lørdag den 21. januar 2012

Jeg elsker Manfreds...

fordi jeg tror på belønningsprincippet. Og en af mine belønninger er mad - og en rigtig stor belønning er mad hos Manfred's og Vin. Jeg har tidligere været på besøg i denne nørrebroske madhimmel. Og denne  gang var maden en stor belønning og et lille madlykkeligt indlæg værd.
 Ja ja, det var min store plan at afprøve deres frokostmenu med 4 små retter til 230 kr, men så faldt mit blik på tataren, og så var min sjæl solgt - igen.
Tataren lå ovenpå noget mayo og var let blandet med lidt hakket brøndkarse og ristet rugbrødskrymmel.    Tataren var saftig og lige tilpas. Den smager bare så godt og lå rigtig godt i maven til 80 kr.
Jeg havde brug for en ekstra ret, og på den søde tjeners anbefaling bestilte jeg også en grøn ret nemlig salatløg med andesauce og hyldebær (65 kr). Det lød så spændende, og mine forventninger blev indfriet.
Retten kom i dyb tallerken og viste sig at være en avanceret løgsuppe. Løgene var skåret i tynde lange strimler, således jeg fik associationer til nudelsuppe. Suppen var kraftfuld og smagfuld og var pyntet med brændt løg. Skøn skøn ret.  Jeg var desværre alene afsted, så jeg smagte ikke flere rettet i denne omgang, men jeg fik luret lidt på de andre bordes retter, og jeg er meget fristet til at smage deres saltbagte selleri næste gang. Den ret solgte de godt.
Alt i alt var jeg nu godt tilfreds med mine dekomponerede retter af bøf med løg :-)

Maden lå godt i maven, og solen skinnede pletvist, så jeg besluttede mig for en lille gåtur på i den nærliggende park Assistens Kirkegård sammen med en god kaffe kaffe og Meyers kanelsnurre. Dejligt selskab.
Parken fungerer stadig som kirkegård, og der ligger mange berømte mennesker begravet her.
Kirkegården er omkranset af en mur og gitter, og den bliver lukket og låst om aftenen, men jeg smilede alligevel lidt da jeg læste dette skilt.

5 kommentarer:

  1. Den er godt nok mærkelig din side :-) Kommer jeg først med en kommentar, kan jeg komme på... ellers kan jeg ikke. Piiiv... og jeg ville ellers så gerne læse dine andre kommentarer.
    Skriiig... det er helt sikkert en fobi for mig... låst inde på en kirkegård, jeg ville gå fuldstændig i selvsving.
    kan du have en super weekend

    SvarSlet
  2. Årh det lyder super lækkert, det sted må jeg lige huske!
    Elsker små retter, så man kan smage lidt forskelligt :)

    God weekend.

    SvarSlet
  3. Jeg ville helt bestemt også belønne mig selv en hel del mere, hvis jeg boede et sted hvor udbuddet var mere spændende end den er i den lille flække jeg bor i :-) Jeg synes, at det er et rigtig godt princip!

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  4. Det er jeg utrolig glad for at høre, for jeg skal spise der snart. Har også glædet mig i lang tid!

    I øvrigt meget smukt med blogdesignet - elsker at der er godt gang i farverne :-)

    SvarSlet
  5. @Minihakkeren: Jeg ved godt nok ikke hvad der går Blogger, men efter jeg har opdateret designet driller det lidt. Jeg har igen prøvet at ændre indstillingerne frem og tilbage, så jeg håber at virker fremadrettet, for jeg bliver så glad for hilsner og kommentarer.
    Jeg er ikke så nervøs for at blive låst inde, men tænkte mere at der kunne være lidt langt ned, hvis jeg skulle hoppe over muren. Man er jo ikke 15 år mere.... desværre. Det er som fobierne er begyndt at melde sig på banen. Loverboy mener bare at fornuften bestemmer lidt mere med alderen :-)

    @Jamen søde Gitte, det er et vidunderligt sted og skøn mad. De opfordrer til at man deler sin mad med sin gæst :-) I love it!

    @NYBH: selvforkælelse er en menneskeret og pligt! Og jeg bliver i markant bedre humør efter en god omgang mad :-)

    @Piske: Det håber jeg du blogger om, og jeg er så spændt på hvad du synes om det. Jeg er helt pjattet og lidt glad for at jeg ikke længere bor lige i nærheden. Så skulle min løn sikkert gå ind på deres konto i stedet :-)

    Og tak for komplimentet, jeg er også ret glad for farverne. Jeg trænger til et skud farver i denne kolde tid.

    SvarSlet