søndag den 30. oktober 2011

Fiskefrokost på Nimbs Brasserie

Da veninden foreslog en hurtig frokost tæt ved Hovedbanegården, blev vi enige om at prøve Nimbs brasserie. Et smugkig på hjemmesiden beskrev køkkenet som skandinavisk inspireret med fokus på råvarerne. Skønt og priserne så rimelige ud, hver ret kostede 85 kr.
Vi besluttede at dele et par af retterne, så vi kunne smage lidt mere af menukortet. Tjeneren var venlig og professionel, og han hentede straks et par tallerkener til os. Det er jo lige en betjening, som jeg sætter pris på.
Vi startede med de syltede sild med gedeostcreme, rødbeder og syltede løg. Retten kom smukt anrettet i et sylteglas og var pyntet med frisk dild og karse og rugbrødskrymmel.Silden var mør og helt rødbedefarvet. Der fulgte også en nænsomt bagt gulerod med. Sildemaden smagte rigtigt godt.
Men nu hvor jeg sidder og skriver om min skønne mad, opdager jeg at vi aldrig fik noget af den omtalte gedeostecreme. Vi fortabte os i en samtale om forskellen på syltede fisk og marinerede fisk - dog uden at blive klogere. Kender du forskellen?
Vi fortsatte i sildesporet og bestilte en stegt sild med stegt rugbrød og kartoffelpure med peberrod, grovsennep og vinaigrette på brunet smør. Mums.. igen en dejlig ret og jeg blev meget inspireret af den smukke præsentation. Det giver noget til madoplevelsen, når maden byder sig til.
Ved den sidste ret skilte vandene, og min veninde spiste en omgang hønsesalat, og jeg valgte en stegt kuller med græskarpuré, skorzonnesalat, små svampe og jomfruhummerskum. Køkkenet var løbet tør for kuller, så fisken blev efter aftale skiftet ud med torsk. Det smagte himmelsk. Skindet var sprødt og fiskekødet flagede af og var stadig saftigt. Jeg elsker hummerskum, og rettet forsvandt som dug for solen. Jeg er helt sikker på, at jeg ville have haft svært ved at dele hele denne ret. Skorzonnesalaten viste sig at bestå af dampede skorzonnerødder (de smager lidt af asparges) og lidt syltet kål og små syltede svampe. Igen pyntet med karse. Det må være topmoderne med alt den karse, hvilket er fint for mig

Restauranten er et hyggeligt uformelt sted, hvor borde og stole står tæt langs et stort vinduesparti, hvor man kan se ind i Tivolis gamle have. Det er meget hyggeligt sted.
Jeg kommer gerne igen og spiser her. Maden var skøn, rimelig i pris og servicen er professionel. 

fredag den 28. oktober 2011

Skrigeskinken er flyttet ind

... og jeg begynder at være bange for at det er en permanent tilstand. Jeg er stadig ikke kommet mig over min længeønskede graviditet, som satte sig udenfor livmoderen og krævede en operation og derefter en omgang cellegift. Kroppen og psyken drøjer med at finde den rigtige retning. Jeg har stadig ikke fået min menstruation siden jeg fik cellegiften for snart 2 måneder siden. Hormonerne springer rundt, og underlivet værker og min indre Skrigeskinke tager over.

Blogindlæggene og det rigtige arbejde hober sig op i dynger, for det eneste min hjerne gider at tænke på, er om det ikke snart er overstået. Fortalte jeg om prikken over i'et;  min kindtands rod flækkede og efter et par redningsforsøg hos tandlægen flækkede selve tanden og den måtte trækkes ud. Jeg har hørt ammestuehistorier om, at en graviditet koster en tand, men jeg synes at prisen er lidt for høj, når slutresultatet ikke leveres.

 Jeg er træt, sur og ked af det hele. Plus at jeg var nødt til at orientere mit arbejde om min situation med fejlslåen graviditet, så nu er mit sidste helle for fertilitet- og graviditetssnak forsvundet. Tilgengæld har jeg lært at sige til min mandlige chef, at jeg ikke føler mig komfortabel med at diskutere fremtidsudsigterne for mit underliv med ham.

Man lærer mens man lever... nu skal jeg snart slutte fred min indre skrigeskinke for hun er strid, og jeg savner hende den søde, kloge og omsorgsfulde del af mig.

God weekend,
Sushistegen aka. Skrigeskinken

torsdag den 27. oktober 2011

Svampejagt

Naturen slår til igen. Jeg har været på svampejagt. Det er bare noget fedt over at finde/jage sin egen mad. Jeg bliver helt høj af at samle mad ude i naturen. Det var sindssygt koldt med noget hidsigt blæst, solen skar i øjene, og jeg fik ondt i ryggen af min Dronning Ingrid positure. MEN jeg elskede hvert sekund. Det er fedt at være udenfor i efteråret og lede efter guld.

