Gamle frugtsorter

som Clara Frijs og Ingrid Marie står i denne tid højt på min spiseseddel. Mit ynglingsæble smager godt som en eftermiddagssnack, revet i salat sammen med rødbeder og valnødder eller endnu bedre stegte æbleskiver i chili sammen med noget stegt flæsk....

Jeg er aldrig kommet videre med pærerne - de forsvinder simpelthen som dug for solen, inden jeg når at tænke dem ind i en ret. Har du en god opskrift med dem, som du vil dele med mig? Det håber jeg, og imens smutter jeg lige ned i supermarkedet og henter nogle flere æbler og pærer, det er jo snart tid til en aftensnack.

Alle gode gaver kommer nedenfra

oh yeah, det er lykkedes mig at få fingerne i denne skattekiste fyldt med fine svenske kantareller.

Godt der er så mange. Nu skal der steges kantareller til stuvning både til pasta og ristet brød - måske skulle man spise en lille omelet.
Hvad er din ynglingsopskrift med kantareller?

Kanelsnegleafhængigheden løber i familien

Forleden var jeg på besøg hos mine forældre, da det pludselig gik et lys op for mig. Jeg har i den grad arvet min glæde for mad fra dem, og ikke overraskende havde vi en lang samtale om kanelsnegle, kanelbrød og ikke mindst Meyers kanelsnurrer. De er nemlig også ret så vilde med dem, selvom de kun kender dem fra hans kagebog.
De fortalte en lang og detaljeret historie om hvordan de havde bagt dem, og hvor mange gange de var nødt til at stoppe deres 30 årige røremaskine og rense motoren, fordi de ville følge opskriften ord for ord første gang, de bagte dem. Det krævede en ret lang æltetid.
Til gengæld fortalte jeg dem om min jagt rundt i byen efter de bedste kanelsnegle.

Efter en rum snak, gik min mor i fryseren og hentede nogle af de meget omtalte snurrer, og så kom de på bordet. De er også gode, når de er hjemmebagte. Al den ælte- og hævetid kan smages. Krydderiblandingen smagte helt rigtigt, men der er altså forskel på mel, så i morgen køber jeg ægte Meyers kanelsnurrer med til dem. Jeg glæder mig til at høre deres dom, for det er bare skønt at dele sin interesse for mad med ligesindede - og give madgaver.

Hvem snakker du med om dine ynglingsretter?

Jordbærtest

Jeg er ret vild med jordbær, så jeg købte to forskellige pakker - en økologiske udenlandske og en danske frilandsjordbær (og hvad betyder frilandsjordbær lige?? Har de ikke hegn eller net omkring sig og vokse vildt?)

Hvilken tror du smagte bedst?

Sletten Kro - en omvej værd

Noget af det som jeg elsker mest, er den fnuglette, flyvende kraftfulde følelse, som jeg kan få, når jeg spiser et veltilberedt måltid, kigger på det brusende hav eller lytter til musik. 

Øjeblikket lige nu er perfekt. Jeg sidder i sofaen og lytter til Kent og genoplever min mad fra igår på Sletten Kro. 

Maden var vidunderlig, og vi fik et bord med udsigt over Øresund (Jaja, det er ikke A Vesterhav), men lyset og elementernes bevægelser er dragende og gør mig så glad.

Jeg er pjattet med tidens trend om at lave mindre retter, så man kan smage en masse. Det er jo lige noget for folk med beslutningsangst. Alle retter koster 125 kr, så er det på plads.

Jeg er en sucker for stenbiderrogn, så første ret var et let valg. Rognen var anrettet med små agurkekugler, mikroskopiske klatter af creme fraiche og knuste violette kartofler. Retten var pyntet med blomster af døvenælde. Fin ret med fine smage, som forsvandt som dug for sol. Du kender jo mig. Jeg er grådig og ville gerne have haft mere snask a ala meget mere creme fraiche. Heldigvis fik vi små lækre varme boller med noget vidunderligt smør til, så jeg spiste bare ekstra smør. Jeg elsker smør.

