Alex sushi - nok Københavns bedste cevicé og sashim

Jeg elsker Copenhagen Dining Weeks koncept. Det er så fedt at komme ud og prøvespise på forskellige restauranter til en billig penge. Jeg var så heldig at få billetter til Alex Sushi. Jeg er nødt til at sige det med det samme! Smut lige forbi, for Maden er sindssyg GOD! Lige nu ligger de i min personlige top 3 over gode københavnske sushisteder, og forleden fik jeg den bedste cevicé i årevis. Åh nej jeg bliver helt lækkersulten ved minderne.

Jamen prøv lige at se hvor lækkert maden ser ud!

Nå, men begyndelsen først. Vi kom våde ind fra gaden, min gode veninde og jeg og blev taget imod med stor hjertelighed og vist hen til vores bord. Restauranten er et stor rum, hvor sushikøkkenet ligger som en ø i midten, så alle kan se kokkene tilberede maden. Jeg kastede lange blikke efter maden for den så kamplækker ud! 

Vores tjener var jysk og meget skøn, og jeg blev øjeblikkeligt madforelsket, da han proklamerede, at deres mad var fråderen, og hvor glad han var for deres menu, og hvor meget vi skulle glæde os til desserten. Og det smittede, så vi glædede os.

Vi startede med en omgang cevicé. Cevicé er rå fisk, som er marineret i citrussaft, Hos Alex var det tunen som var i højsædet. De serverede en skøn Yellow Tail, som var marineret i en spicy citrongræssauce, der smagte stærkt og syrligt - helt vidunderligt, og jeg havde lyst til at spise en ekstra omgang af den! Retten var pyntet med shiso blade, som har en fin mineralsk smag - en slags mellemting mellem mynte og basilikum. Ok det er svært at forklare. Jeg kunne rigtigt godt lide den. Standarden blev sat med denne ret, og den er høj.

Hovedretten var en omgang sushi. Der var både sashimi, nigiri og makiruller. Til sushien kom to forskellige soyaer. En almindelig sød soya til nigiri og makierne og mere syrlig soya til sashimien. Sashimi var i særklasse - lige som jeg bedst kan lide den. Meget japansk med fint diskret tilbehør. Du kan se den på fotoet, hvor den ligger øverst på tallerknen. Først kom laksen på et stort shisoblad med strimler af en kinaradisse efterfulgt af tre skiver rå havbars adskilt og letmarinerede af limeskiver, og til sidst tre søde rå rejer på en tangsalat. Jeg vaklede lidt imellem at være gladest for laksen og havbarsen. Det var høj kvalitet, og smagene var fint afstemt. Super godt.

Nigirierne - risbollerne med fisk på toppen- var henholdsvis kammusling, red clam og en tigerreje. Makirullerne var et par stykker af tempura stegt soft shell krabbe med agurk og avokado. Sushien var udemærket, men sashimien stjal al min opmærksomhed.

Til dessert fik vi en chokolade maki med ananas. Det dækkede over en skive chokolademousse med en lille salat af ananas, som var marineret i chili med små stykker pistacienødder, brændt karamel og lidt dråber af hindbærpure. Sammen med chokolademakien var der påsat en tynd fin kiks af kokosmel. Se det var en dessert, der var værd at vente på. Perfekt komponeret og eksekveret. Den var let, sød, syrlig, stærk, blød og knasende. Tjeneren havde ret. Den var god.

 Jeg beklager ikke det dårlige billede. Lyset forsvandt og tøsesnakken var ret god, så det var heldigt at der overhovedet blev taget et foto.

Kung Fu 2 - Dining Week II

Der går rygter om en vaskeægte japansk kro på Nørrebro. Så det var, hvad jeg forventede mig, da jeg cyklede ud til Kung Fu 2. Det var koldt og småsneede, så ved ankomsten sprang jeg af cyklen og indendørs. Det søde personale kom mig imøde, og efter et hurtigt kig i ordrebogen, forklarede de, at jeg var gået ind i Kung Fus tilhørende bar Izakaya Bar. Det synes jeg et cool koncept; spistested i den ene opgang og bar i den anden, men det underbygger ikke mine forstillinger som en kro.

