lørdag den 30. april 2011

Påskefrokost 2011 på Villa Vest

Villa Vest ligger i det idylleriske Lønstrup med udsigt over Vesterhavet. Jeg er kommet i Lønstrup hele mit liv, men det er aldrig lykkedes mig at komme på Villa Vest og spise, da jeg oftest er i området i lavsæsonen. Det er et af de smukkeste steder jeg har været. Alle borde har udsigt over Vesterhavet og restauranten er holdt i lyse nordiske farver og materialer.
Denne gang havde vi booket bord til Villa Vests Påskefrokost til 388,- kr

Vi blev budt velkommen med salte mandler og nogle knækbrødstrænger med sesam med en fræk bearnaisedip til. Og ret hurtigt kom der tre forskellige slags friskbagt brød på bordet med hjemmerørt smør. Dejligt smør - faktisk kom jeg til at spise ret meget af det... ja ok det var faktisk kun mig, der spiste alt smørret, men det smagte så godt. Det var fra et lille lokalt mejeri - Sønderhavens Gårdmejeri. i Brønderslev, og jeg tror, det er noget af det bedste smør, jeg har smagt.

Vores søde nordjyske stormsmilende tjener forklarede, at påskebordskonceptet var opdelt, således at vi fik små fade med de første retter, og derefter ville der være en buffet med kødretterne efterfulgt af en oste- og dessertbuffet. Det lød jo lovende.

Vores første retter var stegte sild på stegt rugbrød med syltet rødløg, store kapers og karse. MUMS, jeg spiste næste to, for de var gode med grovkornet sennep, ja jeg spiste blandt andet den sild længst til venstre.

Den anden ret var skiver af en koldrøget laks fra Hyttels røgeri. Den blev serveret med rygeost, tørrede tomater, knust malt og karse. Flere af gæsterne mente, at laksen var påskebordets højdespringer. Jeg var ikke så begejstret for den, da mit stykke havde lidt bugstrimmel, og jeg er bare ikke vild med rygeost. Jeg forstår ikke konceptet. Jeg elsker ost og røgede madvarer, men rygeost smager bare mærkeligt. Jeg prøvede et stykke uden ostedelen, og fisken var god kvalitet, men retten overbeviste mig ikke.

Så kom der heldigvis to nye fade. Det første fad var hjemmerørt stenbiderrogn på salat med stegt spegeskinke, kartoffelchips, syltede rødløg, fløde og masser af frisk purløg, kørvel og dild. Stenbiderrognen var rørt med lidt citronskal, og havde bevaret sin fine delikate smag, men den var lidt undersaltet, så jeg gav den lidt hjælp fra bordets flagesalt og frisk citronsaft. Dejlig ret, som jeg kom til at spise alt alt for meget af, da begge mine bordherrer undslog sig. Himmelsk for en sushisteg, men det hævnede sig senere.
Det tredje fad var hovedløse saltkogte skalrejer i en dyb skål sammen med nogle citronbåde og en masse krydderurter og feltsalat. Rejerne var faste, kødfulde og smagte vidunderligt af havet. De kom sammen med en smuk og delikat safranmayonaise.

Så åbnede tag-selv-buffen. Der var dampede asparges med pocherede hønseæg i en vinaigrette med små kapers og krydderurter. Kalvesteg med en lækker fed bearnaise med ekstra meget estragon - jeg elsker den sovs. Min ynglingsret var den pocherede vesterhavstorsk med blomkål på tre forskellige måder i en mild sennepssovs med masser af frisk dild. Torsken var så lækker blød, saftig og tiltalende, at jeg fortrød de mange ekstra mundfulde stenbiderrogn og brødbidder med smør.

Buffeten bød også på braiserede svinekæber med rødbedestrimler og syltede løg. Jeg sprang altså denne ret over, men Loverboy elskede den. Jeg prøvede at overtale min mave til at lave plads til osten og desserten. Det lykkedes delvist.