Bedstevennen gjorde et klogt valgt, da han bestilte fjordrejerne.  En ret som på kortet ikke gør noget væsen af sig, men den er bare en perfekt ret. Heldigvis fik jeg lov at smage, og jeg skyndte mig at levere tallerken tilbage. Det kunne nemlig godt være gået galt. Den var GOD. Fjordrejerne kom sammen med dampede hvide asparges, et par blade ramsløg, tynde crouton, tyndtskrællet asparges og sauce mousseline. Jeg var faktisk ret jauloux for den smagte af forår, nye tider og kraft. Lige noget jeg higer efter.

Min næste ret var kammusling i tynde skiver. Jeg tror, den var letsaltet og lå på dråber af persillepuré. Omkring muslingen lå der tynde foldede skiver af saltbagt selleri. Og hele retten var begravet i flager af blomkål og pyntet med salturt. Igen en fin ret, så længe man sørgede for at blande mundfuldene, da sellerien godt at tage ret meget plads. God blanding af sprødt, blødt og mildt forår.

Den ret jeg havde glædede mig mest til var "Hummer i bearnaise" en ret som Rasmus Koedfod har gjort berømt, men det er nok på hans restaurant, man skal begive sig ud i den. På Sletten blev den serveret med morkler, grønne asparges og parmesan

Jeg er ikke et dessertmenneske. Mine smagsløg elsker salt og fedt, så jeg havde ingen udvej, da jeg læste om denne ret "Stegt foie gras med kvædemarmelade og chips af sprød Valhrona kakao". Jamen det er en vild ret. Chokoladechipsen var bitter, tør og fuld kraft frem med chokoladesmag, og den gav et fantastisk modspil til den fede fois gras og søde marmelade. Den smagte af så meget og chokerede mine smagløg. Super ret og fed ide. Jeg kunne desværre ikke spise op, da jeg var blevet propmæt. Jeg skyder skylden på alt det lækre smør, jeg kom til at spise.

Nå ja stedet er smukt indrettet i nordisk stil- enkelt, lyst, neutrale farver og med den fine udsigt over vandet, hvor man svagt kunne skimte Sverige. Og betjeningen var god, vidende og humoristisk. Alt i alt godt og jeg kommer tilbage en anden gang for at spise og gå en lang tur i skoven. De har en nemlig også åbent til frokost.

Sushi plus og Kählers kager i Århus

Ok, MP Bruuns Gade er officielt min ynglingsgade i Århus. Her er alt, hvad hjertet kan begære og madmaven var lykkelig. Klidmoster introducerede mig til den hyggeligste spisesalon, hvor vi fik en lille kage og the.

Jeg fik en fin citronmedalje med lemoncurd og citroncreme. Den smagte lige så godt, som den ser ud. Let, syrligt og hverken for fed eller sød. Klart en anbefaling værd og jeg lurrede også lidt på Malous skønne medalje med solbær og lakrids. Det var jo umuligt at vælge, og nu hvor jeg genser billederne, ved jeg, at jeg må tilbage til Brunns Gade og spise lidt mere en anden gang. Jeg smugkiggede også i deres menukort, og det lød bestemt også lokkende.

Af ren og skær misundelse måtte jeg drillende spørge om hendes kage var pyntet med tyggegummi - det viste sig være et større detektivarbejde, men Malou mente, at det kunne være frysetørret bær med knas og derefter overtrukket. Personalet var venlige, men vidste desværre ikke havd det var. Kuglen og kagen så ret skønt ud, og alene for det, kommer jeg tilbage og spiser selv denne kage. Jeg skulle have spurgt efter en smagsprøve, men jeg glemte det i kampen mellem snakken og spisenydelse. Det var både skønt selskab og kageslapperas.

Hvad?? Ja, ja vi havde spist noget sundt sushi, inden vi fik sødet tænderne, og det var i den samme gade. Jeg sagde jo, at den var super. Og jeg fik smagt nogle nye kombinationer. SushiStegen er lykkelig. De jyder kan altså noget godt med teriyakistegt laks med spinat og kimchee sesam. Vi smagte den både som insideout (nederste billede) og som almindelig maki. Begge var rigtige gode.