Det er vist nu, at jeg indrømmer, at jeg fik hjælp af en ægte svampesamler. For de der svampe er pænt svære at finde eller se... Bymennesket så jo bare en masse visne blade, og jeg fandt op til flere uspiselige kedelige svampe... men hey jeg fandt svampe!

Efter 4 timers søgning og hjælpeopslag i det menneskelige leksikon/svampesporhund fandt vi ret mange spisesvampe. To fryseposer med tragtkantareller, 2 spiselige skørhatte, 4-5 løghatte...(Jo jo alt tæller....) et par håndfulde honnningsvampe og nogle sorte kantareller(?) der mere ligner skovtrolleører. 
Update: de hedder så trompetsvamp

Og når jeg bliver gammel skal jeg være svampefinder og svampenavngiver... jeg fandt på nogle sjove og beskrivende navne på de fedeste svampe.... men nu har hjernen fået informationsoverload, så jeg har glemt det hele igen.
Se lige lidt af min høst. Nu skal der koges noget spændende mad. Har du et godt forslag?

fredag den 21. oktober 2011

Frokost hos Manfreds

På min tur i Jægersborggade, spiste jeg på Manfreds &Vin. Prøv lige at se, hvor smuk deres mad er! 


Dansk østers med oxalisrod og havesyre. Det var god kødfuld østers,. Jeg har aldrig smagt oxalisrod, og den smagte hen af kinaradisse med meget sprødhed og saftig. Den passede fint til østersen.  55 kr

Oksetatar med brøndkarse og rugbrødkrymmel alene denne ret får mig til at komme tilbage. Det er den bedste tatar, jeg nogensinde har fået, og jeg var også ret vild med Aamanns. Manfreds tatar var saftig grovhakket og lå ovenpå lidt sennepsmayo til bare 75 kr.

Brændt porre vendt i sennep med masser af høvlet parmesan til 55 kr

Betjeningen var god, maden var fantastisk og jeg skal tilbage igen og spise meget mere. Deres menukortskifter hele tiden, og der er masser jeg gerne vil spise.

torsdag den 20. oktober 2011

Mini Berlin i Jægersborggade

Jeg trænger til luftforandring og havde egentlig sat næsen op efter en efterårstur til Berlin, men det gik i vasken. Til gengæld inviterede min veninde til en tur i Jægersborggade. Det er jo næsten det samme miljø.
Jægersborggade er en af "farlige" gader på Nørrebro. I gamle dage  (aka. da jeg boede på Nørrebro), var det rockernes og pushernes gade, men gaden har i de seneste år været under en stor forvandling. Facaderne er pudset op. Kunstbutikkerne og kreafolkene er for længst flyttet ind og har åbnet op for godterne. Kort sagt ællingen er blevet til en smuk svane.
Vi startede med en kop kaffe hos kaffenørderne i Coffee Collective, som er et mikroristeri, hvor de rister bønnerne i lokalet og hygge om kunderne. Jeg var lige vågnet, så jeg rutinebestilte en dobbeltlatte og en crossaint. Det var først bagefter, jeg opdagede alle de vilde kaffebønner og typer. Heldigvis sætter mit nye jeg pris på problemer med lette løsninger :-) Så næste gang skal jeg have en Aeropress, som er en slags filterkaffe der bliver presset ved håndkraft gennem et fint filter.

Vi tullede rundt og kiggede legetøj - til voksne...nej, nej, jeg ved godt hvad du tænker, men det var Nørrebro, så det var flippermaskiner og Barbiegirls som lignede hovedpersonerne fra Berverly Hills 90210... det er et sjovt sted, og vi fik overraskende lang tid til at gå i en lille biks.