Ostene kommer også fra Sønderhavens Gårdmejeri og jeg tror vi fik deres Comendante, Rødkit og Ditlev. Ostene smagte rigtigt godt. De blev serveret med en fast pærekompot.


Desserten var en karamelrand med friske Granny Smith æbler serveret med en musli af havregryn, bløde marengsstykker, chokoladepulver og karamelliseret saltet pistacienødder. Den var vidunderlig. Det er lidt bekymrende som mine smagsløg er blevet så glade for de søde sager. Det ender jo med, at jeg foretrækker det søde køkken og pludselig forsager forretten til fordel for dessert. Skræmmende udvikling.
Nå men mine varmeste anbefalinger til Villa Vest. Dejlig betjening og mad.

torsdag den 28. april 2011

Spøjsløg - pesto og urtesalt

Jeg havde besluttet for at teste smagen på mine spøjsløg af, inden de rigtige eksperimenter skulle stå deres prøve. Så jeg startede ud med en pesto. Jeg hakkede spøjsløg og peb. De er nemlig ret stærke på den der tudemåde... gad vide om ramsløgene også har den skarpe løgduft.

Spøjsløgspesto
60 g ristede pinjekerner
150 g hakkede spøjsløg
70 g Castello Reserve Herrgård 
citronskal af en hel økologisk citron
citronsaft af en halv citron
salt
rapsolie
Plus
to fed hvidløg
en halvforkølet basilikum
Til at starte med kørte jeg pestoen uden hvidløg og basilikum, da jeg jo forventede, at løgsmagen ville være fremtrædende. Men pestoen smagte fint af purløg, og jeg forstår kælenavnet mirakelporre for den lugter mere af porre/forårsløg. Det er bare en lidt kedelig smag til en pesto efter min smag, så jeg endte med at smide resterne af en basilikum og to fed hvidløg i. Det hjalp på smagen.
Jeg ville gerne have testet den på nykogt pasta, men det er blevet lidt sent, så pestoen bliver brugt en anden dag. Pestoen røg derfor direkte på rene nykogte glas. De små glas skal bruges som værtindegaver. Den farve ligner bare guacamole.
Nu hvor jeg havde indset at smagen er lille og fin, besluttede jeg at tilføje mere smag til urtesaltet ved at bruge resterne af en anden urtesalt - det var bare en grovkornet salt med lidt tørret rosmarin og timian i. 
De friske og hakkede spøjsløg blev blendet sammen med den grovkornet salt og bagt i ovnen ved 50 grader i et par timer. Farven blev fin lysegrøn, og saltet smager lidt af purløg eller porre. En anden gang vil jeg tilsætte citronskal.
Urtesaltet blev også pakket i små glas til værtindegaver og et stort glas med tætsluttende låg til hjemmebrug.
Nu har jeg brugt halvdelen af mit indsamlede spøjsløg, og jeg tvivler på at jeg gider bruge mere krudt på det, men imorgen er der en ny dag.

tirsdag den 26. april 2011

Jagten er stadig i gang...

jeg giver ikke op så let. Så efter arbejde drog jeg i højt humør ud til Kongelunden. Der var den forjættede ramsløg nemlig blevet spottet.  Jeg kom forberedt med latexhandsker, saks, box og små fryseposer.

Kongelunden ligger på Amager og er en skæg skov. Der er masser af fuglefløjt og hakkende spættelyde, som i blandt bliver afbrudt af et kæmpe drøn når et fly bryder igennem luften.

Jeg gik en lille tur og konstaterede at skoven så rigtig ud - fine bøgetræer, og gik i gang med at lede efter en skyggefuld plet, hvor der duftede af løg. Jeg havde fanget noter af duften et par gange, og jeg gik forventningsfuld rundt med de store opmærksomme øjne og vibrerende næsebor.
Pludselig så jeg en lille grøn plet blandt de brune bøgeblade... mon det kunne være...

jeg blev så glad, da jeg kunne dufte løg, og fandt mit samlekit frem. Og jeg samlede, klippede og mit ene øje løb i vand på grund af saften. Jeg var meget glad for at have husket handskerne, da plantesaften løb ud.