Jeg så også Sushi+ havde en stick med aubergine, basilikumpesto og pinjekerner. Det lyder bare for lækkert, men der er åbentbart grænser for hvormeget mad, der kan være i min mave. Men der er flere grunde til at vende tilbage til Århus, og jeg glæder mig til næste gang jeg skal "hjem til Århus".

Jeg elsker Manfreds...

fordi jeg tror på belønningsprincippet. Og en af mine belønninger er mad - og en rigtig stor belønning er mad hos Manfred's og Vin. Jeg har tidligere været på besøg i denne nørrebroske madhimmel. Og denne  gang var maden en stor belønning og et lille madlykkeligt indlæg værd.

 Ja ja, det var min store plan at afprøve deres frokostmenu med 4 små retter til 230 kr, men så faldt mit blik på tataren, og så var min sjæl solgt - igen.

Tataren lå ovenpå noget mayo og var let blandet med lidt hakket brøndkarse og ristet rugbrødskrymmel.    Tataren var saftig og lige tilpas. Den smager bare så godt og lå rigtig godt i maven til 80 kr.
Jeg havde brug for en ekstra ret, og på den søde tjeners anbefaling bestilte jeg også en grøn ret nemlig salatløg med andesauce og hyldebær (65 kr). Det lød så spændende, og mine forventninger blev indfriet.

Retten kom i dyb tallerken og viste sig at være en avanceret løgsuppe. Løgene var skåret i tynde lange strimler, således jeg fik associationer til nudelsuppe. Suppen var kraftfuld og smagfuld og var pyntet med brændt løg. Skøn skøn ret.  Jeg var desværre alene afsted, så jeg smagte ikke flere rettet i denne omgang, men jeg fik luret lidt på de andre bordes retter, og jeg er meget fristet til at smage deres saltbagte selleri næste gang. Den ret solgte de godt.
Alt i alt var jeg nu godt tilfreds med mine dekomponerede retter af bøf med løg :-)

Maden lå godt i maven, og solen skinnede pletvist, så jeg besluttede mig for en lille gåtur på i den nærliggende park Assistens Kirkegård sammen med en god kaffe kaffe og Meyers kanelsnurre. Dejligt selskab.

Parken fungerer stadig som kirkegård, og der ligger mange berømte mennesker begravet her.

Kirkegården er omkranset af en mur og gitter, og den bliver lukket og låst om aftenen, men jeg smilede alligevel lidt da jeg læste dette skilt.

Retour hos Rasmus Oubæk

December måned gav mine skønne veninder et seriøst bøfunderskud, og jeg havde længe gerne ville besøge Oubæks nye restaurant Retour, så vi tog hen på Tordenskjoldsgade bag ved det Kongelige Teater.

Restauranten er lille og hyggelig. Der var allerede halvfyldt, da jeg kom med glade gæster, så jeg lurede det bedste, jeg har lært på deres mad. Det er vigtigt at se hvad der kan friste øjene. 

Menukortet havde gode klassikere på kortet blandt andet en saftig bøf med den berømte bearnaisesauce. Men der var også en dagens tavle, som blandt andet både tilbød knivmuslinger, hummer og tatar.
Det hele så godt ud, og jeg fik valgkrise eller som svenskerne siger beslutningsangst!
Jeg endte med at spise forret og dele et par hovedretter og lidt dessert. 

Jammen, der var jo hummer på tavlen, og det kunne jo ikke blive anderledes end at den skulle ned og ligge i min mave. Hummer med spidskål, soya og ingefærsmør pyntet med kørvel. Det er jo poesi! Og det smagte ind i himlen af vidunderlighed. Spidskålen var fintsnittet og dampet og siden pakket i et spidskålsblad, hvorpå hummerkloen lå. Min mund løber stadig i vand bare ved tanken, om hvor god den ret var.

Den ene store rib-eye (225 kr).  Rød som blod og skønne fritter og salat ved siden. Den berømte sauce kom i sin egen sovsekande, og vi bad om genopfyldning. Vi kan godt lide bøf og bærnaize :-)

Jeg delte også en kalvetatar med salat og fritter (165 kr). Den var også skøn med finthakkede conichoner og sennep.  

