Tidlig overgangsalder - det allerede nu?

En dag blev jeg kontrolleret i toget af en billetkonduktør. Jeg bruger normalt mobilbillet, og denne gang var den ikke gået igennem. Det var super pinligt, og jeg blev helt rundtosset og meget rød i ansigtet. Mens jeg forfjamsket forsøgte at forklare mig, drev angstens sved af mig. Min billet gik pludselig igennem og billetkonduktøren gik sin vej, og jeg sad tilbage og sveden haglede af mig.

Måske er det ikke unormalt for dig, men jeg kan nærmest ikke svede. Jeg bliver varm og rød, men det er sjældent at sveden drypper af mig. Jeg var overrasket over min overreaktion og tænkte på det resten af min togtur. En lille strøtanke pippede overgangsalder.... men det er jo først om lang tid... du ved, når jeg bliver gammel.

Tanken kunne ikke forlade mig igen, og jeg opdagede, at jeg faktisk havde det ret varmt, eller retter sagt jeg ville gerne have temperaturen lidt koldere. Jeg overfladegooglede det og gemte lidt på tanken. Jeg er slet ikke klar til at være gammel. Hvad er det lige det betyder for mig, min familie... øfgris nr 2. Og så slog det mig... har det betydning for min restlevetid... hvad er den der overgangsalder lige for en størrelse? Gennemsnitsalderen er 51 år, men de fleste får det fra 45-55 år alderen. Og nogen helt ned til 20 årsalderen... puha....

Jeg blev mere og mere ked af det, og til sidst bad Loverboy mig om at tage kontakt til en læge. Jeg skrev til min ynglingsfertilitetslæge, og hørte ham om de tre vigtigste ting:

• Kan vi måle/scanne/undersøge om jeg er gået i overgangsalderen
• Kan jeg stadig tage endnu en tur i IVF- rutchebanen med donoræg?
• Dør jeg tidligere?

Google havde jo allerede fortalt mig om alle de andre gode gaver, man får med i købet. Svedture (tjek), inkontinens (øv), humørsvingninger(dem kender jeg godt), manglende sexlyst og tørhed i skeden (troede bare jeg var træt og ikke havde lyst), blødningsforstyrrelser.

Min søde kloge læge skrev hurtigt tilbage, at jeg skulle have taget en blodprøve. Han havde kigge på mine seneste scanningsbilleder, og de viste at mine æggestokke var lidt små, så det var bestemt en mulighed at jeg var i overgangsalderen(!) SUK. Det har ingen kobling til restlevetiden (juhuuuu) og ingen betydning for vores IVF, da vi jo vil bruge donoræg og cyklus stadig styres via p-piller.
Men jeg var alligevel lidt ked af det. Jo mere jeg tænkte over det, kom jeg frem til at handler om uvisheden. Dette er et af de store faseskrifte i livet. Jeg er jo endelig kommet til den del af mit liv, som jeg virkelig elsker højt. Min Loverboy er en vidunderlig partner, min datter er fantastisk og hun udvikler sig så hurtigt. Hun kan hele tiden nye ting, og lyser op i store smil når hun ser mig eller jeg kilder hende(jeg elsker hendes latter og smil, så jeg kilder hende tit). Og jeg ved hvad jeg har lige nu, og det er godt. Jeg er ikke så vild med ændringer af min livssituation.

Så nu venter jeg på svar fra min blodprøve.....

Glædelig kampdag

jeg er ligeglad med, at det er håbløst umoderne i Danmark at fejre Kvindernes Kampdag. Jeg holder fast i den. Jeg er nemlig stadig super glad for at være kvinde, have stemmeret, bestemme over min egen økonomi og træffe kloge som dumme beslutninger uden at skulle spørge min far eller mand om lov.

Jeg er glad for, at jeg ikke er omskåret, og jeg selv kan vælge om jeg vil giftes, skilles, have en uddannelse, få en abort eller ingenting.

Jeg er stadig sur over at få mindre i løn end mine mandlige fagfæller. Det pisser mig af at Rip, Rup og Rup effekten (mænd forfremmer mænd) er den måde, vi vælger at styre vores samfund på, fordi nogen ikke kan lide kvindekvoter. Man kan ikke lade være med at gøre noget, bare fordi vi ikke kan finde ud af hvordan vi gør det rigtigt fra starten.

Jeg mærker ligestillingsproblematikken på mit arbejde, hvor jeg de sidste 10 år jævntligt bliver spurgt til projekt barn, og samtidigt skal lægge øre til, hvor ustabil en arbejdskraft kvinder med børn er. Deres mange sygedage med børnene og deres manglende drive/fokus og lyst til at lægge kræfterne på jobbet. Og jeg mærker min egen angst for at blive klassificeret i den gruppe, og det betyder at jeg er undercover-mor in spe på jobbet. Min store jobhemmelighed er, jeg er i fertilitetsbehandling og håber på at få et barn. For jeg er bange for at få dobbeltstraf - forstået på den måde, at jeg hverken får de spændende arbejdsopgaver med masser af ansvar og heller ingen børn. Så jeg er undercover til jeg bliver lidt mere modig og tør stå frem og sige fra, og fortælle om alle de skønne rollemodeller af mødre jeg kender, som magter både et familie- og et arbejdsliv og det påfaldende i at de alle har en mand, som også tager et familieansvar.

