tirsdag den 31. august 2010

Gode råde om stress, barnløshed og IVF

Mit liv ændrede sig, da vi besluttede os for at få børn. Jeg har vidst siden jeg var i 20'erne, at vi skulle direkte i gang med IVF, da jeg lider af alvorlig endometriose. Endometriosen har bevirket, at begge mine æggeledere er lukkede, og æggene derfor ikke kan trille ud i min livmoder og mødes med sædcellerne.

Jeg vidste ikke, hvad vi gik indtil med IVF. Jeg vidste, at jeg skulle på hormoner, have taget æg ud og sat dem tilbage... og jeg troede virkelig, at det var så nemt som beskrevet. Jeg var ikke klar over den påvirkning, som dels hormoner giver, eller forstået hvor hård den håbeløse psykiske nedtur er, når et forsøg viser sig at være mislykket. Havde jeg handlet anderledes, hvis jeg havde vist det? Næhh... det tror jeg ikke. Men jeg priser mig lykkelig over, at jeg har fundet manden i mit liv, og at denne kamp er vores og et fælles problem.

Kampen med at få eget barn er hård. IVF processen overtager store dele af ens liv. Der er mange aftaler med lægeverdenen. Lægeaftalerne er stærkt knyttet til min cyklus, og biologien bestemmer derfor hvornår næste kontrolbesøg, injektioner og scanninger skal foregå. Det er et stort kontroltab, og ret så besværligt, når man som jeg ikke ønsker at inddrage mit arbejde i denne proces. Det er vigtigt for mig at have et frirum, hvor det ikke handler om min dårlige fertilitet og hvor min sorg ikke kan fylde noget. Det er så dejligt at have et sted, hvor jeg bare skal præstere fagligt, og der ikke er plads til følelser.

Dertil kommer hormonerne... disse skønne hormoner som sætter mig i overgangsalderen, giver mig store tudeture (heldigvis både af glæde og sorg), hedeture, imunforsvarsproblemer, endometriose, men også muligheden for at få vores eget biologiske barn, som måske ligner os eller er lige så særlig som os.

Jeg fandt en række gode råd på nettet. Rådene giver masser af mening for mig både som en person med en kronisk sygdom og med et krævende arbejde.

Tip 1: Sæt dig selv først
Dit helbred og sindstilstand er altafgørende uden din behandling. Lær at sige "Nej" i stedet for at strække dine ressourcer for at tilfredsstille andre behov og krav.

Tip 2: Prioriter din tid og opgaver
Prioriteringerne skal baseres på dine behov, værdier og ansvar. Bedøm hver opgave 1 til 10. Glem "bør" og "burde" og lad vær med at gøre noget, du ikke har brug for eller ønsker at gøre. Fokuser på dine vigtigste ansvarsområder og selvmediciner afslapning, selv-pleje, godt selskab og andre gode ting .

Tip 3: Omform dine opgaver til mål
En opgave kan føles som pres, hvorimod et mål er et personligt og positivt valg. Et smart mål er skriftligt, specifikt, opnåelig, bakket op med ressourcer og tidssat. A la (i.e. Tirsdag den 10. september har jeg holdt et videomøde med mine kollegaer og gjort dem i stand til at holde mit indlæg).

Tip 4: Nyd at du har det, som det kræver
Vurder mængden af tid og energi som hver mål kræver. Husk at mens IVF behandlingen står på, er dine tider for at tage medicin og gå til lægen meget krævende og tidsspecifikke. Skringerende hormoner, der kommer og går, påvirker dit energi niveau. Giv hvert mål en realistisk tidsramme, specificer alle faste deadlines således at du kan undgå stress.

Tip 5: Impose some order
Remember the domino effect. Fulfilling one goal can make another one easier. For example: clearing the clutter in your inbox could pave the way to reconnecting with old friends and explaining the fertility journey you are taking. This may lead to a resurgence of your friendships, social life and support network.