Bagefter var vi så mætte at vi næsten ikke kunne blinke... det fortog sig tilstrækkeligt til at vi kunne høre tjeneren, om vi måtte dele noget af rosmarinisen uden chokoladekagen. Det lød nemlig for besnærende til at vi gå uden at have smagt den. Det kunne vi da godt, og vi fik et par kugler hver. Super betjening og service. Det glæder jo en SushiSteg at møde service i København!

Isen glemte jeg at fotografere. Den smagte godt. Jeg synes, den var for kraftig uden tilbehør, men de andre var ellevilde. De havde jo heller ikke spist nogen forret.

Her kommer jeg igen. Og næste gang skal jeg ikke have bøf, trods bøffen er god, men resten af kortet er bare for spændende, og manden laver den vildeste gode mad. Tjek selv hans hjemmeside her

Ude godt - hotdog bedst

De der lufthavnshotdogs er nu altså ret gode. Ok, det hjalp også at Star Tours flymad var helt forfærdelig. Jamen jeg blev så trist. Mad betyder altså en hel for mig, og hvis maden smager trælst, så spiser jeg det ikke.

Barnligt? Det kan godt være, men jeg skal jo ikke være nogens forbillede, og pulverkartoffelmos smager altså ret skidt, også selvom jeg prøvede at spice den op med ekstra salt og smør. Jeg vil slet ikke kommentere kødstykkerne og den såkaldte sovs. Heldigvis var bagagen forsinket, og der var ca 8000 andre passagerer som ventede på bagagen.

Pludselig kunne jeg dufte den danske pølseluft... og så fik vi en velkommen hjem hotdog. 28 kr senere og verden smilede igen - selv om den danske himmel kører 8 nuancer af grå.

PS. jeg tager den altid med ketchup, sennep, remoulade og rå løg! 

Nytårskanapeer med hummer, laks og rogn på blinis

Nytårskanapeer er noget af det bedste jeg ved... (ok det er jo også en slags tapas) og jeg har længe drømt om blinis med fyld på og champagne. Men vi har besluttet at rejse væk på en miniferie over nytåret, og der hvor vi skal hen, regner jeg ikke med, at de serverer små lækre delikate kanapeer... suk... men så kiggede jeg lidt i reklamerne og drømte om nytårsmad. Lidt senere havde jeg både købt en billig frossen hummer og færdiglavet blinis og lidt småting.
Mit bud på blinisfyld blev hummer, laksesalat og lidt fiskerogn med creme fraiche. Himmelsk!

Hummeren blev flækket og jeg tog kløerne ud og lagde dem i et fad sammen med halen. De fik en klat smør rørt op med pesto og hvidløg og varmes i ca 6 min i ovnen ved 200 grader. Blinierne skulle også varmes i ovnen, så de fik deres eget fad.

Jeg er så vild med skaldyr. De smager godt og kødets tekstur er vidunderligt at tygge i. Ok det gør heller ikke noget når de får lidt garlicbutterlove.
Der var en bagt lakserest i køleskabet, som blev moset sammen med lidt pesto, citron og creme fraiche. Mums det ville også være godt til ristet brød. I min verden skal altid mindst være tre forskellige fyld, så det sidste bud var sikrogn. Det er de bittesmå lyserøde rogn, som nogengange bruges i sushi. De knaser godt og smager svagt af fisk og hav.

Ok, hvis jeg skal være helt ærlig, så voldspiste jeg selv 11 kanapeer, og den bedste var altså den med hummer med letsmurt creme fraiche og et ordentligt skud frisk citronsaft. Og ja jeg spiste hele hummeren selv :-) Champagne? næh så meget fest var det ikke. Jeg fik lidt danskvand, så boblerne var til stede.
Godt nytår!

PS jeg opdagede årsagen til at kanapeer skal spise stående. Når man lægger (for) mange rogn ovenpå en lille ustabil kanapee, kan det tippe ned i ens eget skød... og hvis man er alene hjemme, spiser man bare den også...

