Tidlig overgangsalder - det allerede nu?

En dag blev jeg kontrolleret i toget af en billetkonduktør. Jeg bruger normalt mobilbillet, og denne gang var den ikke gået igennem. Det var super pinligt, og jeg blev helt rundtosset og meget rød i ansigtet. Mens jeg forfjamsket forsøgte at forklare mig, drev angstens sved af mig. Min billet gik pludselig igennem og billetkonduktøren gik sin vej, og jeg sad tilbage og sveden haglede af mig.

Måske er det ikke unormalt for dig, men jeg kan nærmest ikke svede. Jeg bliver varm og rød, men det er sjældent at sveden drypper af mig. Jeg var overrasket over min overreaktion og tænkte på det resten af min togtur. En lille strøtanke pippede overgangsalder.... men det er jo først om lang tid... du ved, når jeg bliver gammel.

Tanken kunne ikke forlade mig igen, og jeg opdagede, at jeg faktisk havde det ret varmt, eller retter sagt jeg ville gerne have temperaturen lidt koldere. Jeg overfladegooglede det og gemte lidt på tanken. Jeg er slet ikke klar til at være gammel. Hvad er det lige det betyder for mig, min familie... øfgris nr 2. Og så slog det mig... har det betydning for min restlevetid... hvad er den der overgangsalder lige for en størrelse? Gennemsnitsalderen er 51 år, men de fleste får det fra 45-55 år alderen. Og nogen helt ned til 20 årsalderen... puha....

Jeg blev mere og mere ked af det, og til sidst bad Loverboy mig om at tage kontakt til en læge. Jeg skrev til min ynglingsfertilitetslæge, og hørte ham om de tre vigtigste ting:

• Kan vi måle/scanne/undersøge om jeg er gået i overgangsalderen
• Kan jeg stadig tage endnu en tur i IVF- rutchebanen med donoræg?
• Dør jeg tidligere?

Google havde jo allerede fortalt mig om alle de andre gode gaver, man får med i købet. Svedture (tjek), inkontinens (øv), humørsvingninger(dem kender jeg godt), manglende sexlyst og tørhed i skeden (troede bare jeg var træt og ikke havde lyst), blødningsforstyrrelser.

Min søde kloge læge skrev hurtigt tilbage, at jeg skulle have taget en blodprøve. Han havde kigge på mine seneste scanningsbilleder, og de viste at mine æggestokke var lidt små, så det var bestemt en mulighed at jeg var i overgangsalderen(!) SUK. Det har ingen kobling til restlevetiden (juhuuuu) og ingen betydning for vores IVF, da vi jo vil bruge donoræg og cyklus stadig styres via p-piller.
Men jeg var alligevel lidt ked af det. Jo mere jeg tænkte over det, kom jeg frem til at handler om uvisheden. Dette er et af de store faseskrifte i livet. Jeg er jo endelig kommet til den del af mit liv, som jeg virkelig elsker højt. Min Loverboy er en vidunderlig partner, min datter er fantastisk og hun udvikler sig så hurtigt. Hun kan hele tiden nye ting, og lyser op i store smil når hun ser mig eller jeg kilder hende(jeg elsker hendes latter og smil, så jeg kilder hende tit). Og jeg ved hvad jeg har lige nu, og det er godt. Jeg er ikke så vild med ændringer af min livssituation.

Så nu venter jeg på svar fra min blodprøve.....

Hemmeligheder igen

Så er vi gået i gang med vores 15. IVF forsøg. Egentlig er det bare et nyt forsøg med ægdonation på de spanske fryseæg. Jeg har det mærkeligt med det. Jeg er ikke bange endnu. Det skal nok komme sammen med sine venner angst og følelsen af uduelighed.
Men jeg orker næsten ikke at skulle fortælle de spændende nyheder til hele kredsen af familie og venner. Høre mig selv sige de samme ting igen, forklare den samme upålidelige tidsplan og lytte til samme gentagne råd og håbefulde lykønskningerne fra dem alle. Jeg ved godt, at de mener det bedste, og det er de ord og begreber, de har til rådighed. Men der er jo kun 25% sandsynlighed at vi får vores æggebaby denne gang. Og tanken om at det går galt igen smerter hjertet og trikker de dårlige erfaringer.

