Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

lørdag den 25. august 2012

"Jamen så giv dem kage"

Jeg har helt glemt at fortælle om graviditetsfeedet. Jeg bagte kage jo til jobbet og skrev en email til alle om jeg er gravid. (selvom maven stadig er meget lille, og jeg mest ligner en der spist rigtigt mange flødekager i ferien).

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift hos Signes Mad, da ingredienslisten passede bedst til det, som var i mine skabe. Det er sådan jeg vælger kageopskrifter. Jeg er ikke det store kagemenneske- med mindre det er lagkage.
Det vil sige det var Signes opskrift, jeg tog udgangspunkt i. For man sagtens udskifte 5 dl yoghurt med 4 dl ymer og 1 dl koldskål - hvis det er det som er i køleskabet. Nå ja... jeg manglede også lidt hakket chokolade, så der røg nogle af sommerens hindbær i sammen med lidt mere sukker og cacao. Som jeg sagde, kagerne blev lavet af det, som var i skabene. 
Jeg pyntede med en omgang hvid glasur med lidt frysetørret hindbær.

Og det gik godt. De var søde og havde kun pæne ord og lykønskninger- måske hjalp kagerne - de spiste i hvertfald rub og stub.

torsdag den 7. juni 2012

Kanelsnegleafhængigheden løber i familien

Forleden var jeg på besøg hos mine forældre, da det pludselig gik et lys op for mig. Jeg har i den grad arvet min glæde for mad fra dem, og ikke overraskende havde vi en lang samtale om kanelsnegle, kanelbrød og ikke mindst Meyers kanelsnurrer. De er nemlig også ret så vilde med dem, selvom de kun kender dem fra hans kagebog.
De fortalte en lang og detaljeret historie om hvordan de havde bagt dem, og hvor mange gange de var nødt til at stoppe deres 30 årige røremaskine og rense motoren, fordi de ville følge opskriften ord for ord første gang, de bagte dem. Det krævede en ret lang æltetid.
Til gengæld fortalte jeg dem om min jagt rundt i byen efter de bedste kanelsnegle.

Efter en rum snak, gik min mor i fryseren og hentede nogle af de meget omtalte snurrer, og så kom de på bordet. De er også gode, når de er hjemmebagte. Al den ælte- og hævetid kan smages. Krydderiblandingen smagte helt rigtigt, men der er altså forskel på mel, så i morgen køber jeg ægte Meyers kanelsnurrer med til dem. Jeg glæder mig til at høre deres dom, for det er bare skønt at dele sin interesse for mad med ligesindede - og give madgaver.

Hvem snakker du med om dine ynglingsretter?

onsdag den 9. maj 2012

Ny afhængighed af morgenslik

Jeg er ret vild med croissanter, men jeg må indrømme at kanelsnurrerne er ved at vinde magten over mine smagsløg. De smager af hvidt brød fyldt med sukker og kanel. What is not to like?


I øjeblikket vakler jeg mellem købevariationer fra Meyers bageri og Cafe Rosa hos torvehallerne. Meyer har det bedste brød, men Rosas krydderiblanding inkluderer kardemomme, og det smager pragtfuldt.

Nej, er du sindssyg? Jeg tør ikke bage dem selv. Jeg bliver stor som et hus. Jeg kæmper i øjeblikket en voldsom kamp for at holde niveauet af kanelsnurrer nede på 1 - max 2 om ugen.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 18. april 2012

Muffins med kokos og banan - og lidt chokolade

Bananerne i skålen var blevet ret overmodne, og jeg kom pludselig i tanke om Markus Gringos banankage med kokos. Den er nemlig ret god og ikke alt for sød. Jeg har lavet lidt om på målene, da min køkkenvægt er gået i stykker, så alle mål skulle være i dl, og jeg havde mere lyst til små individuelle kager, så det blev til muffins.

100 gram creme fraiche
125 gram blødt smør
1 tsk vaniljesukker
1,5 dl sukker
2 æg
2,5 dl hvedemel
1,5 dl kokosmel
3 bananer
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
2,5 dl hvedemel
4 stykker mørk pålægschokolade (det var det jeg havde. Nogen har guffet det andet i et svagt øjeblik)

Bananerne moses og creme fraichen blandes i og stilles til side. I en anden skål piskes smør, sukker og vaniljesukker sammen. Herefter tilsættes æggene et af gangen, mens der piskes. Melet blandes med natron, bagepulver og kokosmel. Melblandingen og bananmosen kommes skiftevis ned i  smørblandingen. Dejen røres løst sammen sammen med chokoladestykker.