Frokost hos Manfreds

På min tur i Jægersborggade, spiste jeg på Manfreds &Vin. Prøv lige at se, hvor smuk deres mad er! 

Dansk østers med oxalisrod og havesyre. Det var god kødfuld østers,. Jeg har aldrig smagt oxalisrod, og den smagte hen af kinaradisse med meget sprødhed og saftig. Den passede fint til østersen.  55 kr

Oksetatar med brøndkarse og rugbrødkrymmel alene denne ret får mig til at komme tilbage. Det er den bedste tatar, jeg nogensinde har fået, og jeg var også ret vild med Aamanns. Manfreds tatar var saftig grovhakket og lå ovenpå lidt sennepsmayo til bare 75 kr.

Brændt porre vendt i sennep med masser af høvlet parmesan til 55 kr

Betjeningen var god, maden var fantastisk og jeg skal tilbage igen og spise meget mere. Deres menukortskifter hele tiden, og der er masser jeg gerne vil spise.

Mini Berlin i Jægersborggade

Jeg trænger til luftforandring og havde egentlig sat næsen op efter en efterårstur til Berlin, men det gik i vasken. Til gengæld inviterede min veninde til en tur i Jægersborggade. Det er jo næsten det samme miljø.

Jægersborggade er en af "farlige" gader på Nørrebro. I gamle dage  (aka. da jeg boede på Nørrebro), var det rockernes og pushernes gade, men gaden har i de seneste år været under en stor forvandling. Facaderne er pudset op. Kunstbutikkerne og kreafolkene er for længst flyttet ind og har åbnet op for godterne. Kort sagt ællingen er blevet til en smuk svane.

Vi startede med en kop kaffe hos kaffenørderne i Coffee Collective, som er et mikroristeri, hvor de rister bønnerne i lokalet og hygge om kunderne. Jeg var lige vågnet, så jeg rutinebestilte en dobbeltlatte og en crossaint. Det var først bagefter, jeg opdagede alle de vilde kaffebønner og typer. Heldigvis sætter mit nye jeg pris på problemer med lette løsninger :-) Så næste gang skal jeg have en Aeropress, som er en slags filterkaffe der bliver presset ved håndkraft gennem et fint filter.

Vi tullede rundt og kiggede legetøj - til voksne...nej, nej, jeg ved godt hvad du tænker, men det var Nørrebro, så det var flippermaskiner og Barbiegirls som lignede hovedpersonerne fra Berverly Hills 90210... det er et sjovt sted, og vi fik overraskende lang tid til at gå i en lille biks.

Bagefter kom vi forbi Karamelleriet, som selv koger deres karameller, og der var smagsprøver af nogle af de mange varianter.

Min favorit viste sig at være en fejlblanding af mintkaramel og salmiaklakrids- tænk de hvide mintkarameller med mild piratos. Tænk hvis de skruede op for salmiakken...... mums siger jeg bare og bliver bange for et misbrug.

 Egentlig kom det ikke som den store overraskelse, da det viste sig, at den søde ejerinde var bornholmer og kusine til den berømte LakridsJohan. Den familie kan noget med slik, som jeg godt kan lide.

Bagefter var vi forbi lidt forskellige kunsthåndværkbutikker, hvor jeg blev forelsket i svampeknager

 og disse her porcelænsstrimlevaser... nåh ja og ejerindens Havanneserhvalp, men den var vist ikke til salg.

Det var så svært at vælge et frokoststed, der er alt for mange spændende spisesteder. Valget stod mellem Grød- som jeg synes har et fedt koncept. De serverer grød i alle afskygninger til morgen, frokost og aften,. Men jeg var også ret lun på at spise hos Manfreds og afprøve nogle af alle vilde grøntretter med nordisk smag.

Det blev Manfreds, der vandt kampen om mavens første plads. Mere om det senere. Det var nemlig ret godt.

