onsdag den 12. oktober 2011

Lêlê Østerbros take away

Bedstevennen og jeg fik lidt take away med hjem til en slapper på sofaen. Vi var enige om at prøve Lêlês menu Kejser Tu Duc (285 kr) og en ekstra omgang makiruller med havbars (65 kr.). Det lød bare for lækkert. Jeg havde lovprist deres frokostmulighed, og Bedstevennen var spændt.

Der var meget mad, og onde tunger ville hævde, at vi havde bestilt for meget, men vi var meget sultne og som jeg før har nævnt, er mine øjne grådige :-)

Fokus på maden. Vi startede med suppen, som var tilpas stærk. Det er en god suppe med masser af koriantersmag, og den medfølgende wonton var også god.

Efter den gode start, gik vi videre til de varme hapser, som alle var friteret. Der var både små forårsruller, moneybags og tigerrejer indviklet i en slags filodej. Forårsrullerne er stadig rigtig bedst. Der var også to friske forårsruller med kæmpereje. Jeg er ikke så vild med friske forårsrulle, nu har jeg prøvet dem et par gange, men de falder bare ikke ud til mine smagsløgs fornøjelse. De er lidt ligegyldige for mig. Bedstevennen synes meget godt om dem.

Herfra gik maden lidt ned i standard. Jeg var ikke videre imponeret af deres risnudelsalat med spicy oksekød. Jeg skal vel nævne sushien også. Det er som om alle tror, at de kan lave sushi, blot fordi der er en efterspørgsel. Det kan de også. Det er kun de få, som laver ordentlig sushi. Lele er ikke en af dem, men de er gode til vietnam-delen, og den del spiser jeg gerne igen.

2 kommentarer:

  1. Lêlê er en af de steder jeg håber på at prøve når jeg kommer til staden igen, forhåbentlig i næste måned - må huske at holde mig til Vietnam-delen :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg er også ret pjattet med vietnamesisk mad, det smager skønt. Hvis du /I kommer forbi hovedbyen, så giv lige et praj hvis der er tid til kaffe eller en rundtur i torvehallerne :-)
    kram SS

    SvarSlet