Puha, angsten sniger sig langsomt ind på i mit liv igen. Det er næsten uudholdeligt at tage chancen, men det er stadig værre at lade være ved at gøre noget. Vi savner og mangler jo en baby. Så vi sidder igen i første vogn på fertilitetsrutsjebanen. Jeg har taget min sidste sprøjte, og på mandag skal slimhinden tjekkes for første gang.

Kære Gud, lad denne gang være en fornøjelsestur.

Årets julegave til mænd

er cykler - bare lige så I ved det. Cykler - du kan sagtens nå at købe en til din mand, kæreste, far eller søn.  Jeg har det fra flere pålidelige kilder/Julemanden, at både min far, min ene gudsøn og en venindes mand får cykler i julegave.

 Jeg ved ikke hvorfor mænd er så hulens svære at købe gaver til. De ønsker sig så kedelige gaver som sokker, sprut og underlige gadgets. Loverboys højeste ønske er.... dadada ... meget spændende... et elektronisk system, som kan regulere varmen på vores radiatorer, når vi ikke er hjemme!
Jeg synes, det er topmålet af kedelighed, men fordi jeg elsker ham, har jeg besluttet at det er hans redebyggergen, som slår igennem.
Det viste sig hurtigt at være et skod gaveindkøb. Det er jo ikke lige noget man finder i den lokale Føtex eller i Fiskehelvede (aka. indkøbscenteret Fisketorvet) Jeg måtte ringe til min far og få hjælp. Det viser sig, at man først skal købe nye termostater, og så skulle jeg lige tjekke hvilke vi har..

Vi har så flere forskellige typer, fordi vi bor i noget gammelt hejs. Min hjælpsomme far synes selvfølgelig, at gaveønsket var godt og ville gerne hjælpe. Så jeg tjekkede flere ting, indtil det gik op for mig, at forfatteren med "Mænd er Mars..." har en god pointe. Vi taler så forskellige sprog. Jeg måtte give op, da min far havde gentaget ordet vulster 4 gange. Jeg kunne ikke høre eller forstå ordet, så jeg endte med at sende ham et par billeder.

Min far vendte tilbage med noget mere Mars-snak. Efter vi havde talt forbi hinanden i et stykke tid, lovede han mig at tage en faglig mandesnak med Loverboy og give bistand til indkøbene(!) i julegave.

Nu får Loverboy en cykel i julegave i stedet. Den giver også varmen, når han ikke er hjemme...

Efterårets hemmeligheder og karmaring

Efteråret er begyndt at rase lidt, blæsten leger tagfat, og solen blænder med sine sidste varme stråler og kulden kommer nærmere. Jeg begynder at glæde mig til den nye sæson.

Jeg laver forsøg i køkkenet, og hvis de går godt, fortæller jeg mere i weekenden (jaja, jeg skriver nok noget alligevel).  Det er noget med at smage mange gange og kigge igen på konsistensen. (hint-hint). Det har taget mig hele aftenen.
Jeg må konstatere at mit rigtige-dagtime-arbejde tager alt for meget af den tid, som jeg har så mange andre planer med som at lave mad. Hmmm....

Hov og i dag fik jeg både en kompliment og en fornærmelse - begge dele skete på vej til arbejde. Det hører til sjældenheder i mit liv, at fremmede mandfolk taler til mig på gaden, men komplimenten (som handlede om noget fedt, jeg gjorde på cykel) opvejede totalt fornærmelsen, og jeg havde stadig overskud til at smile til den sure mand, som blot blev endnu surere. Karma is a bitch... og jeg tror snart, mit held vender og jeg bliver venner med hende Karma Karen igen.

PS: Jeg synes også, at du er skøn og tak fordi du læser med