Med fyldte maver smuttede vi forbi Nørrebro parken. Jeg havde glemt, hvor fed deres legeplads er med nedstyrtede legefly. Vi havde ingen børn med, så det var lidt svært at gå ind og lege, så vi tullede bare videre

På vej tilbage efter cyklerne kom vi forbi RO chokolade, og måtte tanke op med en lille flødebolle med kokos og ægte vaffelbund - præcis som den skal være. Men skal jeg være helt ærlig, var der for meget chokoladeskal - smag og behag.

Men han havde nogle lækre ting, som jeg er sikker på at rigtige chokopiger og -drenge sætter pris på.

Kort sagt Jægersborggade er en dejlig feriedag værd - og helt uden besvær med fly, ventetid og kuffertpakkeri, og hjemturen går gennem Assistens Kirkegård, hvor man nyde efteråret og solens stråler.

Jeg kom hjem med gode minder, fyldt mave, en pose karameller og den smukkeste sorte vintage "Marilyn Monroe" kjole i sort satin - så er motivationen klar til at smide et par af de kilo, som fertilitetsbehandlingerne smider på.... og lidt at trøstespise hvis det glipper.

Gode brugbare handler. Win-win

Maden hos Mad og Medier

Lørdagen hos Mad+Medier var pakket med spændende foredrag, workshops og smagsprøver. Vi sad i et auditoriekøkken på Hotel- og Restaurantskolen, hvor der både var gasblus, metalborde og videokameraer til projektorer. Sjovt sted og  det var gode rammer for arrangementet. 

Arrangementet var lige noget for mig - en god blanding af inspiration, røvfuld og øvelser, hvor hjernen arbejdede på højtryk for at forholde sig til madkultur og etik, kritik og kvalitet.

Her ses arrangementholderene Marie og Rasmus, og de arbejdede igennem for at give os en god dag.

Søren Wiuff kiggede forbi og snakkede om grøntsager og bød på hjemmehøstet grønt, som var under udvikling. Planterne blev serveret sammen med en rugbrødsmad med spegepølse. 

Den lille plante, som ligger på tværs var høj karse og var meget sennepspebret i smagen. Lige ved siden af rugbrødet ligger rosenkålskålen og sidste var den kæmpeplante af jordskokketoppe. Jordskokkens blade blev pillet fra og vi smagte på stænglen, som havde en fin sprød vandsmag med noter af artiskok. Det var et sjovt eksperiment. Jeg fangede ikke helt hans pointe med at servere det sammen med en rugbrødsmad, men han snakkede meget om at børn hellere vil have noget neutralt grønt fremfor de sukkersøde gulerødder. Jeg tror, han har ret. Gad vide om smagsløg ældes og derfor sanser/smager mindre effektivt?

Lørdagens frokost var ideudviklet af verdens bedste kok Rasmus Kofoed og bestod af:

• Minimajs, popcorn og flødeost af ged
• Grøntsagsfladbrød med urtesmør
• Rustik salat af rødder, æble, mayo og friske hasselnødder
• Jordskoksuppe med hasselnøddeolie
• Hvid chokoladecreme med friske urter, blommer og rødbede

Min nye grøntsagsfavorit er helt officielt friske minimajs med gedeostecreme. Det var meget lækkert og majsen havde en svag smag af anis og var knassprød og passede så godt med ostecremen.

Eftermiddagens program var miniindlæg fra blandt andet Bybi, Fødevarebanken og aktiviteter som fotostyling, vildtstegning af gråand og fasan og sansning. 

Aftensmaden var innovativ. Vi startede med en forret af fennikelsalat med fasanbryst. Jeg kunne ikke lide at hive kameraet frem, så ingen fotos. Sådan er det jo engang imellem, men lidt senere da jeg var blevet lidt modigere eller fuldere, tog jeg alligevel et foto af disse smukke kålruller med svinekødsfyld, jeg toppede den med lidt flæskesvær og urtesmør. 

Jeg er vild med ideen, og jeg tror de er nemme at lave. kålen er blot blancheret og rullet omkring noget fyld. Jeg ville vælge noget fyld med masse af smag og fedme, som kan give modspil til kålen. Mums.

Aftenens ostbord var forrygende og da jeg hørte rygtet om 16 forskellige oste, droppede jeg alle tanker om hovedret, og gemte maveplads til osten.

