MEN i går faldt jeg over en opskrift med oksebryst på en amerikansk hjemmeside. Den lød meget lovende. Der var både ord og fotos af en meget stolt og madglad mand, som var meget tilfreds med sin pulled beef, og han fremviste sine tomme fade. Det skal være mig.... tænkte jeg og gik ud i køkkenet og fandt mit oksebryst frem. Jeg havde netop købt et oksebryst på 624 gram om lørdagen med tanken om at finde på noget nyt mad.
Jeg fjernede fedtet fra stegen og gned den ind i en spiseskefuld af min stærke sennep, og smed den tilbage i køleskabet, hvor den lå i 18 timer. Sennepsmarineringen skal efter sigende mørne kødet og afgive lidt smag.
Min rub blev anderledes end den oprindelige, da jeg ikke havde løgpulver, men jeg erstattede dem med finthakket løg . Min rub bestod af:
1 spsk chili flager 1 spsk groft salt (uden jod) 1 ½ tsk brun farin
1 tsk røget paprika 1 finthakket løg
1 tsk stødt spidskommen 1 fed finthakket hvidløg
1 tsk cayenne peber 1 tsk tørret oregano
Stegesosfyld:
1 persillerod
1 pastinak
1 gulerod
2 små røde chilier
1 appelsin i både uden skræl
Stegesoen blev sat i blød, og så skrællede jeg et par rodfrugter, og lagde dem i stegesoen sammen med appelsinen og chilierne. Jeg tænkte at den søde appelsin passede fint til den røgede paprika.
Stegesoen fik 2 timer i ovnen ved 200 grader, og herefter sænkede jeg temperaturen til 150 grader også fik den lige 1 time mere på den anden side.
Kødet var meget mørt og kunne sagtens trækkes fra hinanden, men jeg valgte at skære det ud. Det smagte himmelsk. Jeg mosede de bagte rodfrugter som et tredje tilbehør.
Det smager for vildt, og det skal vi have igen som gæstemad. Tilbehøret skriver jeg lige om lidt senere. Nu skal jeg nemlig slå mave og se "Borgen" i fjerneren.
Note til mig selv:
Næste gang skal der en appelsin mere i, da der ikke var særligt meget væde. Og kødet må gerne være lidt mere fedtmarmoreret. Tilgengæld sparker smagen røv... måske en anelse for meget til den stærke side.
WOW, det lyder lækkert, det skal jeg da helt sikkert have afprøvet :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Det smager også sindssygt godt dagen efter, så jeg tror man skal sørge for at lave ekstra meget mad... God fornøjelse
SvarSletSS