Så er det vist blevet efterår... og jeg begynder at længtes efter simremad og gode gryderetter. Min trang til fedt og salt vandt madkampen idag, så menuen stod på stegt flæsk med æblechilikompot - jeg er alene hjemme og må godt synde.
Jeg dryssede groft salt på flæskeskiverne. Jeg elsker flæsk, men er ikke så vild med duften. Så jeg steger dem altid i ovnen. I dag lagde jeg dem på en stegerist og ind i en kold ovn. Jeg stegte dem i ovnen ved 200° C i ca. 25 minutter, jeg glemte at tage tid, men holdt bare øje med dem til de var blevet tilpas sprøde. Det er bare så nemt med ovnstegning, og det lugter meget mindre.
Æblekompotten bestod af:
4 æbler
2 små løg
et lille stykke finthakket ingefær
2 forskellige chilier- (min mors hjemmedyrkede)
mørk farin
en slat mangoeddike
timian
Min tallerken så sådan her ud.... flæsk med masser af æblekompot og groft rugbrød. Imorgen skal jeg vist ud og løbe...
Hi Paula,
SvarSletthanks :-)
I quite like your blog as well, especially your cheese mice.
SS
umn...tak for inspirationen, det skal jeg lave i morgen Ü
SvarSletOvr... nu har jeg også lyst til fedt, chili og salt...
SvarSletGod fornøjelse :-)