Arla bød på Havgus, Nordlys og Høgelundgård -  sidstnævnte var meget stærk og alt ammoniakket til mig.

Knuthenlund havde deres Økologisk Fårebrie, som har den mest vidunderlige bløde cremet smag. *Det er en af mine egne favoritter. De bød også på  Fast Fåreost No. 6 og N0. 11.  Grand Fromage havde lagt deres Svendborgsund og Bavnhøj Gedeost med brændenælde på bordet og Them Andelsmejeri gav godbidder af Krystalost, som er pragtfuld saltkornet ost a la Primadonna og Fætter Kras, som også smagte af navnet. Naturmælk havde nogle af mine absolutte favoritter med nemlig: Høost og alle deres Kristianoste og som en ekstra gevinst en røget Goudan. Den faldt dog ikke ud til mine smagsløgs glæder - den var bare mærkelig. Det viser sig endnu engang at jeg bare ikke er til røget ost. "Gerne røg og gerne ost hver for sig" sagde Ostestegen - der blev meget mæt, glad og fuld. 

Dejlig dag, og vi fik også en fin goodiebags- som jeg må blogge om en anden dag.

Madtanker og inspiration i spandevis

Inspirationskilder rules! Jeg er egentligt på vej i seng, men mit hoved larmer med inspiration og ideer. I aften har jeg mødt spændende, inspirerende og sjove mennesker; madbloggere, fagfolk og kommunikatører - alle med fokus på mad med hver deres synsvinkel, som inspirerer mig og giver mig glæde. Det er luksus at være til et arrangement, hvor passionerede foodies bruger tid og energi på at dele viden, fortælle og diskutere madkommunikation, og spændende for at koble det på filmmediet.

Jeg elsker det. Mit hoved bliver propfyldt med ideer til blogindlæg, tanker om madkompositioner og debatter, som burde forsætte langt ud til de sene nattetimer. Hvad er det, som driver folk til at fortsætte kampen om at blive den bedste, dygtigeste og mest innovative kok. Hvorfor vi skal drive madsnakken op på et højere niveau, hvor vi kan blive klogere på fødevarernes sammensætning og fremdyrkning, så vi (pøblen og almenvældet) både kan forbedre vores mads kvalitet, livskvalitet og samtidigt ændres os til at blive et moderne landbrugsland i fremdrift.

Endnu engang må jeg konstatere at være sammen med foodies, der har vilje, vågemod og ambitioner om at bringer deres ideer i spil er inspirerende og givende. Tak for en skøn aften.

Nåh ja, der var også lækre hapsere fra Custom Houses tre restauranter - min favorit var klart Ebisu's friterede lotusrod med en grov kammuslingtatar med chilipulver. Helt ærligt - det bliver en fed weekend, og ud fra en gennemsnitsbetragtning bliver det en ok uge. Og der er meget mere i morgen. YEAH!

Nordic Taste 2011 i Kødbyen

Da jeg læste om Copenhagen Cookings arrangement Nordic Taste 2011, skyndte jeg mig at købe billetter. Jeg elsker at smage og blev så nysgerrig på hvilken nordisk smag, de forskellige restauranter ville fremdyrke og komponere.

Da dagen oprandt, var himlen fyldt med tunge skyer og heftig regn. Så jeg ventede og ventede, men vejret var dansk sommervejr, når det er værst. Det fortsatte. 

Konceptet var skønt. Indgangsbilletten var et klippekort med 10 klip, og på pladsen i Kødbyen var der opstillet et større antal stande, hvor 26 forskellige nordiske toprestauranter og udvalgte leverandører og andre venner gav smagprøver. Arla, Summerbird, Nespresso og Løgismose var med og de havde taget lidt smagsprøver med fra deres sortiment. God ide!

Copenhagen Cooking havde indført et stemmesystem, således at der med hvert klippekort medfulgte en plastik gaffel - en stemmegaffel, som man skulle tildele den restaurant med den bedste smagprøve. Super koncept. Kort sagt, de havde foretaget en masse ændringer fra Copenhagen Cooking Winter 2011, faktisk mange af dem som jeg var ret utilfreds med. Du kan selv læse mere her. Nåh ja og der var også en række forskellige tyske vinbønder, som solgte smagsprøver og hele flasker. 

