tirsdag den 7. juni 2011

Pasta med jomfruhummer eller en slags rester

Jeg er så varmedoven for tiden og jeg gider faktisk kun have fri og hygge mig, hvilket harmonerer en lille smule dårligt med de horder af spændende arbejdsopgaver som jeg har både på jobbet og herhjemme. Nå men jeg hopper over de små gærder, som jeg kan finde. I dag var det kombien af at finde på aftensmad, spise noget lækkert, købe ind, rydde op... bum... bum... bum

I bunden af vores fryser lå en pakke frosne Læsø hele jomfruhummere - som jeg faktisk havde glemt alt om, og de trængte gevaldigt til at blive spist. Jeg købte dem nemlig på tilbud omkring nytår... bedre kendt som 5 måneder... nå, men de tøede op sammen med nogle tigerrejer, som også lå hyggegemte sig i det kolde.

Ingredienser
1 gulerod i tern
2 maste hvidløg
1 lauerbærblad
meget lidt af den stærke Santa Fee chili
en slat Dry Martini
en rest flødeskum
8 blommetomater
spagetti

Guleroden, hvidløget, chilien og bladene røg på panden sammen med kløerne fra jomfruerne. Mens de hyggede sig, klippede jeg ryggene op på de små hummere og fjernede tarmen. Så var det tid til alle skaldyrene festede på panden sammen med en god slat Martini.

 De små skaldyr skal ikke have ret meget varme, så jeg "pelsede" både rejerne og hummerne og satte kødet fra. Skallerne fik lidt mere varme og resterne af weekendens flødeskum. Saften kogte lidt ind, og jeg siede skallerne fra og stegte de kvarte tomater i saften. Vupti luksus pastasovs til spagetti.

Dejlig aftensmad, som sikkert burde være gæstemad eller noget andet lækkert, vi elskede det og spiste alt rub og stub. Det var på et hængende hår at dette billede nåede med på kameraet.

7 kommentarer:

  1. Åhhh, JEG skal hjem til friske jomfruhummere idag!!! 1 kg som blev leveret ved døren imorgen fra Aarstiderne! Jeg har ALDRIG fået friske jomfruhummere før, og det synes jeg simpelthen er for dårligt når man blogger om mad! Så tænk, jeg tilsidesatte al fornuft og økonomi og bestilte de her i søndags, selv om jeg ved, at jeg er alene til middag med mig selv. Har besluttet at grille dem med kryddersmør og bare spise dem med godt brød og lidt salat!!
    Jeg glæder mig, og vil prøve kun at nyde uden at flove mig lidt over sådan en ego-middag!

    SvarSlet
  2. Uhmm, jomfruhummer og rejer, så bliver det da ikke bedre :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. imorgen betyder altså i morges!

    Og jeg glemte at sige, at din version med pasta også ser skøn skøn ud ....

    SvarSlet
  4. Hej Marianne,
    jeg gad godt spise de der grillede jomfruhummere i dag!! Det er så godt, og jeg glæder mig til at læse om det hos dig. Egomiddag rules! Yeah!

    SvarSlet
  5. Kære Birthe,
    det er i hvert fald i top 10 hos mig :-)
    kh SS

    SvarSlet
  6. Sådan! Hver dag er en fest :-) Og således også denne pasta med jomfruhummere. Skønt!

    SvarSlet
  7. fest og glæde skal der til :-)

    SvarSlet