Hmmm, men jeg synes, at de så lidt små ud... og knopperne var ikke så store, som jeg havde regnede med. Måske var de bare ikke så store på Sjælland, og det var jo også en lille koloni, tænkte jeg. Det var ikke de store ramsløgområder, som både Klidmoster og Newyorkerbyheart havde blogget om.

Efter et par timers søgning på nettet viser det sig, at jeg ikke har fundet ramsløg. Nej, nej... det ville jo have været for let. Jeg har fundet den sjældne spiselige stærkt invasive art Allium paradoxum var. normale (Bieberstein) G. Don. Den kaldes for spøjs løg eller mirakelporre og er en lillebror til den "rigtige" vilde hvidløg. Hmpf... heldigvis er nettet fuldt af historier om folk, der også tog fejl af denne plante og ramsløg. Og nu jeg har to store poser fyldte med dem.... de er vasket og ligger i køleskabet til imorgen. Så må jeg se på dem der.

mandag den 25. april 2011

Jagten på de sagnomspundne ramsløg

Loverboy og jeg tog på påskeferie til Nordjylland op til mit elskede Vesterhav, sol og mad i lange baner. Men jeg var blevet smittet af bloglands snak om de vilde ramsløg, og alle de skønne ting man kan lave med dem, så jeg brugte den halve nat på at læse lidt op de steder hvor de gror... ege- og bøgetræer, kystnære skove som Risskov, Middelfart og Lejre ... nu var det så ikke lige den vej, vi skulle køre.
Loverboy tilbød, at vi kunne køre omkring Lejre og stoppe ved den første bøgeskov, vi så. Vi gjorde derfor et stop ved Borrevejle Skov eller bedre kendt som Holbæksmotorvejsafkørsel 15... og vi kiggede i skovbunden... og vi kiggede ... og der var masser fine anemoner, grønne grene og skvalderkål - ingen ramsløg, så vi kørte videre i højt humør beruset af forårsdufte og solstråler.

Da vi kom til Nordjylland forhørte jeg mig hos familie og venner - uden held. Ingen kendte til de hemmelige steder, og få kendte faktisk til de forjættede planter. Måske findes de ikke i Nordjylland, tænkte jeg stille og glædede mig til at komme hjem, for jeg havde hørt rygter om, at de gror både ved Lammefjorden, på Amager og på Nørrebros Assistens Kirkegård... hmmm tør man spise planter, der gror ovenpå grave?

Så var det, at vi spiste påskefrokost på den vidunderlige Villa Vest i Lønstrup og den søde Kim lige nævnte, at de da selv plukkede deres ramløg!!! (Ja der kommer et indlæg senere om maden.) Jeg lover dig, mine øjne blev så store som tekopper. Jeg spurgte og spurgte ind, og fik lokket ud af ham, at de voksede i området omkring Øland. Hmmm, det var hellere ikke lige den vej, vi skulle. 
Billedet er hugget her fra en artikel om Villa Vest
Kim fortalte, at modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig havde plantet ramsløg over deres våbenlagre, dels for finde dem igen og dels for at vildlede tyskernes våbenhunde. 
MEN jeg fandt ramsløgsgejsten igen og havde derefter hundemanerer i bilen...dvs hovedet ud ad vinduet, når vi var ude og køre... og jeg nåede at råbe "STOP BILEN!" mere end en gang.
 Så vi så på lidt flere forårsblomster i fine skyggefulde skovbunde...
 Pludselig så jeg noget i øjenkrogen, som fik mit hjerte til at hoppe... Ramsløg, som snart ville springe ud. "Måske er Nordjylland bare lidt bagefter..." tænkte jeg, mens jeg fandt mit samlekit i bagagerummet og stormede ind i skoven.
Hmmm... de duftede ikke af noget... og da jeg gned bladene, luftede de bare af grønt. Det var jo ikke lige, hvad jeg havde hørt og læst. Hmmm stænglerne så også forkerte ud
...så jeg bakkede ud af projektet og plukkede en til fællesdiskussion i sommerhuset.
Det er så en liljekonval- ramsløgets giftige kusine.

