Indisk lam i stegeso

Det er endelig simretid igen, så min stegeso blev fundet frem, da vi skulle have gæster. Jeg elsker indiske retter med lam og spinat, så udgangspunktet handlede om lam i stegeso med noget så dansk som grønkål. Jeg er nemlig ret vild med grønkål for tiden og eksperimenterer lidt med det. Det smager jo som drøm og er lige det mere groft end spinat.
Opskriften blev helt vidunderlig, og jeg deler den gerne her for den skal jo laves igen herhjemme.

4-6 personer:

800 g lammekølle skåret i småstykker a ca 3x3 cm

1 stort løg i tern

5 cm revet frisk ingefær

2 fed hvidløg revet

chili

spidskommen

salt 

1 ds flåede hakket tomater

1 ds kokosmælk

aubergine i småtern
200 g røde linser
1 glas vand
500 g grønkål
Lammekødet blev kort brunet af på en pande sammen med løgene, auberginen, ingefæren og krydderierne. Herefter blev det smidt i stegesoen sammen med en dåse kokosmælk og en dåse flåede hakkede tomater. Ind i ovnen på 170 grader i 90 min.

Linserne hældes i sammen med et glas vand og tilbage i ovnen i 20 minutter. Mens linserne koger, renses grønkålen og dampes i 4 minutter. Den dampede grønkål skylles i koldt vand, vrides tør for vand og skæres derefter i strimler. Jeg skar stokken fra, da jeg synes den er for grov. Grønkålen vendes ned i stegesoens masse, og retten stilles tilbage i den slukket ovn og venter til at gæsterne er parate til næste ret.

Konklusionen var, at kødet blev super mørt i stegesoen, og linserne og grønkålen gav lige den rigtige modstand til tænderne. Alt i alt en ret, lige som jeg kan lide den. Kokossmagen var afdæmpet og krydderierne trådte frem.
Næste gang skal retten serveres som gæstemad med tilføjelsen af en omgang hjemmebagt naan brød, og måske sniger jeg en lille raita med ananas eller mango ind, for jeg elsker mad, der passer sig selv, så man kan koncentere sig om at hygge med gæsterne.

Hvad laver du med din stegeso/römertopf?

Weekendens gæstemiddag med lammekølle med spøjsløg selvfølgelig

Sidste weekends gæstemiddag stod på lammekølle, fordi jeg slet ikke fik lam i påsken... og jeg blev så sulten af at se på nogle levende lam, der dansede rundt på en grøn mark... Nogen gange kan jeg se mig selv i en tegnefilm... ofte a la tyren Ferdinand, som dufter til blomsterne

Nå, men hovedretten bestod af

• Ovnstegt lammekøllle marineret i spøjsløgpesto i lidt tid forinden stegningen
• Ovnstegte kartofler med hele hvidløgsfed
• Grillede asparges med høvlet parmesanost og peber
• Tzatziki med fintsnittet spidskål, agurk og spøjsløgsalt 
• Hjemmelavet spøjsløgpesto
• Babagaousch  - the odd one out, men jeg elsker det!

Det er dejlig mad, som er nem at lave og meget kan laves i forvejen. Jeg var særlig glad for tzatzikien, som jeg helt sikkert laver igen. Kålen gav en dejlig smag og konsistens til salaten, som blev lidt mere knasende. Og gæsterne var vilde med pestoen, så de fik noget med hjem. Så kan de lære at rose maden lidt mere!

Og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke altid har lavet steg med stegetermometer. Kødet bliver bare helt rigtigt, og jeg sætter pris på hjælpen med holde stegetiden. Jeg har nemlig en tendens til at glemme at stille ovnens ur, og det fungerer bare bedre for mig med en høj biplyd, når kødet har opnået den rigtige kernetemperatur.
I Looooooooooove it!!
Og jeg er faktisk blevet ret gode venner med det digitale termometer.

Fra oksebryst til pulled beef

Jeg har i lang tid kigget langt efter de mange indlæg i Blogland om pulled pork. Det ser så lækkert ud, men jeg våger ikke at prøve, dels fordi jeg ikke tåler svinekød, og dels fordi det lyder vanedannende, hvilket bringer mig tilbage til mit første forbehold. Evil circle.