For mig handler kvindekampen stadig om at vi selv kan vælge om vi vil være speltmødre, karrierekvinder eller superheltinder. Det er kvindens eget valg. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve vores liv, og det kræver de samme rettigheder og muligheder som mændene har. Jeg har brug for en mærkedag, der minder mig om det.

Glædelig kampdag til mig.

Årets julegave til mænd

er cykler - bare lige så I ved det. Cykler - du kan sagtens nå at købe en til din mand, kæreste, far eller søn.  Jeg har det fra flere pålidelige kilder/Julemanden, at både min far, min ene gudsøn og en venindes mand får cykler i julegave.

 Jeg ved ikke hvorfor mænd er så hulens svære at købe gaver til. De ønsker sig så kedelige gaver som sokker, sprut og underlige gadgets. Loverboys højeste ønske er.... dadada ... meget spændende... et elektronisk system, som kan regulere varmen på vores radiatorer, når vi ikke er hjemme!
Jeg synes, det er topmålet af kedelighed, men fordi jeg elsker ham, har jeg besluttet at det er hans redebyggergen, som slår igennem.
Det viste sig hurtigt at være et skod gaveindkøb. Det er jo ikke lige noget man finder i den lokale Føtex eller i Fiskehelvede (aka. indkøbscenteret Fisketorvet) Jeg måtte ringe til min far og få hjælp. Det viser sig, at man først skal købe nye termostater, og så skulle jeg lige tjekke hvilke vi har..

Vi har så flere forskellige typer, fordi vi bor i noget gammelt hejs. Min hjælpsomme far synes selvfølgelig, at gaveønsket var godt og ville gerne hjælpe. Så jeg tjekkede flere ting, indtil det gik op for mig, at forfatteren med "Mænd er Mars..." har en god pointe. Vi taler så forskellige sprog. Jeg måtte give op, da min far havde gentaget ordet vulster 4 gange. Jeg kunne ikke høre eller forstå ordet, så jeg endte med at sende ham et par billeder.

Min far vendte tilbage med noget mere Mars-snak. Efter vi havde talt forbi hinanden i et stykke tid, lovede han mig at tage en faglig mandesnak med Loverboy og give bistand til indkøbene(!) i julegave.

Nu får Loverboy en cykel i julegave i stedet. Den giver også varmen, når han ikke er hjemme...

Madklubben Steak - Another day at the office

Min "anden" kontorplads ligger forskellige steder i byen. Jeg mødes fra tid til anden med mine veninder på en cafe, og så hygger vi med at sidde på samme sted og arbejde på hver vores arbejdsopgaver. Det er de bedste arbejdsdage, og til min store fornøjelse er de overraskende produktive. Det er så måden, jeg går på cafe med mine veninder, og jeg nyder at være alene med dem uden deres skønne mænd og børn. Det er de dage, hvor jeg hører mere om dem, deres tanker og deres arbejde.

Ideen kom, da jeg for år tilbage havde mange hjemmearbejdsdage, og så begyndte mine veninder at kigge forbi med deres egen computer. I dag har jeg en hjemmearbejdsdag ca en dag om måneden. Cafearbejdsdagen i april foregik på Madklubben Steak på Pilestræde De opfyldte to af de vigtigste kriterier; de åbner kl 8, og har et godt menukort for morgenmad og frokost.

Jeg endte med at bestille deres fåremælksyoghurt med granola. OMG! Den var super skøn, knasende og ikke for sød. Rigtig god morgenmad.
Jeg gik faktisk all-in og bestilte også på den søde tjeners anbefaling deres triple by-pass french toast. Det er en smørstegt french toast med rigelige mængder af peanutbutter, chokoladesovs og skivet banan.
Som, de skriver på menukortet, er det på eget ansvar. Det, synes jeg, var ret sjovt, og jokede med tjeneren om de nu havde alarmcentralen på speed-dial. Hun kvitterede, da hun kom min kaffe ad libitum, og lagde en seddel på bordet ved siden af min tallerken med tallene 1-1-2. Det er betjening, som jeg kun kan knuselske.

Den var mægtig, og jeg måtte levne halvdelen, men den var klart oplevelsen værd.

Nåh, men vi arbejdede, arbejdede og småsludrede om småting, og pludselig var det blevet frokosttid. Jeg var heldigvis nødt til at spise deres frokostbøf, som de selv kalder højrebsflaps m/ bearnaisemayo (200kr), vores fritter & grøn salat.

Saftig bøf, sprøde fritter med en lækker fed estragonmayo og en fin syrlig grøn salat.
Det er et skønt sted, hvor jeg gerne kommer igen - både på arbejde og om aftenen. Og jeg er helt vild med deres smukke væglamper.

Risengrød- det søde til den sure

Jeg havde glemt, hvor godt risengrød smager.... og nej der er lige tilpas med smørklat i.