Restauranten var fyldt med veninder, kærestepar og familier. Jeg havde skønt selskab af Hjerteveninden og hurtigt gik snakken. Restauranten er holdt i mørkt træ med træ på væggene og den er rigtig hyggelig.   varmen og luften fra kulgrillen gav dog lidt associationer til saunaer.
Ganske hurtigt kom vores forret, som var en blanding af små hapser. Lige som jeg bedst kan lide det.

Først kom et lille fad med hjemmelavede forårsruller fyldt med grøntsager og små stykker af laks, smørmakrel og blæksputte samt en lille skål med soya. Jeg må med skam indrømme at hverken hjerteveninden eller jeg satte pris på dem. De smagte simpelhen for meget af varm fisk på den ærgelige måde. Nogengange smager fiskeolien fra fede fisk som makrel af alt for meget til mine smagsløg, så vi måtte levne.

Den anden hapser var tigerrejer i pankoraps. Jeg blev glad, og madmaven blev meget spændt, fordi de også så hjemmelavet ud. Det var de. Madmaven beklagede sig lidt: Pankorapsen var for tyk, og rejen ville have haft godt af en tur i en lille marinade inden paneringen. Hjerteveninden var lidt mere sulten og handlingsorienteret, så hun pillede bare noget af paneringen af og dobbeltdyppede i dressingen.

Den sidste forretsting var dumpling. Små dampede dejpakker med stykker af kylling smagssat med ingefær og korianter. De var fantastiske smagsfulde, saftige og totalt lækre. Jeg kunne have spist mange mange flere af dem. Jeg tror faktisk, at det er de bedste dumpling, jeg har spist i Danmark, og jeg er blevet skuffet et par gange.

Vores hovedret bestod af forskellige grillspyd og stegt pak choy med svampe, syltede stykker græskar og sesamfrø og ris. Aftens grillspyd var en laks, en kylling og et spyd med svinekød. Jeg spiser ikke svin, og da jeg nævnte det til tjeneren, byttede de ud med okse. Ingen problemer og store smil

Den kvikke læser har allerede bemærket, at der kun er 4 spyd på billedet. Der skete en fejl, så vi fik også sticks med svin, men de forsvandt med det samme, da vi gjorde tjeneren opmærksom på det. Han kom igen med mere kylling. Laksen var den bedste. Den var stegt perfekt og smagte vidunderligt. Deres kok har et særligt talent for at tilberede kød, og det glæder mig. Kødet kom i en slags terayaki mariade, og den salte marinade udgjorde klisteret til risen og den usaltede varme salat. Jeg ville have foretrukket lidt mere salt i salatens marinade, men jeg er ikke så velbevandret i det japanske kødkøkken.

Den sidste ret i Dining Weeks tilbud til 200 kr var en japansk dessert. Det lød bare så spændende på menuen, og jeg glædede mig meget til at se hvad det så var og hvordan det smagte. Desserten var hjemmelavet yuzu is med nashi pære og szechuan crumble. Jeg troede, det ville være en slags peber crumble, men tjeneren fortalte, at det var lavet på peanutcreme. Det havde en lidt kedelig småkagekonsistens. Isen var lavet på yoghurt, og smagte fint - måske en smule vandet, men det er nok smag og behag, og jeg er jo ikke det store dessertøre.

MEN alt i alt, synes jeg det var en god oplevelse på Kung Fu 2. Jeg sætter stor pris på, at de har gjort sig en masse tanker og har holdninger til deres mad. Jeg er ikke helt enig i deres dispositioner, men jeg holder af steder med holdninger. Jeg kigger forbi igen en anden gang og spiser mange flere dumplings. Dertil kommer, at aftenens betjening var så sød og omsorgsfuld, at selv jeg glemte, at jeg var i sure København og det er en stor ros. Og jeg kunne også skrive et helt indlæg om musikken for den var alsidig og god. God blanding af nyt og gammelt.
Fedt sted med masser af kant.


PS
Vi var langtfra færdige med at sludre, og jeg havde lidt forelsket mig baren ved siden af, så vi smuttede der ind og fik os lidt drinks. Og hvilke drinks! Jeg ville komme igen alene på grund af disse vidundere og bedste af alt var de alkoholfrie...(og det var jo hverdag og jeg er jo næsten en slags gravid.)

