tirsdag den 17. august 2010

Rødfisk med luksus kartoffelmos og citron-emulsion

Hverdagsluksus er god, delikat og hurtig aftensmad efter en lang arbejdsdag. Dagens menu var rødfisk og luksusmos. Opskriften var inspireret af denne hos Fri.


Rødfisk er en smuk fisk. Skindet i sig selv har en fin rød farve og et flot mønster. Fisken saltes inden stegning og trækker lidt. Fisken steges på skindsiden.


Luksus kartoffelmos med citronoliven og persille
  • et glas grønne oliven med citron
  • lille bundt persille
  • lille bakke kartofler
  • en klat smør
  • lidt mælk
  • hakket persille
hak persille og olivenkødet groft og sæt det til side.
Jeg kan godt lide en grov kartoffelmos med masser af smag. Derfor beholder kartoflerne skrællen på og jeg nøjes med at skrubbe dem rene, og koges i letsaltet vand. Når de er møre, hældes vandet fra. Kartoflerne moses lidt sjusket med et piskeris, sammen med en klat smør og et skvæt mælk. Den grove masse røres sammen med det hakkede olivenkød og persille.


Citronemulsion
  • 1 økocitron - saft og skal
  • 3 spsk. jomfruolivenolie
  • ¾-1 dl piskefløde
  • salt og peber
Hele citrons skal rives fint. Jeg bruger mit Juliennejern, men den fine side på rivejernet er også fint. Saften presses ud og samles op. Jeg brugte en hel citron. Olien blandes med citronskal og -saft. Tilsæt fløden lidt efter lidt under omrøring. Hold pauser undervejs, så massen når at tykne.  Smag til med salt og peber.

 Citronemulsionen smager skønt og har den fineste farve.

Den færdige tallerken

2 kommentarer:

  1. Det er altså smartere - og lettere - at rive skallen af en hel citron og så presse den bagefter!

    SvarSlet
  2. Tak for kommentaren. Du har helt ret, og det er faktisk det jeg gør, så jeg retter lige teksten til. /SS

    SvarSlet