Jægersborggade er en af "farlige" gader på Nørrebro. I gamle dage (aka. da jeg boede på Nørrebro), var det rockernes og pushernes gade, men gaden har i de seneste år været under en stor forvandling. Facaderne er pudset op. Kunstbutikkerne og kreafolkene er for længst flyttet ind og har åbnet op for godterne. Kort sagt ællingen er blevet til en smuk svane.
Vi startede med en kop kaffe hos kaffenørderne i Coffee Collective, som er et mikroristeri, hvor de rister bønnerne i lokalet og hygge om kunderne. Jeg var lige vågnet, så jeg rutinebestilte en dobbeltlatte og en crossaint. Det var først bagefter, jeg opdagede alle de vilde kaffebønner og typer. Heldigvis sætter mit nye jeg pris på problemer med lette løsninger :-) Så næste gang skal jeg have en Aeropress, som er en slags filterkaffe der bliver presset ved håndkraft gennem et fint filter.
Vi tullede rundt og kiggede legetøj - til voksne...nej, nej, jeg ved godt hvad du tænker, men det var Nørrebro, så det var flippermaskiner og Barbiegirls som lignede hovedpersonerne fra Berverly Hills 90210... det er et sjovt sted, og vi fik overraskende lang tid til at gå i en lille biks.
Bagefter kom vi forbi Karamelleriet, som selv koger deres karameller, og der var smagsprøver af nogle af de mange varianter.
Min favorit viste sig at være en fejlblanding af mintkaramel og salmiaklakrids- tænk de hvide mintkarameller med mild piratos. Tænk hvis de skruede op for salmiakken...... mums siger jeg bare og bliver bange for et misbrug.Egentlig kom det ikke som den store overraskelse, da det viste sig, at den søde ejerinde var bornholmer og kusine til den berømte LakridsJohan. Den familie kan noget med slik, som jeg godt kan lide.
Bagefter var vi forbi lidt forskellige kunsthåndværkbutikker, hvor jeg blev forelsket i svampeknager
og disse her porcelænsstrimlevaser... nåh ja og ejerindens Havanneserhvalp, men den var vist ikke til salg.
Det var så svært at vælge et frokoststed, der er alt for mange spændende spisesteder. Valget stod mellem Grød- som jeg synes har et fedt koncept. De serverer grød i alle afskygninger til morgen, frokost og aften,. Men jeg var også ret lun på at spise hos Manfreds og afprøve nogle af alle vilde grøntretter med nordisk smag.
Det blev Manfreds, der vandt kampen om mavens første plads. Mere om det senere. Det var nemlig ret godt.
Med fyldte maver smuttede vi forbi Nørrebro parken. Jeg havde glemt, hvor fed deres legeplads er med nedstyrtede legefly. Vi havde ingen børn med, så det var lidt svært at gå ind og lege, så vi tullede bare videre
På vej tilbage efter cyklerne kom vi forbi RO chokolade, og måtte tanke op med en lille flødebolle med kokos og ægte vaffelbund - præcis som den skal være. Men skal jeg være helt ærlig, var der for meget chokoladeskal - smag og behag.
Men han havde nogle lækre ting, som jeg er sikker på at rigtige chokopiger og -drenge sætter pris på.
Kort sagt Jægersborggade er en dejlig feriedag værd - og helt uden besvær med fly, ventetid og kuffertpakkeri, og hjemturen går gennem Assistens Kirkegård, hvor man nyde efteråret og solens stråler.
Jeg kom hjem med gode minder, fyldt mave, en pose karameller og den smukkeste sorte vintage "Marilyn Monroe" kjole i sort satin - så er motivationen klar til at smide et par af de kilo, som fertilitetsbehandlingerne smider på.... og lidt at trøstespise hvis det glipper.
Gode brugbare handler. Win-win
Dejlig beretning - jeg vidste ikke, at Jægersborggade bød på så mange skønne butikker. Karamelleriet er jo decideret farligt at besøge - de har så lækre sager :-)
SvarSletHar længe prøvet at holde mig fra den farlige gade, men det kan godt være jeg snart skal bevæge mig den vej igen. Tak for en dejlig virtuel tur!
SvarSletTak for et dejligt besøg i Jægersborggade! Du har øje for gode ting!
SvarSletKnus, Betty
Sikke en skøn tour de Jægersborggade. Jeg kunne da sagtens se mig fortære lidt af de der skænne karameller. Mums!
SvarSletÅh, Berlin - der vil jeg altså også gerne til - snart, igen. Men måske jeg bare skulle tage til Jægerborgsgade, det er nok billigere :-)
SvarSletKH
Birthe
@Piske: Kammeriet er et meget farligt sted, og det er et levende værksted, så man kan også få lov til at se dem fremstille karameller
SvarSlet@Prinsesse Suh: Det er klart en omvej værd at besøge den farlige gade. Meyers Bageri har også åbnet en filial der... farligt
@Betty: Der var så mange skønne ting, så der kom lidt forskelligt på ønskelisten. Jeg er nødt til at samle ønsker over hele året, og der var en del i Jægersborggade
@Camilla: Jeg er helt sikker på at karamellerne falder i din smag- der var mange varianter og smage. SKønt
@Birthe: Det er klart billigere at tage et smut til københavn og bus 5A kører fra Rådhuspladsen til Jægersborggade, så det er let at tage derhen