Krog Fiskerestaurants bud på en sildemad lød umiddelbart lidt ordinær, men selv de bedste madører tager fejl. Den lækre sild havde badet i en lun marinade og blev serveret med rå løgskiver, radise, dild og fedtegrever. Og hold lige fast ovenpå silden lå også en fin klar gele af snaps. Det var en superlækker mad, og begge mine veninder udnævnte denne ret til den bedste! Og den var god og smuk. Jeg er ligeglad - min sildemadder spises for fremtiden med fedtegrever, løg og radiser. Respekt for nyfortolking.

 Jomfruhummertatar med havtornmayonaise og porsegranulat fra Restaurant de 2 have - det var en speciel oplevelse. Jeg stadig ikke helt om jeg synes at havtornemayoen var det rigtige valg til de rå jomfruhummerstykker. Jeg synes, at den rå skaldyr var lige friskt nok til min smag, og jeg tror den var faldet mere i min smag ved at være lidt opvarmet. Klart point for nytænkning.

Grand Hotel fra svenske Lund bød på en æblesyltet laks med radiser, blomkålscreme, karsejuice og karse. Fin ret.

 En anden fin lakseret med æblesmag kom også fra Sverige. The Lodge havde lagt æblecidermarineret laks sammen med rødbeder, rygeost, råsyltede havtorn og dildfrø.

Kødbyens Fiskebar bød på fynske krebs med nordisk dyppelse med tilhørende vådserviette. Mums... jeg forstår ikke, hvorfor vi danskere ikke følger svensken og guffer krebs og holder krebsegilde i et væk. Det er jo perfekt sommermad. Krebsene var friske, saftige og smagte efter mere...

Min favorit var sapas - de finske tapas. De kørte et vildt koncept med to retter og to små drinks. Det er ambitiøst og kræver min respekt. De skal serverer for godt 6000 mennesker fordelt på to dage. 

Den ene sapas var en mousse af røget helting på fladbrød med friturestegte urter og tomatpulver! Den anden var en safranbolle med kalveleverpostej med rosinpure og tranebær. OMG, den var så vild lækker. Der stod to personer foran mig, og de var nødt til at krydse deres klippekort af endnu engang for en ekstra mad med leverpostej. Jeg forstod dem godt.

Der var et valg mellem de to drikkevarer som var henholdvis gul efterårsæble og hindbær. Jeg fik hindbærdrikken, og den var sødefuld og proppet med smag af sommer og sol. De fik min stemme.

Ravintola Juuri hvis jeg kommer til Helsinki igen, så kommer jeg altså forbi jeres biks...

Skønne Rømørejer med kveller (grøn strandurt) fra Schackenborg Slotkro. Det viser sig, at jeg er ret pjattet med kveller... gad vide om jeg kan købe det i torvehallerne?

Jeg var jo taktisk og havde glædet mig helt vildt. Så jeg havde købt et ekstra klippekort
(150 kr) - smart synes jeg selv. Desværre kom jeg først hen på lørdag eftermiddag ( nævnte jeg det regnede), og flere af standene lukkede umiddelbart trods en åbningstid til kl 20, men de havde ikke mere mad :-S
Så jeg fik kun brugt 3 ekstra klip, selvom jeg havde udset lækkerier hos både Jacobsen, Acquamarina, Al Mercante og Rold Stor Kro... øv, men klippekortet kunne jo også bruges om søndagen, men det nåede jeg bare ikke.

Det var synd, at det regnede hele weekenden, for Nordic Taste 2011 var et skønt arrangement og har det vildeste potentiale når solen skinner. Maden var skøn, der var mange innovative retter og skønne smage.  Udfra restauranternes sammensætning må den nordiske smag i 2011 handle om laks, havtorn og nordiske urter.

Og jeg glæder mig så meget til næste år, men hvis du ikke kan vente, kan du læse mere Piskerisets oplevelse af arrangementet, hun var nemlig også forbi.