Viser opslag med etiketten spaghetti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spaghetti. Vis alle opslag

tirsdag den 7. juni 2011

Pasta med jomfruhummer eller en slags rester

Jeg er så varmedoven for tiden og jeg gider faktisk kun have fri og hygge mig, hvilket harmonerer en lille smule dårligt med de horder af spændende arbejdsopgaver som jeg har både på jobbet og herhjemme. Nå men jeg hopper over de små gærder, som jeg kan finde. I dag var det kombien af at finde på aftensmad, spise noget lækkert, købe ind, rydde op... bum... bum... bum

I bunden af vores fryser lå en pakke frosne Læsø hele jomfruhummere - som jeg faktisk havde glemt alt om, og de trængte gevaldigt til at blive spist. Jeg købte dem nemlig på tilbud omkring nytår... bedre kendt som 5 måneder... nå, men de tøede op sammen med nogle tigerrejer, som også lå hyggegemte sig i det kolde.

Ingredienser
1 gulerod i tern
2 maste hvidløg
1 lauerbærblad
meget lidt af den stærke Santa Fee chili
en slat Dry Martini
en rest flødeskum
8 blommetomater
spagetti

Guleroden, hvidløget, chilien og bladene røg på panden sammen med kløerne fra jomfruerne. Mens de hyggede sig, klippede jeg ryggene op på de små hummere og fjernede tarmen. Så var det tid til alle skaldyrene festede på panden sammen med en god slat Martini.

 De små skaldyr skal ikke have ret meget varme, så jeg "pelsede" både rejerne og hummerne og satte kødet fra. Skallerne fik lidt mere varme og resterne af weekendens flødeskum. Saften kogte lidt ind, og jeg siede skallerne fra og stegte de kvarte tomater i saften. Vupti luksus pastasovs til spagetti.

Dejlig aftensmad, som sikkert burde være gæstemad eller noget andet lækkert, vi elskede det og spiste alt rub og stub. Det var på et hængende hår at dette billede nåede med på kameraet.

søndag den 16. maj 2010

Italienske kødboller i tomatsovs

Yummi, italienske kødboller i tomat er en af mine livretter og det tager ingen tid at lave... ca 1 time ialt.

Tomatsovsen er vigtig at få sat over varmen, således den kan nå at samle sig og bliver lækker tyk og sammenkogt. Min sovs er lavet af:
  • rapsolie
  • et hakket løg
  • et fed hvidløg
  • tre finthakket grønne chili
  • en dåse hakket økotomater
  • et par finthakket soltørrede tomater
  • lidt hønsebouillion
  • salt og peber
Kødbollerne æltes sammen af :
  • 500 g hakket kyllingekød
  • havregryn
  • en finthakket rød chili
  • mælk
  • salt og peber
  • finthakket løg
Kødfarsen har godt af at stå og samle sig i ca 20 min inden de steges i en blanding af smør og rapsolie (en kok fortalte mig engang, at man på denne måde får den sprøde stegeskorpe uden brakning- det virker hver gang).