Så nu skal jeg vist bare forbi Irma eller SuperBrugsen og finde noget ramsløg.

fredag den 22. april 2011

Alene hjemme med Loverboy eller pandekager med flødeskum og frugtsalat

Jeg tænkte over Carlas gode råd fra igår. Så i dag har jeg sat pris på nogle af de ting, kan jeg lave fordi jeg ikke har nogle børn. 
Man kan være oppe hele natten i hvert fald til kl 2 og fundet en masse nye, gode og spændende blogs. Sove længe ... helt til kl 10.
Jeg har set en masse tv-serier - længe leve TV2 Zulus seriesøndage og harddiskoptageren. 
Spist meget slik.
Og til aftensmad har vi spist pandekager - kun pandekager ikke noget med en førsteret som suppe eller gule ærter  - bare pandekager med frugtsalat og flødeskum.

Pandekager uden sukker
3 æg
4,5 dl mælk
1/2 tsk salt
150 g mel
50 smeltet smør
Dejen piskes sammen og hviler i 30 minutter.

Frugtsalat
1 moden mango
1 banan
1 appelsin
en håndfuld frosne blåbær
et splat ahornsirup
basilikum

Frugten skæres i mindre stykker. Blåbærrene lægges i en kop sammen med ahornsiruppen og mikroovnes i et minut... trylle trylle og så har man den skønneste blåbærsirupsmarinade. Marinaden afkøles og hældes over den udskårne frugt og hakket basilikum drysses over.

Not so bad...

torsdag den 21. april 2011

De allermindste sko fra de onde stedsøstre...

sidder lige nu på mine fødder - og de gør ondt.


Endnu et par fra bekendtskabskredsen har annonceret deres graviditet. Dejlig for dem, men de bittesmå sko råber højt om uretfærdighed, når de der ustabile parforhold bare smutter babyer ud på kommando a la: det bliver nok bedre, hvis vi får et barn (til!)

Livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- og jeg prøver at acceptere det.

Jeg synes, det er så svært at håndtere de der knaldulovlige følelser, som ikke vil fejes ind under det mentale gulvtæppe.

tirsdag den 19. april 2011

Rue Cler i Paris - min franske kærlighed

Skulle jeg flytte til Paris, ville jeg straks smide min kuffert og flyttekasser i det larmende og farverige bøssekvarter Marais eller i det fine kvarter omkring Rue Cler, hvor Eiffeltårnet fylder bybilledet som en kæmpe elmast. Enten eller!

Jeg elsker Paris om foråret. Det er en anden kærlighed end dem jeg nærer til New York, Berlin eller Malmø, men det må der komme et andet blogindlæg om.
Paris med sine lysegrønne og lyserøde træer, og forførende dufte af byliv, mad og asfalt. Paris med sin fisefornemme attitude, der bare holder stik. Paris med sine små spisesteder, Seinen der bugter sig afsted. Pariserne i deres smarte outfits med et baguette under armen.

Det lykkedes mig at komme et smut til Paris i forrige måned, men jeg nåede bare aldrig at blogge færdigt. Skal du på et visit, kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi Louises blog. Her fandt jeg skønne steder at besøge.
Det bedste tip var Rue Cler, hvor jeg tullede lidt rundt en lørdag formiddag. Det er et dejligt sted, hvor jeg først spiste en ægte smørbagt fransk croissant, (og hvor er det lige, jeg får stillet mine abstinenser efter en anstændig croissant i København, og hvis du siger Reinh van Hauen eller Emmerys får du en lammer med deres tørre varianter!) og derefter osede jeg bare rundt og vinduesshoppede hos den lokale slagter, grønthandlere, ostemand, bageri, blomsterbiks, fiskemand m.m. Alt imens jeg dagdrømte, om hvordan jeg ville lave retter i mit franske landkøkken. Ja da jeg flytter jo i en stor herskabslejlighed og jeg har også en lille hund - den er hvid.