Tip 5: Brug dit netværk
Er det nødvendigt at du selv udfører alle opgaver for at nå dit mål? Måske er der nogen i din familie, venner eller naboer som kan hjælpe dig, som du kan bytte opgaver med eller betale for deres ydelser. Spørg og gør det klart hvad du gerne vil aflastes med.

Tip 6: Daglige påmindelser
Kig dagligt på listen over dine mål for at påminde dig selv om, hvilke mål du har opnået, og hvad der mangler at blive gjort. Dette vil hjælpe dig med at undgå bunker af uopfyldte mål og reducere den anspændthed som følger med bunken.

Tip 7: Forkæl dig selv
Når så meget af din fokus hviler på IVF behandlingen, glemmer man let ens andre behov. Belønninger er vigtige både som motivationsfaktor og som validering. Hvad med et karbad, en buket friske blomster, en venindeaften eller en lækker middag med din kæreste? Du har godt af en opmuntring, et godt grin, at være afslappet eller kigge på noget smukt.
Denne strategi  opfordrer dig til at anerkende dine værdier og være lidt selvbeskyttende under IVF forløbet. Effektiviseringen skaber desuden mere "mig-tid". Ved at få mere kontrol over dit eget liv  skaber du et mere afslappet sind, som jo er en af de essentielle helbredstilstande, som giver dig din IVF cyklus den bedste chance.

Nu skal jeg bare i gang med at lave listen...for vi skal i gang med en omgang IVF, og denne gang virker det!

tirsdag den 17. august 2010

Rødfisk med luksus kartoffelmos og citron-emulsion

Hverdagsluksus er god, delikat og hurtig aftensmad efter en lang arbejdsdag. Dagens menu var rødfisk og luksusmos. Opskriften var inspireret af denne hos Fri.


Rødfisk er en smuk fisk. Skindet i sig selv har en fin rød farve og et flot mønster. Fisken saltes inden stegning og trækker lidt. Fisken steges på skindsiden.


Luksus kartoffelmos med citronoliven og persille
  • et glas grønne oliven med citron
  • lille bundt persille
  • lille bakke kartofler
  • en klat smør
  • lidt mælk
  • hakket persille
hak persille og olivenkødet groft og sæt det til side.
Jeg kan godt lide en grov kartoffelmos med masser af smag. Derfor beholder kartoflerne skrællen på og jeg nøjes med at skrubbe dem rene, og koges i letsaltet vand. Når de er møre, hældes vandet fra. Kartoflerne moses lidt sjusket med et piskeris, sammen med en klat smør og et skvæt mælk. Den grove masse røres sammen med det hakkede olivenkød og persille.


Citronemulsion
  • 1 økocitron - saft og skal
  • 3 spsk. jomfruolivenolie
  • ¾-1 dl piskefløde
  • salt og peber
Hele citrons skal rives fint. Jeg bruger mit Juliennejern, men den fine side på rivejernet er også fint. Saften presses ud og samles op. Jeg brugte en hel citron. Olien blandes med citronskal og -saft. Tilsæt fløden lidt efter lidt under omrøring. Hold pauser undervejs, så massen når at tykne.  Smag til med salt og peber.

 Citronemulsionen smager skønt og har den fineste farve.

Den færdige tallerken

mandag den 16. august 2010

Arme riddere med frugtsalat

Arme riddere er tilbage i manegen.


Dagsgammel brød dyppes i en blanding bestående af 1 æg og 3 dl mælk, sukker og kanel. Steges sprøde i smør på panden

Serveres med frugsalat af banan, friske blåbær og appelsin blandet med ahornsirup og frisk mynte og basilikum.