MEN i går faldt jeg over en opskrift med oksebryst på en amerikansk hjemmeside. Den lød meget lovende. Der var både ord og fotos af en meget stolt og madglad mand, som var meget tilfreds med sin pulled beef, og han fremviste sine tomme fade. Det skal være mig.... tænkte jeg og gik ud i køkkenet og fandt mit oksebryst frem. Jeg havde netop købt et oksebryst på 624 gram om lørdagen med tanken om at finde på noget nyt mad.

Jeg fjernede fedtet fra stegen og gned den ind i en spiseskefuld af min stærke sennep, og smed den tilbage i køleskabet, hvor den lå i 18 timer. Sennepsmarineringen skal efter sigende mørne kødet og afgive lidt smag.

 

Min rub blev anderledes end den oprindelige, da jeg ikke havde løgpulver, men jeg erstattede dem med finthakket løg . Min rub bestod af:

1 spsk chili flager                      1 spsk groft salt (uden jod)                         1 ½ tsk brun farin
1 tsk røget paprika                      1 finthakket løg
1 tsk stødt spidskommen            1 fed finthakket hvidløg
1 tsk cayenne peber                    1 tsk tørret oregano

Stegesosfyld:

1 persillerod

1 pastinak

1 gulerod

2 små røde chilier

1 appelsin i både uden skræl

Stegesoen blev sat i blød, og så skrællede jeg et par rodfrugter, og lagde dem i stegesoen sammen med appelsinen og chilierne. Jeg tænkte at den søde appelsin passede fint til den røgede paprika.

Stegesoen fik 2 timer i ovnen ved 200 grader, og herefter sænkede jeg temperaturen til 150 grader også fik den lige 1 time mere på den anden side.

Kødet var meget mørt og kunne sagtens trækkes fra hinanden, men jeg valgte at skære det ud. Det smagte himmelsk. Jeg mosede de bagte rodfrugter som et tredje tilbehør.

Det smager for vildt, og det skal vi have igen som gæstemad. Tilbehøret skriver jeg lige om lidt senere. Nu skal jeg nemlig slå mave og se "Borgen" i fjerneren.  

Note til mig selv:

Næste gang skal der en appelsin mere i, da der ikke var særligt meget væde. Og kødet må gerne være lidt mere fedtmarmoreret. Tilgengæld sparker smagen røv... måske en anelse for meget til den stærke side.

Rigtig meget langtidstegt lammekølle og flødespinatkartofler

Svigermekanikken kommer til middag iaften, og jeg har brudt mit hovede for gode retter, der ikke tager tid at lave, men som smager af alt muligt skønt.... man (jeg) vil jo gerne imponere dem - særligt svigermor, den tidligere husholdningslærer.

Valget faldt på den onde langtidstegning af en lammekølle med tilbehør. Jeg fandt et bud på en opskrift her og lavede min egen variant: 1 lammekølle marineret natten over i en hakket citronskal (1 stk) samt halvdelen af saften, en masse frisk rosmarin, 2 fed hvidløg, salt og peber og citronolie.

Om morgenen satte jeg den i ovnen (som næsten var rengjort fra gårsdagens eksplosion -se tidligere indlæg) sammen med en øl og 3 dl vand, og dækkede køllen med staniol. Ovnen blev indstillet på 100 grader og timeren 10 timer... og så tog jeg på arbejde kl. 8:15 med bange anelser. Min lille steg skulle være helt alene hjemme i 8 timer og der skulle helst ikke ske den noget i mellemtiden.

Jeg kom hjem til en skøn duft, og kom lidt mere vand i bunde og stak Loverboys fancy grilltermometer i køllen, og det så fint ud.

Tilbehøret skulle laves og jeg havde besluttet mig til babaganousch, (som jeg nu elsker lidt mindre at lave, se igen mit tidligere indlæg) og flødekartofler med spinat. Jeg havde meget lidt tid, så jeg forkogte kartoffelskiverne, og lavede en blanding af stegte løg og hvidløg, som blev kogt lidt sammen i en flødemælkesovs med muskat, salt og peber. Fadet smurte jeg let med smør, lagde en bund af spinat, kom de forkogte kartofler ovenpå sammen med min løgflødesovs og ind i ovnen. Jeg har jo kun een ovn!! Så stegen lagde jeg bare ovenpå kartoffelfadet.

Nu venter jeg .... og glæder mig til at smage min nyeste simreret. Mens vi venter, tog jeg lige et billede af babaeksplotitus :-) Den blev både fin og god efter et skud røget paprika.