Den orange var lavet på mandarin, havtorn og kardemummesirup og den smagte himmelsk. Citrussød, frisk og læskende. Den anden var en skøn limonade med citron, lime mynteblade og sukker. 

Besøg på Orangeriet

Yeah, så startede årets bedste spiseuge endelig. Copenhagen Dining Week er i fuld gang. Jeg har glædet mig som lille barn til denne uge 7 for jeg har booket ugens aftensmad et par forskellige steder i byen. Konceptet er enkelt: 3 retter for 200 kr.

Her til i aften gik startskuddet på Orangeriet. Det var her den berømte Rasmus Kofoed tidligere havde sin Geranium. Sidste år fik Orangeriet meget rosenende omtale og en Bibi Gourman, og siden har stedet stået højt på min ønskespiseliste. Orangeriet er vel det, man kalder for et lysthus og ligger smukt i Kongens have. Spiserummet er et stort rum med store vinduer mod haven og har det gamle Rosenborg i baggrunden.

Nok om det, og nu til maden. Forretten var en variant af en af mine livretter. Nemlig kammusling og jordskokkesuppe. Kammuslingerne var halveret og let røget og lå sammen med sprøde syltede skriver af jordskokke, saltet citron og lidt karse. Dertil kom en lille mælkeflaske med den varme letpisket jordskokkesuppe, så man selv kunne hælde suppen over retten. Retten var let, elegant og smagt vidunderligt cremet. Den varme suppe harmonerede godt med de sprøde jordskokker og bløde kammusling. Jeg blev meget positivt overrasket over hvor skønt karsen og den salte citron fuldendte smagen af retten. Det var aftenens favorit.

Hovedretten var unghanebryst med tørrede tyttebær og timian serveret sammen med en grov kartoffelmos med løvstikke og en skøn salat. Kødet var meget saftigt og mørt og forsvandt hurtigt. Jeg var meget begejstret for salaten, og det er noget jeg skal eksperimentere med herhjemme. Salaten bestod af tynde strimler af knoldselleri og en letbitter salat i en vinegraittedressing. Meget lækkert og den gav et godt modspil til det fede. Loverboy mumlede noget om en ønskelig 2. servering.

Desserten var en dekomponeret pina colada. Det var i hvertfald det jeg kom til at tænke på. Et stykke stegt ananas med rom, kokosis, dråber af karamel og et drys med revet rålakrids. Den var meget god og forsvandt ret hurtigt.

Det var et dejligt besøg i Orangeriet. Betjeningen var opmærksom, sød og humoristisk. Det er et sted, jeg giver mine varmeste anbefalinger for maden er god. Portionerne var lidt små, men det husker jeg også var tilfældet sidste år ved CDW. Bagefter kan man gå en kærestetur og slå mave i parkens mørke.

Her kommer jeg igen... jeg så nemlig også at de har østers... 

Copenhagen Dining Week 2012

Jeg elsker billige madoplevelser og især når de er lige om hjørnet. Jeg fik en skøn påmindelse fra Prinsesse Suh igår om Copenhagen Dining Week, så jeg ringede rundt til mine madgale venner og fik en masse aftaler i stand. Uge 7 står nu i madens og venners tegn. Jeg skal nemlig ud og spise alt hvad det jeg kan :-) og så må uge 8 være noget med løb og grød...

Hjemmesiderne drillede rigtigt meget, så jeg er meget spændt på, hvormange borde jeg er endt med at bestille til samme dag, men det må tiden vise... og bankudtogene :-)

Sidste år var jeg så heldig at prøve tre restauranter (Hvis du vil læse om dem, kan du bare klikke taget Copenhagen Dining Week) og fik nogle gode og middelmådige oplevelser. Igen i år har jeg i hvertfald forsøgt at booke tre forskellige borde :-)
Ses vi derude?

PS er det kun mig som synes det er sjovt at Restauranten Bøf & Ost serverer løgsuppe, hane og creme brûlée?