Bagefter kom vi forbi Karamelleriet, som selv koger deres karameller, og der var smagsprøver af nogle af de mange varianter.
Min favorit viste sig at være en fejlblanding af mintkaramel og salmiaklakrids- tænk de hvide mintkarameller med mild piratos. Tænk hvis de skruede op for salmiakken...... mums siger jeg bare og bliver bange for et misbrug.
 Egentlig kom det ikke som den store overraskelse, da det viste sig, at den søde ejerinde var bornholmer og kusine til den berømte LakridsJohan. Den familie kan noget med slik, som jeg godt kan lide.
Bagefter var vi forbi lidt forskellige kunsthåndværkbutikker, hvor jeg blev forelsket i svampeknager
 og disse her porcelænsstrimlevaser... nåh ja og ejerindens Havanneserhvalp, men den var vist ikke til salg.
Det var så svært at vælge et frokoststed, der er alt for mange spændende spisesteder. Valget stod mellem Grød- som jeg synes har et fedt koncept. De serverer grød i alle afskygninger til morgen, frokost og aften,. Men jeg var også ret lun på at spise hos Manfreds og afprøve nogle af alle vilde grøntretter med nordisk smag.
Det blev Manfreds, der vandt kampen om mavens første plads. Mere om det senere. Det var nemlig ret godt.
Med fyldte maver smuttede vi forbi Nørrebro parken. Jeg havde glemt, hvor fed deres legeplads er med nedstyrtede legefly. Vi havde ingen børn med, så det var lidt svært at gå ind og lege, så vi tullede bare videre

På vej tilbage efter cyklerne kom vi forbi RO chokolade, og måtte tanke op med en lille flødebolle med kokos og ægte vaffelbund - præcis som den skal være. Men skal jeg være helt ærlig, var der for meget chokoladeskal - smag og behag.
Men han havde nogle lækre ting, som jeg er sikker på at rigtige chokopiger og -drenge sætter pris på.

Kort sagt Jægersborggade er en dejlig feriedag værd - og helt uden besvær med fly, ventetid og kuffertpakkeri, og hjemturen går gennem Assistens Kirkegård, hvor man nyde efteråret og solens stråler.

Jeg kom hjem med gode minder, fyldt mave, en pose karameller og den smukkeste sorte vintage "Marilyn Monroe" kjole i sort satin - så er motivationen klar til at smide et par af de kilo, som fertilitetsbehandlingerne smider på.... og lidt at trøstespise hvis det glipper.

Gode brugbare handler. Win-win

onsdag den 19. oktober 2011

Æbleeksperimenter - Æblesaft og æblegele

Min kollega var så betænksom at give mig en stor bærepose af hendes nedfaldsæbler til køkkeneksperimenter. Jeg har længe gerne ville lege lidt mere med æbler, for jeg har endelig fået mig en saftpresser, som kan tage hel frugt.
Jeg skyllede æblerne og besluttede mig for at presse dem og lave en masse saft, sirup og prøve at lave æblegele au naturel - dvs uden tilsætningsstoffer. Opskriften på æblesirup kan du se her.

Så æblerne røg i pressen og saften blev målt af og røg i forskellige gryder. Den ene og øverste er ren saft, den højre er saft med sukker og den venstre er æbleskrald.
Den højregryde med æblesaften bestod af 
1liter presset æbler
250 g sukker
1 vaniljestang
mynteblade


Æbleskraldet bestod primært af af det andet end saft som presseren spyttede ud - altså frugtkød, skrog og skal - det er nemlig her pektinen sidder. Pektinen er det stof, som skal geleere saften. Det var lidt for tørt, så jeg tilsatte lidt mere saft.
Efter en rum tid indkogning af massen, satte jeg det til at dræne i et rent viskestykke i en sigte. Jeg fik 7,5 dl saft efter 1 times tid.

Den reducerede saft kogte jeg ind sammen med 640 g sukker og ventede...ventede og tog lidt smagsprøver fra... smagte på det gav lidt mere sukker og ventede på at de satte sig i gele. Tilsidst lykkedes det endelig, og gelen kom på nykogte glas- afspritet i snaps.
Aftens produktion blev rig og der er masser af gaver til venner og familie. Æblesaften og siruppen skal bruges til pandekager, dansk vand og sødestof i madlavningen.
Nu er spørgsmålet så... hvad er det lige jeg bruge min gele til?

fredag den 14. oktober 2011

Efterårets hemmeligheder og karmaring

Efteråret er begyndt at rase lidt, blæsten leger tagfat, og solen blænder med sine sidste varme stråler og kulden kommer nærmere. Jeg begynder at glæde mig til den nye sæson.

Jeg laver forsøg i køkkenet, og hvis de går godt, fortæller jeg mere i weekenden (jaja, jeg skriver nok noget alligevel).  Det er noget med at smage mange gange og kigge igen på konsistensen. (hint-hint). Det har taget mig hele aftenen.
Jeg må konstatere at mit rigtige-dagtime-arbejde tager alt for meget af den tid, som jeg har så mange andre planer med som at lave mad. Hmmm....