Godmorgen :-)

søndag den 15. august 2010

Fiskefrokost- gravad hellefisk, rejer og jomfruhummere

 Søndagsfrokosten og sidste feriedag blev fejret med lidt fisk og skalddyr- nærmere betegnet gravad hellefisk med hjemmerørt dressing, friske rejer og grillede jomfruhummere med hvidløgs- og persillesmør- alt sammen på hjemmebagte flûtes.
(Det var altså LaTasha, som fristede mig med hendes fotos)

Jeg startede morgenen med at slå en brøddej sammen. Opskriften kommer oprindeligt fra "Suveræne succeser" Langtidshævede hvedebrød. Men jeg øver mig på at blive mere bager-agtig, og var lidt i tidsnød af en hel nat til hævning, så min opskrift blev tilpasset til 3 timer og en klat græsk yoghurt som skulle bruges. Det er et godt nonensesbrød, og smagen er god brødneutral, som jeg synes hører til fiskepålægget.
To store flûtes
5 dl koldt vand
2 dl græsk yoghurt
1/2 pk gær
2 spsk rapsolie
1 spsk salt
100 g havregryn
700 g hvedemel. Jeg er ret glad for "De 5 gårdes mel" som jeg synes har fin mørkere farve og bedre smag.
Dejen blev rørt sammen, først de våde ting sammen med gæren og bagefter de tørre ting. Dejen er ret klæg, og den fik lov til hæve i næsten 1,5 timer i køkkenrums temperatur, inden den blev lagt på bagepladen og efterhævede i 1 time inden den røg i ovnen ved 200 grader i 40 minutter.


De skønne jomfruhummere havde tøet langsomt op i køleskabet, og planen var, at jomfruhummer-resterne skulle forvandles til en lækker jomfruhummerbisque. Desværre kom jeg i tanke om, at min ferie jo slutter i dag, og fra imorgen af, bliver der ikke så meget hverdagshyggetid i køknet, så hovederne røg ud.



Jomfruhummerhaler i kryddersmør
3 fed hvidløg blev hakket sammen med en dusk persille og blandet med smør. Kryddersmørret stilles koldt.
Jomfruhummerhalerne klippes på i ryggen og holdes under rindende vand, imens tarmen fjernes. Det er superlet. De duppes tørre, og der lægges en stribe kryddersmør i den åbne ryg. Halerne lægges i et ildfastfad. Jeg lagde også nogle Black chili's i fadet, som jeg har fået værtindegave.

Halerne bages i ovnen ved 200 grader i ca 15-20 minutter, og de blev revet væk og spist med resterne af kryddersmørret på det varme brød.

Gravad hellefisk med dressing
Jeg rullede hellefiskeskiverne og lavde en dressing på græsk yoghurt med dild og citron, og derved smagssatte den med salt, sukker og peber.

Rejerne var bare rejer, og dem kom til vi til at spise inden jeg fik fotograferet dem... de smagte dejligt, og de blev serveret sammen med en avokado, der var rørt sammen med lidt hvidløg, stødt koriander, korianderblade, salt og citron. Mums lige ned i maven :-)

torsdag den 12. august 2010

Havtaske med mandelpure, blomkålpure og hvedekerner

I aften var der havtaske på menuen, og retten var inspireret af denne Gastroopskrift.

Jeg tilpassede opskriften til hovedret til to personer

250 g havtaskefilet
100 g mandler
1 dl økologisk mælk
1/2 økologisk citron
1/2 blomkål
2 dl perlebyg
trøffelolie


100 g mandler smuttes og bages i ovnen ved 160 grader til de er lysebrune.

Halvdelen af blomkålen snittes i små skiver og marineres i citronsaft og olie. Den anden halvdel koges i lidt vand og blendes med mælk og smages til med lidt citronsaft og salt og peber.

Når mandlerne er blevet lysebrune, koges de i mælken med lidt salt og sukker. Blandingen blendes.

I min opskrift var der for lidt væde, så jeg kom lidt ekstra i blenderen, men massen blev lidt for tung/rustik.
Jeg kogte lidt perlebyg, da jeg gerne ville tilføje lidt mere groft til retten. Da perlebyggen var færdig vendte jeg dem i lidt af den gode trøffelolie. En himmelsk duft bredte sig straks.


Jeg saltede fiskefilletterne i lidt mallorcinsk salt og lod dem trække, mens jeg lavede noget af alt det andet.
Til sidst dampede jeg fisken og den færdige tallerken så sådanne ud.