San Geogio - lækkert italiensk/ sardisk mad

Min rundrejse i madhimlen sluttede hos San Geogio. Det er hyggelig sardinsk restaurant, som ligger lige ved Rosenborg kaserne. Restauranten er indrettet som en herskabslejlighed med gamle borde, smukke lysekroner og masser af hyggelig atmosfære. Jeg var meget spændt på maden efter oplevelse på Acquamarina, men her var maden i højsædet.

Til forret kunne vi vælge mellem marineret laks eller pasta med taskekrabbe, broccoli og tomat - vi kunne ikke stå for retten med taskekrabbe. Retten var udemærket, og viste lidt af hvad køkkenet kunne. Det var tydeligt, at forretten var en billigere variant, men det passede meget fint til CRWs koncept med to retter for 150 kr. Vi nappede vinmenu med to glas til 150 kr.

Til hovedret kunne vi vælge mellem havtaske eller kalvekød. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Heldigvis ville min kammerat gerne have kalvekødet, så jeg snuppede fisken. Det er nemlig ofte en fornøjelse at få fisk på restauranter, som kan lave den slags. Og det kan San Geogio til fulde.

Jeg fik en meget lækker fiskeservering af havbars(?) på stegte tomater, løg og aubergine og et lille stykke broccoligratin og en friteret risbolle. Gratinen var silkeblød og cremet i smagen. Risbollen var lidt underlig- lidt for hård/tør og uden smag. Fisken var delikat med sprødt skind og smagte pragtfuldt. Det var sindssygt godt! Og jeg fik noget meget lækkert hvidvin til, som jeg allerede har glemt navnet på.

Min gode ven fik kalvekødet, som jeg ikke nåede at smage, fordi jeg var optaget af min egen tallerken :-)

Desværre var der gået noget galt med vores booking, så vi ankom 1 time for sent eller 1,5 timer for tidligt alt efter, hvilken seating vi skulle have haft, så vi havde lidt travlt. Og det betød også at vores betjeningen var en blandet oplevelse. Vores primære tjener var træls. Han spurgte mig to gange om jeg ville bede om rød eller hvid vin til min fisk, og endte med at give mig rødvin i første omgang. Det blev så ændret til hvidvin, men mit glas vin havde desværre små stykker kork flydende rundt. Det gider jeg altså ikke, og han blev lidt studs, da jeg bad om et rent og nyt glas vin. Men de andre tjenere gav os en supergod betjening, og de var meget smilende og opmærksomme, så det tæller op ad i min bedømmelse. Jeg vælger at tro, at førstetjeneren havde en meget dårlig dag, som han ikke kunne fortrænge.

Samlet set var maden skøn, og her gider jeg godt at komme igen, og jeg betaler gerne fuld pris for deres helaftens menu. De laver nemlig skøn mad.

Acquamarina - middelmådigt besøg

Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle smovse hos Aquamarina, som kaldes for Københavns bedste italienske fiskerestaurant. Deres motto er "Fish from heaven and Wine from Italy".  Mine forventninger var store. Middagen var en del af CRWs koncept med to retter til 150 kr - et fund for pengene.

Lokalet var smukt dekoreret med lyse vægge og klaser af fine mundpustede lamper i form af store lyspærer. Vi sad ved vinduet i en 4 personers bås, hvilket gav en intim stemning, da ruden var dækket var frynser. Meget hyggeligt- svært at beskrive. Vi blev budt velkommen med store smil og hyggelig småsnak inden og under maden.

Forretten var en blomkålssuppe toppet med torskesalat og balsamico-reduktion. Det lovede godt.

Jeg blev så skuffet. Suppen var i bedste fald lunken, og retten var ... kedelig. Smagene var neutrale og gik ind i et med hinanden. Det bedste var faktisk brødet, som vi fik en del af - dog servering af olie eller smør.

Hovedretten havde jeg set frem til... de måtte være gode til at lave fisk. Og dagens hovedret var en sprødstegt kulmule med med ragout af sicilianske grøntsager og økologiske tomater.

