- da müslien blev lidt våd.