Ovnen forvarmes til 175 grader. Dejen giver ca 21 muffins, som bages i ca 20 minutter. Hold øje med dem - både med hensyn til farve i ovnen, og når de er færdigbagte. De forsvinder nemlig meget hurtigt.

søndag den 12. februar 2012

Himmelske kager og sushistege i skøn forening

Jeg har haft en skøn dag i dejligt selskab med Camilla. Hun inviterede mig (aka. den store kageignorant) med til et kageshow med Claus Meyer. Det var væsentligt sjovere end jeg havde forventet. Claus Meyer og hans kagenørdede ven Morten Borup havde god kemi og hyggedrillede hinanden, imens de bød på gode tips, historier og drillerier. Sidstnævnte drillerier blev stærkt hjulpet på vej af et strømsvigt og diskussioner om hvor meget fløde der går til 2 kg chokolade når man laver mousse, og hvordan man omregner det til almindelige husholdninger. De gav begge op.
Jeg lærte en masse, og jeg elsker når kyndige hjerner deler ud af deres viden, og det var til fældet her. Jeg lærte en masse om ægs koaguleringsevner og hvordan man ruller en mørdej ud (lægges mellem to stykker bagepapir. OG at det ikke hjælper at sætte sig på den). Nå ja der var også en masse smagsprøver, og da strømmen kom tilbage, fik jeg også en kop kaffe til de to kageombæringer. Jeg er nem på den måde. Det er så lidt, der skal til, for at jeg er tilfreds. 
jaja der var super dårlig lys... og jeg balancerede med en dunjakke, halstørklæde, vanter, mobil, kagetallerken... og og jeg har endnu ikke lige lært at betjene Iphonens  kamera. Dårlige undskyldninger var der nok af, og du læser Camillas indlæg, så husk på, at hun bare er et bedre menneske end mig... og fotograf.
Den første og efter min mening bedste kagetallerken. Øverst ses en lækker kaffe eclair, et stykke tærte med solbærsnask og noget chokoladehejs... ja jeg sagde det jo Kageignorant. Smut over til Himmelske kager og se hvad kagerne rigtigt hedder. Den sidste kage var grøn, og den så lidt kedelig ud i selskabet... den snød helt vildt og viste sig at være en lille frækkert af pistacienødder, smør,  sukker og mere smør. Den var SÅ god!!
Anden kageombæring var mere skuffende. Jeg kan ikke vurdere om mine forventninger var blevet lidt for høje. Jeg gik direkte igang med tærten, som jeg havde glædet mig til at smage. Det var nemlig en fortolkning af tarte au citron men lavet med havtorn! Jeg er vild med ideen, men mine smagsløg synes, de havde sødet havtornen til ukendelighed. Den næste kage var en lille finacier - fin lille kage og afslutningsvis var der succeskagen. Succeskagen gik ikke ind hos mig- den smagte af alt for meget smørcreme og blve for fedtet til mig. 


Alt det kagestas gjorde os rigtigt sultne, så det var svært at gå forbi Sushitreat uden at stikke hovedet indenfor. Det sneede jo også. 
Dejligt sushisted... vi startede med at spise lidt edamame bønner, nigiri med yellowtail og laks med lime og peber. Hovedretten var forskellige makiruller med avokado, kammusling, laks og tun. Favoritten var Laks Supreme med laks, avokado og agurk med knuste wasabi ærter og en dressing med wasabi og lime. Mums det var en vinder kombi. 

mandag den 30. januar 2012

Hjemmelavede kokostoppe

Jamen, jeg sider det bare som det er. Een af verdens hurtigste kager er altså kokostoppe.
Det tager ingen tid at blande dejen, forme dem og bage dem. Hvis man virkelig giver den gas, kan man smelte lidt chokolade i mikroen til bunden.
Jeg brugte Arlas opskrift - nem let og kan findes her.

PS. De er også gode værtindegaver eller barselsgaver.



- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 3. november 2011

Gode og nemme cupcakes

jeg er hverken bagerinde eller gemmer en konditor i maven. Min madmave elsker salt og peber i alle varianter gerne tilsat lidt citron. Men jeg har længe lovet Loverboy at bage nogle cupkager. Så valget faldt på NewYorker By Hearts berømte gulerodskage.
Det gik super godt, opskriften er nem at følge... (hvis man altså ikke er Sidney Lee... kom til at stene til et af de der tv-madprogrammer med semi-kendte, og sjældent har jeg set en mand går så meget op i, at ikke kunne finde ud af noget som helst. Hvem synes, det er fedt??)