Igen var det smagsmæssigt kedeligt, og jeg mangler ord til at beskrive retten. Jeg gider faktisk ikke engang beskrive ostene og chokoladedesserten, som vi tilkøbte. ØV

Jeg er klar over, at det er et meget billigt koncept med to retter for 150 kr, men jeg forstår ikke, man deltager i CRW, hvis man ikke gider vise, hvad man kan. Og jeg har altså hørt meget godt om dette sted, men det var ikke min oplevelse. Vinene og betjeningen var gode, men jeg lever jo for at spise godt. Så her kommer Sushistegen altså ikke igen. Jeg er ikke vred - men skuffet over ligegyldigheden. Det kan man jo få masser af steder.

Restaurant Wohlert i Jægersborg

Copenhagen Restaurant Week er i fuld gang med skønne tilbud om to retters menuer for 150 kr, og det betyder, at jeg i den næste uges tid er kommet i himlen - Madhimlen. Uden den mindste skam i livet har jeg bestilt bord til tre forskellige steder. Hvem sagde grådig? Ikke mig... det er bare en velfortjent selvbelønning kombineret med god timing.

Og i dag startede min himmeltur i Schæffergårdens smukke restaurant Wohlert.

Billedet har jeg tyvagtigt stjålet fra hjemmesiden

Restauranten er meget lækkert indrettet med et lyst og let møbeldesign, glade cobramalerier og en skøn mad. Jeg har længe haft lyst til at besøge dette sted, da jeg har hørt meget godt om deres mad, og de har et stort hjerte til økologien og høj kvalitet. Det er lige noget for mig.
Jeg havde studeret menukortet hjemmefra, så mine madvalg var klaret i ro og mag. Der var nemlig meget godt på kortet, og så får jeg svært ved at vælge. Ikke overraskende endte jeg selvfølgelig med kammuslingen på økologisk jordskokkecreme. Heldigvis havde jeg Loverboy med, og han bestilte en risotto på røde himalayaris, så vi kunne prøvesmage noget forskelligt.  
Advarsel: Jeg er i gang med at lege med kameraet, og kom for sent i tanke om at det jo er noget man skal gøre derhjemme. Så billederne er blevet lidt mærkelige

Risottoen var god med en generøs mængde revet parmesan ovenpå den kompakte ris. Risene var al dente, og retten var anrettet med tynde skiver landbrød og lidt kørvel. Fin ret.

Mine kammuslinger var stegte perfekt, så deres sødme og fedme trådte fint frem. De var akkompagneret af en tyk creme af jordskokke. Dejlig forret, som jeg selv laver den og elsker.
 

Til hovedret havde jeg bestilt økologisk kyllingeconfit med blommemarmelade. Det har jeg aldrig smagt tidligere. Kyllingen var saftig, silkeblød og smagfuld, og den gik godt i spænd med blommemarmeladen. Tilbehøret var en pomme anna med masser af timian, balsamicokogte rødløg, stykke dampet porre og en stykke dampet blomkål. Blomkålen var en tand for mør og skal jeg sætte en finger på maden, var marmeladen lidt for sød i længden til en hovedret. MEN det smagte mig, og jeg spiste hele hovedretten op - hvilket jeg sjældent gør.

Loverboy fik et stykke skønt dampet torsk, som jeg lige nåede at smage. Fisken var dampet præcist, så kødet stadigt var saftigt, klart og delte sig i flager. Jeg nåede ikke at fotografere retten - det var jo ikke madbloggerne jeg var ude med ;-)

Vi kunne ikke nøjes, så vi bestilte også ost og dessert - og her må jeg igen beklage men ingen billeder. Loverboy fik en hvidchokolademedaljon med mocca. Det lignede og smagte som mousse, men hvad ved SushiStegen om søde desserter- ikke meget. Den var god og Loverboy var meget tilfreds. Jeg hyggede mig med fire økologiske ost - tre køer og en ged. Bette Kristian- en dejlig gul fast ost, en camembert, en brie og en blåskimmel serveret med lidt oliven, honningmarineret hasselnødder og kiks. Og så var jeg stopmæt og lykkelig.

Betjeningen var vidunderlige, de var servicemindet, glade og imødekommende. Vi fik en meget hjertelig tjener, som glædeligt delte ud af sin store viden om vin, og han fik os til at føle os meget velkomne og i godt selskab.

Kort sagt. Wohlert er et skønt sted, hvor de går op i at lave god og lækker mad.