Jeg er helt forelsket i de halvstore ostedyr. Her er der alle mulige gode oste fra ko, får og ged. Man kunne også købe fois gras i glas. Så det gjorde jeg. Lur mig om der ikke bliver en god anledning til at spise det.
 
 Store jomfruhummer, krabbeklør, østers, muslinger, kæmpe rejer og noget der lignede fjordrejer(??!)

Om jeg glæder mig til de københavnske torvehaller? Meget, men nu jeg er begyndt at blive bange for at mine forventninger ikke bliver indfriet eller at min løn kun kommer til udbetaling i deres naturalier, men hey så kan jeg jo bare tage hjem til mit eget køkken og lave mad - uden hund.

Bagt laks med pastasalat

Foråret sniger sig ind i min stue med sit strålende lys og varme. For første gang siden operationen var jeg ude af lejligheden, og jeg gik en lille tur i parken. Det vil sige, jeg sad mest på en bænk og nød foråret. De nyudsprungne træer, folk i bikinier der solbadede, spillede kub og drak øl. Livet i København er bare skønnere, når solen skinner.
Jeg fik lyst til noget let og forårsagtigt aftensmad - nemlig bagte laksestykker med pastasalat.

Laksen krydderes med salt og peber, og sættes i ovnen ved 200 grader med citronbåde og cherrytomater. Det er vigtigt at prikke hul i tomatskinnet, ellers eksploderer de, og jeg gider ikke flere køkkeneksplosioner).

Pastasalat
  • pastapenne
  • dampet broccolibuketter og -stok
  • grønne oliven med citron
  • bagte tomater
Salaten blandes, og dressingen bestod af rapsolie, æbleeddike, citronsaft fra de bagte både og lidt salt og peber.  Jeg synes, retten er skønnest, når den er lun. Men jeg er sikker på, at den ville være supergod til en picnic med laksebidder i. Yeah picnic - det er nemlig snart sommer.

Nåh ja vi spiste selvfølgelig rub og stub! Så nu skal jeg finde på noget andet til frokost.

fredag den 15. april 2011

Morgenmad fra køleskabets gemmer

Nogen gange glemmer jeg at værdsætte mine gudsbenådede evner for at skabe retter af ingenting og gøre gode indkøb. (Man må faktisk godt dyrke lidt selvros, især når man føler sig som en forvasket karklud, der er røget ned i skuffen med silkeundertøjet).
Appelsinjuice af ægte orange appelsiner hurtigt presset i juicemaskinen - det smager bare af sommer, sundhed og forkælelse.

Bagerst i køleskabet stod en af mine 90'er hits nemlig croissanter på dåse, og så opdagede jeg det sidste af pålægschokoladen fra Løgismose. Suk, det er virkelig en god pålægschokolade, og nu er æsken altså helt tom. Men det blev altså til omgang hjemmebagte croissanter med chokolade.  Gæt selv hvilken croissant der er fyldt med chokolade...
Hov, jeg fik også drukket den sidste kaffe fra Growers Cup. Kaffen smager skønt, men jeg har det svært med den limduft pakken har ved lukningen og det uskønne plastikdesign.

Nu vil jeg bruge lidt tid på at summe over forskellen på chokoladecroissanter og pain au chokolat. Hav en dejlig fredag

torsdag den 14. april 2011

Tre retter på Riget

Personalet var på Rigets gynækologiske afdeling var så søde - altså virkelig søde og pæne, men maden er altså stadig ikke noget at tale højt om.
Den første mad, jeg fik, var høne i karry, og jeg blev glædeligt overrasket over at kunne smage karryen - dog tåler jeg narkosen ret dårligt, så jeg spiste ganske lidt og faldt bogstavligt talt i søvn, mens jeg spiste. Onde tunger hævede, at det var min måde at udtrykke min utilfredshed med de gennemkogte og smattede grøntsager- dem tåler jeg også ret dårligt.
 Om natten vågnede jeg med smerter og var hundesulten. Vupti stod der en sød sygeplejeske og tilbød en lille mejse yoghurt (tænk at de stadig eksisterer) og/eller kiks med smør. Jeg valgte varm te med kiks.

