Under vores smuttur til London besøgte vi
Barbecoa, som er en af Jamie Olivers mange restauranter.
Jeg havde så svært ved at vælge mellem de mange skønne retter, så jeg endte med bestille tre forretter efter en lovning på at smage de andres mad. Nok den bedste aftale for mig og smagløgene. Jeg er ret heldig med mine venners forståelse overfor min konstante lyst til at smage alt - inklusiv det som ligger på deres tallerkner.
Jeg startede med denne smukke og smagfulde ret. Ceviche med havaborre, granatæble, korianter, den japanske urt yuzu, chili, rødløg og olivenolie (£10).
Friteret blæksprutte lagt på most avokado, ruccola og frisk citron- en altid skøn klassiker (£10).
En mør og smagfuld omgang San Daniele skinke med ristet mandler, mozzarella, rucola og friske figner. Det er så enkelt og stadig meget lækkert, og noget af mit ynglingsfingermad. (£10)
Et særligt billede til vaffelfolket. Dette var den ret, som de fleste på restauranten valgte - nemlig pulled pork (langttidsstegt svineskulder) med en vaffel og coleslaw (£16). (Jeg kigger altid på de andre gæster tallerkner, inden jeg selv bestiller. Gør du også det?) Jeg prøvesmagte en lille smule, men jeg var faktisk ikke særligt imponeret. Efter min mening manglede retten salt, og vaflen var for neutral i sin fremtoning. Kødet var nu ret skønt og vendt i noget BBQ sauce.
Loverboy elsker kylling, så han var solgt til ovenstående ret- både da han læste om den og spiste den. Kylling (brined - ud fra tjenerens forklaring er det saltsvandmarinade) med cremet majs med bacon og trompetkantereller (£18) - faktisk endte jeg med at love at prøve at genskabe retten, så arbejdshandskerne skal på. Gode tips modtages gerne.
Mens de andre spiste deres hovedretter, fik jeg resten af mine forretter. Jeg startede med oksetatar - en af mine livretter (£10). Her bestod den af skært kød, i Danmark får jeg den oftest som skrabet kød, som giver en mere jævn konsistens. Gad vide om der er landeforskelle, eller om det er et modespørgsmål om tatar skal skæres eller skabes. Jeg holder nu mest af det skrabet kød, men jeg er også blevet forkælet hos både
Manfred og
Rasmus.
Min sidste ret var en courgettesalat med brøndkarse, spinat, mynte og pecorino (£7). Skal jeg være helt ærlig, gjorde salaten ikke noget indtryk, men jeg var også så mæt, så tvivlen må komme retten til gode.
Der var desværre ikke plads til dessert, men vi tog en lille rundtur i restauranten. Den er ret stor med plads til 200 personer. Vi var så heldige, at vi under måltidet fik nogle af pladserne med udsigt til Sankt Pauls Cathedral. Det var smukt.
I den anden ende af restauranten var der amerikaneragtige lave lædersofaer med udsigt til køkkenet og deres mange grille og de hårdt arbejdende kokke. Giraffen selv var ikke på arbejde, men det gjorde ikke noget for personalet var så søde og vores tjener var kampsjov.
Dette billede er lånt fra restaurantens hjemmeside.
Alt i alt super betjening og skøn italienermad.
