Kroppen opfører sig mærkeligt slimet og underlivet værker. Det må være tegn på at den falske graviditet er ved at være overstået? Jeg burde være glad, men humøret ikke rigtig gider være med.
Igår var jeg sandsynlig PMS og det var en crap timing, da jeg skulle til bryllupsfest med det ondeste humør længe. Jeg havde lyst til at rive hovedet af den første, som ville stikker næsen frem. Angst for alle de andre søde gæsters velmenende snakke og spørgsmål om vores aflyste bryllup og den mislykkede graviditet. Spørgsmål som jeg ikke orker at svare på, fordi der ikke er nogle gode svar andet end: Vores liv sucks! Det her er et lorteår, og jeg har intet overskud længere. Det er væk, slut og jeg er i den grad i minus.
MEN var gæsterne søde og tilpas overfladiske til at vi bare jokede og grinede hele aftenen, og da min bordherre følsomt og respektfuldt spurgte ind til, om vi havde fravalgt børn, endte vi i en rar snak. Hvor han fortalte om deres to skønne reagensglasbørn og deres hårde kamp, som gav bonus og lykke.
Det var en skøn aften, og idag er der håb forude. Det er ok at jeg synes livet stinker. For det gør det bare nogengange, men idag skinner solen og jeg skal kysse Loverboy hele søndagen.
Man må gerne have en off-dag ind imellem, vi er jo altså kun mennesker :)
SvarSletHar en stor squash liggende, så måske jeg skulle prøve squash suppe som et alternativ til den sædvanlige kartoffel/porre suppe.
God dag til dig!
Livet er en rutshebanetur - nogle gange synes man bare ikke at det er sjovt at blive ved med at køre nedad!! Dejligt at høre, at brylluppet trods alt endte hyggeligt og rart. Varme tanker herfra *klem* PS glæder mig til snart at se dig, søde - også selvom det betyder, at jeg runder det skarpe hjørne.
SvarSlet@Gitte: vi er nemlig kun mennesker, tak :-) Suppen er god, og du kan sagtens smide en kartoffel i for mere fylde :-)
SvarSlet@Camilla: Og jeg som ellers elsker de rigtige rutshebaner :-) Og jeg glæder mig meget til at fejre dig med maner :-)
knus SS