Lørdagen hos Mad+Medier var pakket med spændende foredrag, workshops og smagsprøver. Vi sad i et auditoriekøkken på Hotel- og Restaurantskolen, hvor der både var gasblus, metalborde og videokameraer til projektorer. Sjovt sted og det var gode rammer for arrangementet.
Arrangementet var lige noget for mig - en god blanding af inspiration, røvfuld og øvelser, hvor hjernen arbejdede på højtryk for at forholde sig til madkultur og etik, kritik og kvalitet.
Her ses arrangementholderene Marie og Rasmus, og de arbejdede igennem for at give os en god dag.
Søren Wiuff kiggede forbi og snakkede om grøntsager og bød på hjemmehøstet grønt, som var under udvikling. Planterne blev serveret sammen med en rugbrødsmad med spegepølse.
Den lille plante, som ligger på tværs var høj karse og var meget sennepspebret i smagen. Lige ved siden af rugbrødet ligger rosenkålskålen og sidste var den kæmpeplante af jordskokketoppe. Jordskokkens blade blev pillet fra og vi smagte på stænglen, som havde en fin sprød vandsmag med noter af artiskok. Det var et sjovt eksperiment. Jeg fangede ikke helt hans pointe med at servere det sammen med en rugbrødsmad, men han snakkede meget om at børn hellere vil have noget neutralt grønt fremfor de sukkersøde gulerødder. Jeg tror, han har ret. Gad vide om smagsløg ældes og derfor sanser/smager mindre effektivt?
Lørdagens frokost var ideudviklet af verdens bedste kok Rasmus Kofoed og bestod af:
- Minimajs, popcorn og flødeost af ged
- Grøntsagsfladbrød med urtesmør
- Rustik salat af rødder, æble, mayo og friske hasselnødder
- Jordskoksuppe med hasselnøddeolie
- Hvid chokoladecreme med friske urter, blommer og rødbede
Min nye grøntsagsfavorit er helt officielt friske minimajs med gedeostecreme. Det var meget lækkert og majsen havde en svag smag af anis og var knassprød og passede så godt med ostecremen.
Eftermiddagens program var miniindlæg fra blandt andet Bybi, Fødevarebanken og aktiviteter som fotostyling, vildtstegning af gråand og fasan og sansning.
Aftensmaden var innovativ. Vi startede med en forret af fennikelsalat med fasanbryst. Jeg kunne ikke lide at hive kameraet frem, så ingen fotos. Sådan er det jo engang imellem, men lidt senere da jeg var blevet lidt modigere eller fuldere, tog jeg alligevel et foto af disse smukke kålruller med svinekødsfyld, jeg toppede den med lidt flæskesvær og urtesmør.
Jeg er vild med ideen, og jeg tror de er nemme at lave. kålen er blot blancheret og rullet omkring noget fyld. Jeg ville vælge noget fyld med masse af smag og fedme, som kan give modspil til kålen. Mums.
Aftenens ostbord var forrygende og da jeg hørte rygtet om 16 forskellige oste, droppede jeg alle tanker om hovedret, og gemte maveplads til osten.
Arla bød på Havgus, Nordlys og Høgelundgård - sidstnævnte var meget stærk og alt ammoniakket til mig.
Knuthenlund havde deres Økologisk Fårebrie, som har den mest vidunderlige bløde cremet smag. *Det er en af mine egne favoritter. De bød også på Fast Fåreost No. 6 og N0. 11. Grand Fromage havde lagt deres Svendborgsund og Bavnhøj Gedeost med brændenælde på bordet og Them Andelsmejeri gav godbidder af Krystalost, som er pragtfuld saltkornet ost a la Primadonna og Fætter Kras, som også smagte af navnet. Naturmælk havde nogle af mine absolutte favoritter med nemlig: Høost og alle deres Kristianoste og som en ekstra gevinst en røget Goudan. Den faldt dog ikke ud til mine smagsløgs glæder - den var bare mærkelig. Det viser sig endnu engang at jeg bare ikke er til røget ost. "Gerne røg og gerne ost hver for sig" sagde Ostestegen - der blev meget mæt, glad og fuld.
Dejlig dag, og vi fik også en fin goodiebags- som jeg må blogge om en anden dag.
Dejlig mad, dejlig dag :-)
SvarSletDet var en fantastisk weekend og det var hyggeligt at møde dig i den efterhånden alt for oversete real world :-)
SvarSletHold da op, sikke noget lækkert mad :-)
SvarSletKH
Birthe
Kunne du ikke lide at hive kameraet frem??? Det må da være første gang :-D Synes jo ikke, at du plejer at holde dig tilbage :-) Sikke da en ostetallerken! Hold da op, den ser virkelig lækker ud. Knus
SvarSlet@Signe: ja det var en skøn dag, og det var hyggeligt at hilse på dig
SvarSlet@Kristian: selv tak for en hyggelig snak. Det der reallife er så hyggeligt
@Birthe: Ja, vi blev meget forkælet både mad- og hjernemæssigt
@Camilla: Nej, men der var mange mennesker og meget få kameraer omkring mig, heldigvis var det ikke noget som et glas vin ikke kunne løse ;-)