Nå men jeg fulgte opskriften slavisk, hvis man altså ser bort fra, jeg glemte at blande de ristede valnødderne i dejen. De kom i stedet ovenpå frostingen.
Nå, ja nu forstår jeg også alle kagedamernes snak om, hvor coole og anvendelige de der tyller er! Jeg brugte bare en plastikpose til at presse frostingen ud. Jeg må indrømme, at der er noget om snakken. Kagerne kan sagtens være pænere, men jeg dækker mig ind under pointen om, at det skal se hjemmelavet ud - i hvertfald indtil jeg får en tylle i julegave...

onsdag den 24. august 2011

Nikolaos Strangas vidunderlige kageverden

Indrømmet det var svært at vælge mellem de små mesterværker. Men det lykkedes, og her er hvad vi valgte at dele.
Ejeren Nikolaos kom selv ud og fortalte om kagerne og hyggesnakkede om sit projekt og kagemission. Men tilbage til kagerne. Det var jo derfor, vi var der. Jeg er hverken en stor kageentusiast eller særlig kyndig i kageord, men jeg elsker at smage, så smut lige over til Camilla, hvis du vil have en mere korrekt beskrivelse af kagerne. Hun er også så tjekket, at hun skriver ting ned.
 Nordic Passion - chokoladebund, chokoladekugler, havtornsmousse og chokolademousse pyntet med småkagegrums og den japanske urt Shisu. Kagen smagte vidunderligt. Jeg var lidt nervøs for kagens tyngde. Den slags kager plejer at straffe spiseren, men Strangas er en kagemester. Kagen er smækfyldt med chokoladesmag, og starter med chokosmag og går over i den smukke havtorn, som bringer lethed og syre til den mørke smag, og alt dette uden kagen ikke beslag på hele maven. Jeg var ret vild med urten, som jeg synes smagte mineralsk. Urten bruges også til sushi for at rense ganen.

 Denne beauty hedder Strangas Pure Cassis, og det var en chokoladebombe fyldt med den skønneste koncentrerede solbærsmag. Jeg fatter ikke, hvordan han gør det.
 Og se lige hvor smuk den er. Kagen er sprayet og får derved det metaliske look. Det vilde ved denne kage var den startede med at smage af solbær og derefter af chokolade. Vild heftig smagskombination, og den var pakket med smag.
Strangas Passion var et tredje mesterværk. Jeg synes, den er så fin. Fnuglet lagkagebund på mandelmel smurt med et tyndt lag chokolade belagt med passionsmousse og pyntet med chokoladekugler, og toppe af blød chokolademousse (selvfølgelig en helt tredje chokoladesmag end de foregående). Dette var min favorit. Kagen var for lækker, blød, let og smagfuld.

Maracons var der i massevis. Jeg hørte hans søde kone fortælle, at i dag havde de 11 varianter (!) Denne dag fangede mit øje smukke pastelfarver og ord som basilikum, havtorn, hindbær, lakrids, passionfrugt og rosmarin. Og vi var så heldige, at vi prøvesmagte den salte karamel. Den var god, og jeg er ikke engang særlig vild med maracons. Som sagt jeg er ikke et kagemenneske, men hvis de har den med harpiks, næste gang jeg kigger forbi, ligger den i min mave. Det lyder nemlig så spændende. Han er for vild, og jeg elsker smage.

Kort sagt, jeg synes det var en rigtig god oplevelse at besøge Strangas, og jeg kigger helt sikkert forbi. Jeg er nemlig så vild med passionerede mennesker med en ambition om at skabe nye og vilde smage, og det har Strangas.

Nå ja jeg købte også lidt med hjem, kokostoppe til Loverboy, luksusmusli til mig, skumfiduser (lakrids, hindbær og passionsfrugt) og minimargenstoppe (smag af chokolade, hindbær og vanilje. I like!)
Og vi fik en lille gave ... de små kageslikkepinde - det er i hvertfald hvad jeg tror det er :-) Nævnte jeg, at vi sad der i over 2 timer og hyggede os for vildt?

tirsdag den 23. august 2011

Kagevalg hos Strangas

Det er altid et problem, at madmaven er så lille, når der er så meget, jeg gerne vil smage. Endelig blev det tid for det hypede besøg hos Strangas. Fotoet viser hans nuværende kageudvalg... og OMG det var svært at vælge.

Du kan jo prøve at gætte hvilke kager, Camilla og jeg smagte, så blogger jeg om det imorgen.... Hvad?? Jeg lover... ja ja jeg har været lidt doven med hensyn til indlæg på det seneste, men kageindlægget kommer imorgen... 

PS vi delte tre kager.... nej vi var kun to personer, men de smagte altså så godt.

torsdag den 16. september 2010

Agnes, den hypede cupcake

I dag stod der forkælelse på programmet, og jeg kom tilfældig (?!) forbi Københavns mest hypede kageforretning Agnes, som bager de fineste muffins.

Og efter at have trykket næsen flad, måtte jeg lige indenfor og kigge lidt mere...


 Om jeg købte noget??  Kun en lille stakkels cupcake med citrontopping og reven kokos- og den var GOD!


og næste gang jeg kommer forbi skal jeg have chokolade og kokos eller den med hindbær og hvid chokolade... eller den vildest pistaciemuffin, orangeblomstcreme og pistacienødder....

Hvad er egentlig forskellen på cupcake og en muffin??