Jeg bruger en gammel svensk opskrift, hvor man starter med at koge risgrynene i vand inden man tilsætter mælk, og det brænder aldrig på.
Love it!

Ellers står programmet på hidsigt arbejde med en masse overvejelser om, hvordan jeg skal få købt de der julegaver, som nogen forventer at få af mig om et par dage.  OG Nej, jeg er ikke kommet mig over at være ugravid... jeg prøver bare at arbejde mig i gennem det i stedet for. Det er rarere, at i det mindste gøre en forskel på jobbet, nu hvor det ikke lige ligger i kortene, at der sker nogen familieforøgelse om hjørnet. Jeg synes, denne her (efterhånden velkendte) proces stinker, og jeg kan stadig ikke håndtere det efter alle vores forsøg.
Jeg ved godt, at det er dårlig løsning, men der går bare mand i mig. Det er nemmere at arbejde end at prøve at gennemskue, hvad der så skal ske med det der liv, til vi får en familie...

Må man godt ønske sig en baby i julegave?

Kvindefælder og forhandlingerteknik

Efter foredraget om forhandlingsteknik har jeg tænkt meget over en snak, jeg havde med min veninde. Hun ville gå ned i tid på sit arbejde,  forbi hun gerne ville have lidt tid sig selv.


Hun lever sammen med sin kæreste, og efter de har fået skønne barn nr 2, er tiden blevet meget knap. Der er hele tiden noget, som skal gøres. Børn, der skal hentes/bringes/spise/klædes af og på og leges med, oprydning, opvask, tøjvask, indkøb, madlavning og så videre. Dertil kommer en fuld arbejdsuge, og hvornår er det lige man kan finde tid til sig selv. Hun ville gerne have min hjælp til hendes samtale med chefen, om hvorfor hun skulle have lov til at gå ned i tid. Mens vi snakkede, fortalte hun, at det hele jo også lettere at nå, nu hvor der var så mange opgaver og så lidt tid. Man kan jo lige sætte en vask over og hente børnene, når man så var hjemme lidt tidligere. ...pludselig gik det op for mig, at hun var ved at falde i kvindefælden.

Kvindefælden er ikke en mændene sætter op, næh nej, kvindefælden laver vi selv, gennem at konstruere systemer, hvor vi viser opofrelse ved at påtage os fællesopgaver uden at diskutere og tydeliggøre dem overfor vores partner. Jeg er sikker på, at mændene også har deres egen fælde, men den må de selv bakse med. Jeg arbejder aktivt på at undgå mine egne fælder. Det er ikke let. Men det er et godt eksempel på en forhandlingssituation, hvor kvinder tager for meget ansvar uden at informere de andre parter i situationen.

Min veninde har jo ikke diskuteret hjemmesituationen med sin kæreste, men forsøger at løse det, selvom hendes udgangspunkt var mere tid til sig selv! Så efter vores snak, vil hun ikke ned i arbejdstid, for det skaber ikke mere privattid, men ved at beholde tiden og lønnen, kan de snakke om få lidt ekstern hjælp til alle de kedelige hjemmeopgaver.

Til kamp mod fælderne!

Forhandlingsteknik for kvinder

Idag var jeg til møde hos Kvinfo om når kvinder forhandler. Foredraget var en øjenåbner på mange niveauer. Først fremmest tænker jeg ikke rigtigt over, hvor mange gange dagligt jeg forhandler... om indkøb, familie og vennebesøg, om arbejdsopgaver og er det mig nu?! Oplægsholderen Malene Rix skrev sidste år en bog om emnet, og hendes definition af forhandling er at man skal huske det er en proces, ikke bare et møde. Mødet cementerer den endelige aftale, og derfor skal kvinder blive bedre til at starte eks. lønforhandlingen længe inden selve lønsamtalen.Man skal starte med at forhandle med sig selv og finde et ambitiøst, realistisk mål og forhandle derfra. Forhandlingen skal kunne rykke sig for begge parter, så der skal være handleplads.

Kvinder fokuserer primært på relationen, og kommer oftere til at ofre deres eget mål i forhandlingen, da de ikke vil skabe dårlig stemning. Men man skal ikke være så bange, pointen er at dele processen ud og derfor informere chefen/modparten tidligere i processen om egne krav og ønsker, så de kan nå at vænne sig til at tanken inden forhandlingen, og så de kan forberede sig. Superpointe!!!

Derudover nedforhandler vi os selv længe før vi kommer i gang. Det svarer til vi løser chefens/modpartens problemer længe før de kender til en eventuel problemstilling, så det er både at kvinder at tager for meget ansvar for processen, og at de ikke får anerkendelse for deres ansvar eller problemløsning. Snak mere med modparten og fortæl hvad du har på sinde..

 Skræmmende nok har man fundet ud af, at kvinder oftere få nej end mænd, og det er mere markant og alvorligt ment. Vi har alle kønsfiltrer, som gør at kvinder vurderes ikke til at have samme behov for mere i løn samtidigt med at kvinder i højere grad er bange for at tabe forhandlingen og fremstå som grådige.

 Øv!               Jeg vil have mere i løn og jeg er det værd... så nu går jeg i gang med at øve mig.