Maden var skøn... jeg lagde et par basilikumblade på, da udtrykket blev lidt for ferskt. Dagens mad lover godt fremad. Jeg har nemlig købt 5 pakker fisk hos Irma på tilbud; Havtaske, rødspættefilletter og pangsiusfilletter, og jeg glæder mig allerede til vi skal have fisk igen.

fredag den 6. august 2010

Svineskatten


LaTasha havde ret. Hjemturen bød på rugbrød med div grisepålæg.

Mini medister, leverposteg, saltkød. Karrysild og en mini camenbert. Jeg synes, det var meget sjovt påhit til charterturisterne som også klappede, da vi landede. Loverboy var ret begejstret for maden.

Den betænksomme steward fortalte, at jeg en anden gang bare kunne bestille et vegetar måltid på deres hjemmeside.

Jeg glemmer altid, at tænke over/planlægge, at jeg ikke kan tåle svinekød. Vegetaren lød god.

Jeg sidder stadig i lufthavnen og venter på bagagen... Her er stopfyldt med folk.

onsdag den 4. august 2010

Mallorcinske tapas

Hver dag til frokost er det lykkedes mig at få fingrene i et par tapas... måske er dette en forsmag på min himmel?

Her er det frokosten i Soller, hvor jeg for første gang fik sepia, som jeg troede var en slags kammusling. Det var i hvert fald "noget" som hurtigt kom op på min top 3 over mad jeg elsker. Leve leve google translate, som oversætter sepia til en 10armet blæksputte. I tapasskålen var det også friturestegte octopus..... (ja du fornemmer sikkert et tema) sammen med tumbet (en mallorcinsk ratatouille), stegte peberfrugter og brød og aioli.
Her er frokosten i Port Pollencia, hvor jeg fik stegte grønne peberfrugter, hvidløgsstegte champignon, tumbet, kylingekroketter, octopus i stærk sovs og grillet sepia :-)
 I Palma spiste vi tapas lige overfor den berømte Grand Hotel. Jeg troede jo at jeg skulle have frokost på hotellet, men det viste sig, at hotellet var omdannet til en bank! Så kan man måske lære at læse hele guidebogen. Men tapasbixen overfor var god. Her delte jeg kogte kæmpe rejer i aoili, steget peber, patatas bravas, frittede blækringe og dadler i bacon med en mandel i. Jeg sendte en tanke af sted til Klidmoster, da jeg spiste dadlerne - det skal jeg helt sikkert lave derhjemme.


I Alcudia fik vi noget tunsalat med æg og kapers, kødboller i tomat, brie og tomatkompot, blæksputtereringe, stegt torsk med tomat- og hvidløgscreme med kartoffeltop, grillede asparges, fyldte krabber og spinatkroketter.  Jeg beklager, at nogle af billederne er lidt utydelige. Der er desværre kommet mundvand på mobiltelefonens linse ;-)


Og en af mine personlige favoritter: Miniburgeren med grillet paprika og gedeost... med en halv cherrytomat på toppen.

mandag den 2. august 2010

Verdens bedste flymad er dansk!

ja... du behøver ikke lede videre, for jeg har fundet det om bord hos Jet-Time på vej til Mallorca.
De serverer morgenmad, som også jeg gider at spise... og der var økologisk mælk til kaffen og den gode økosmør og øko-youghurt fra Øllingegaard!! Hvad giver du mig?... og brødet var lunt, sprødt og smagte af brød med mad i :-)  og ja den kvikke læser har allerede set, at der også juice, men den drak jeg før, jeg blev klar over at jeg var vidne til noget stort, som der skulle blogges om.


Og stewarden og stewardessen var søde, imødekommende og gjorde turen endnu skønnere... og jeg fik en ekstra kop kaffe. Jeg elsker folk, der sætter en ære i at udføre deres job godt og tager ære i det.

De kloge folk bag selskabet ønskede at give maden en højere standard end hos de sædvanlige selskaber, så de har indgået et samarbejde med Øllingegaard og den økologiske slagter på Kultorvet. I love it
Tror nok lige jeg glæder mig til at se, hvad de disker op med på hjemturen :-)