Hov og i dag fik jeg både en kompliment og en fornærmelse - begge dele skete på vej til arbejde. Det hører til sjældenheder i mit liv, at fremmede mandfolk taler til mig på gaden, men komplimenten (som handlede om noget fedt, jeg gjorde på cykel) opvejede totalt fornærmelsen, og jeg havde stadig overskud til at smile til den sure mand, som blot blev endnu surere. Karma is a bitch... og jeg tror snart, mit held vender og jeg bliver venner med hende Karma Karen igen.

PS: Jeg synes også, at du er skøn og tak fordi du læser med

onsdag den 12. oktober 2011

Lêlê Østerbros take away

Bedstevennen og jeg fik lidt take away med hjem til en slapper på sofaen. Vi var enige om at prøve Lêlês menu Kejser Tu Duc (285 kr) og en ekstra omgang makiruller med havbars (65 kr.). Det lød bare for lækkert. Jeg havde lovprist deres frokostmulighed, og Bedstevennen var spændt.

Der var meget mad, og onde tunger ville hævde, at vi havde bestilt for meget, men vi var meget sultne og som jeg før har nævnt, er mine øjne grådige :-)

Fokus på maden. Vi startede med suppen, som var tilpas stærk. Det er en god suppe med masser af koriantersmag, og den medfølgende wonton var også god.

Efter den gode start, gik vi videre til de varme hapser, som alle var friteret. Der var både små forårsruller, moneybags og tigerrejer indviklet i en slags filodej. Forårsrullerne er stadig rigtig bedst. Der var også to friske forårsruller med kæmpereje. Jeg er ikke så vild med friske forårsrulle, nu har jeg prøvet dem et par gange, men de falder bare ikke ud til mine smagsløgs fornøjelse. De er lidt ligegyldige for mig. Bedstevennen synes meget godt om dem.

Herfra gik maden lidt ned i standard. Jeg var ikke videre imponeret af deres risnudelsalat med spicy oksekød. Jeg skal vel nævne sushien også. Det er som om alle tror, at de kan lave sushi, blot fordi der er en efterspørgsel. Det kan de også. Det er kun de få, som laver ordentlig sushi. Lele er ikke en af dem, men de er gode til vietnam-delen, og den del spiser jeg gerne igen.

søndag den 9. oktober 2011

Hummus af hvide bønner og krydsreaktioner

Kikærter er overvurderet - har jeg hørt. Jeg ved det ikke, for jeg har en krydsallergi for kikærter, og derfor aldrig spiser dem.
Krydsreaktioner eller falsk allergi er, når min ellers så kvikke krop tager fejl af min ægte græsallergi og kikærter. Jeg har derfor mig egen variant af hummus - om den smager af den ægte vare, ved jeg ikke, men mine venner og gæster plejer at spise rub og stub. Det er gode tegn.

Hvidbønnehummus
400 g hvide bønner eller butterbeans
1 dl citronsaft
1 dl rapsolie
2 fed hvidløg
2 spsk tahini
salt
røget paprika


De kogte bønner blendes med væsken og krydderierne til en lind masse. Massen pyntes med røget paprika og persille. Nogen gange tilsætter jeg også chili. 

Jeg spiser og serverer bønnemosen som tilbehør til kylling, som snack til ristet stykker af pitabrød eller som dip til grønsager. Ofte er det noget jeg sætter på bordet inden middagen, så gæsterne lige kan få stillet den værste sult og varme op til middagen.

onsdag den 5. oktober 2011

Weekendens fangst fra torvehallene

I mangel på svampejagte og fisketure bød weekenden på en tur til Torvehallerne. Jeg er vild med dem. Jeg kom hjem med store artiskokker, majskolber, tragtkantareller, kammuslinger, multefileter og bedst af alt en kvist havtorn og lidt hyldebær. 
De er godt nok sure sagde ræven... sushistegen synes nu godt om den syrlige smag presset sammen med appelsinsaft.

Torvehallerne holder max! Jeg kom hjem med mad til mange dage, og det hele har smagt vidunderligt.
Her kommer lidt ord og billedekavalkade. 
 En gammel favorit - smørstegt kammusling på most blomkål med mælk og smør, ristede mandler og sandløg. Nåh nævnte jeg ikke dem før... ja man kan købe sandløg i den hyggeligste bod. Indehaversken samler vildt grønt i naturen og sælger til mig :-) Det var også hende der solgte mig havtorn

Old school - kogt artiskok med en klassisk sennep vinaigrette

Kantareller og tragtkantareller blev til en stor omgang svamperisotto, så der var til flere dage.

Fisken blev skindstegt og spist sammen med en stor omgang rodfrugter og citronsmørsauce .... mums, det var så godt at jeg glemte at fotografere den ;-)