Næste dag fik jeg ingen morgenmad, men til frokost fik jeg en ok aspargessuppe med kedeligt brød.

Nu er jeg endelig hjemme igen. Appetitten er lille og mobiliteten lav, men humøret er højt. Operationen gik nemlig godt. Jeg overlevede og fik fjernet mine obstruerende væskefyldte æggeledere og en masse gammelt arvæv. Det her skal nok blive godt. Drømmen og opnåelsen af et æggebarn er tættere på, og livet bliver bedre. Livskvaliteten stiger markant efter et par døgn med smerter og dumme tanker. 
Hurra, nu skal jeg se de små kronprinsebørn få fine navne og drømme om mine egne. 

søndag den 10. april 2011

Riget kalder ...

fredag eftermiddag blev jeg ringet op af Rigshospitalet - de havde fået et afbud og ville høre om, jeg var interesseret i at blive opereret allerede mandag morgen. Det er jeg jo, og især efter forundersøgelsen hvor de fortalte om deres venteliste på 2- 3 måneder.

De fjerner begge mine væskefyldte æggeledere, og de cyster og sammenvoksninger som de kan finde. Jeg prøver at lade være med at tage sorgerne på forskud, så i weekenden lavede jeg en masse af de ting, som jeg får svært ved i de kommende uger:
  • lavede mavebøjninger -  også dem til siderne
  • løb en tur på 4 km
  • hjalp min far med at bygge en brændestabel
  • shoppede madvarer i to supermarkeder
  • rullede hjemmelavede pizzaer 
  • tog et karbad
nu mangler jeg at låne nogle e-bøger på biblioteket, pakke lidt tøj og slik, et par gamle madblade og oplade min mobil og Ipaden, så er jeg vist så klar, som jeg kan blive.

Kryds fingrene for mig

onsdag den 6. april 2011

Bryllupsplaner og hjemmelavede invitationer

Loverboy og jeg har længe planlagt vores kirkebryllup. Tja, det vi sige, at vi har booket en kirke, sted og sat en sommerdato... og jeg mangler bare at finde, skrive og sende et par invitationer ud til de nærmeste 80 mennesker. Ja... bare de 80 nærmeste. Vi har en enorm stor omgangskreds og familie, som vi gerne vil have med, men jeg vil også gerne spare penge til det uendelige børnehul. Så der skal spares et sted, og da jeg opdagede at invitationer koster fra 25 kr og opad, fik jeg først en tudse i halsen og dernæst en åbenbaring. Dem skal jeg da selv lave. Hvor svært er det lige?

tyvstjålet her

Jeg forestiller mig en enkel og klassisk invitation - noget med lidt lækkert tykt papir, en guldpen og et par bevingede ord. Har du en god ide til, hvad jeg skal lave dem eller et godt tip?

lørdag den 2. april 2011

San Geogio - lækkert italiensk/ sardisk mad

Min rundrejse i madhimlen sluttede hos San Geogio. Det er hyggelig sardinsk restaurant, som ligger lige ved Rosenborg kaserne. Restauranten er indrettet som en herskabslejlighed med gamle borde, smukke lysekroner og masser af hyggelig atmosfære. Jeg var meget spændt på maden efter oplevelse på Acquamarina, men her var maden i højsædet.

Til forret kunne vi vælge mellem marineret laks eller pasta med taskekrabbe, broccoli og tomat - vi kunne ikke stå for retten med taskekrabbe. Retten var udemærket, og viste lidt af hvad køkkenet kunne. Det var tydeligt, at forretten var en billigere variant, men det passede meget fint til CRWs koncept med to retter for 150 kr. Vi nappede vinmenu med to glas til 150 kr.

Til hovedret kunne vi vælge mellem havtaske eller kalvekød. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Heldigvis ville min kammerat gerne have kalvekødet, så jeg snuppede fisken. Det er nemlig ofte en fornøjelse at få fisk på restauranter, som kan lave den slags. Og det kan San Geogio til fulde.


Jeg fik en meget lækker fiskeservering af havbars(?) på stegte tomater, løg og aubergine og et lille stykke broccoligratin og en friteret risbolle. Gratinen var silkeblød og cremet i smagen. Risbollen var lidt underlig- lidt for hård/tør og uden smag. Fisken var delikat med sprødt skind og smagte pragtfuldt. Det var sindssygt godt! Og jeg fik noget meget lækkert hvidvin til, som jeg allerede har glemt navnet på.

Min gode ven fik kalvekødet, som jeg ikke nåede at smage, fordi jeg var optaget af min egen tallerken :-)

Desværre var der gået noget galt med vores booking, så vi ankom 1 time for sent eller 1,5 timer for tidligt alt efter, hvilken seating vi skulle have haft, så vi havde lidt travlt. Og det betød også at vores betjeningen var en blandet oplevelse. Vores primære tjener var træls. Han spurgte mig to gange om jeg ville bede om rød eller hvid vin til min fisk, og endte med at give mig rødvin i første omgang. Det blev så ændret til hvidvin, men mit glas vin havde desværre små stykker kork flydende rundt. Det gider jeg altså ikke, og han blev lidt studs, da jeg bad om et rent og nyt glas vin. Men de andre tjenere gav os en supergod betjening, og de var meget smilende og opmærksomme, så det tæller op ad i min bedømmelse. Jeg vælger at tro, at førstetjeneren havde en meget dårlig dag, som han ikke kunne fortrænge.

Samlet set var maden skøn, og her gider jeg godt at komme igen, og jeg betaler gerne fuld pris for deres helaftens menu. De laver nemlig skøn mad.

fredag den 1. april 2011

Acquamarina - middelmådigt besøg

Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle smovse hos Aquamarina, som kaldes for Københavns bedste italienske fiskerestaurant. Deres motto er "Fish from heaven and Wine from Italy".  Mine forventninger var store. Middagen var en del af CRWs koncept med to retter til 150 kr - et fund for pengene.

Lokalet var smukt dekoreret med lyse vægge og klaser af fine mundpustede lamper i form af store lyspærer. Vi sad ved vinduet i en 4 personers bås, hvilket gav en intim stemning, da ruden var dækket var frynser. Meget hyggeligt- svært at beskrive. Vi blev budt velkommen med store smil og hyggelig småsnak inden og under maden.

Forretten var en blomkålssuppe toppet med torskesalat og balsamico-reduktion. Det lovede godt.
Jeg blev så skuffet. Suppen var i bedste fald lunken, og retten var ... kedelig. Smagene var neutrale og gik ind i et med hinanden. Det bedste var faktisk brødet, som vi fik en del af - dog servering af olie eller smør.

Hovedretten havde jeg set frem til... de måtte være gode til at lave fisk. Og dagens hovedret var en sprødstegt kulmule med med ragout af sicilianske grøntsager og økologiske tomater.
Igen var det smagsmæssigt kedeligt, og jeg mangler ord til at beskrive retten. Jeg gider faktisk ikke engang beskrive ostene og chokoladedesserten, som vi tilkøbte. ØV

Jeg er klar over, at det er et meget billigt koncept med to retter for 150 kr, men jeg forstår ikke, man deltager i CRW, hvis man ikke gider vise, hvad man kan. Og jeg har altså hørt meget godt om dette sted, men det var ikke min oplevelse. Vinene og betjeningen var gode, men jeg lever jo for at spise godt. Så her kommer Sushistegen altså ikke igen. Jeg er ikke vred - men skuffet over ligegyldigheden. Det kan man jo få masser af steder.