Vi faldt for tilbuddet om 5 tapas til 2 personer til 298 kr, og vi fandt hurtigt vores sammensætning af tapas og en dejlig flaske spansk Crianza.
Vi startede med Pimientos del Piquillo Gambas y Bacalao bedre kendt som peberfrugt med fyld af rejer og klipfisk. Hætterne kom med den skønneste dyppelse til det lune brød.En af mine tapasfavoritter er Calamares con ali oli eller friteret blæksprutteringe med hvidløgscreme, så den valgte jeg også. Denne her var ikke hjemmegjort, men den var ok til prisen og hæderlig og sprød.
Vi fik også Albondigas - skønne kalvekødboller i tomat. Jeg vælger sjældent kødboller i tomat - fordi jeg er kræsen med hensyn til kødboller. Disse kødboller var dog faste, fugtige med god smag - måske en lille smule undersaltet. Dejlig tapas.
Nu blev jeg lidt bedugget af selskab og vin, så jeg glemte at fotografere vores spansk kartoffelomelet, der kom i selskab af tre grillede lammekronekotelletter med hvidløg. Uhmmm der var en god grillet kødsmag med noter af rosmarin og hvidløg.
Vi var grådige og bestilte en omgang dele ost, manchego, noget ged og blåskimmel- stadig ingen billeder. Jeg skyder skylden på vinen... man må nyde rusen, mens man kan.
Det var en dejlig smuttur til Spanien midt i København. Det er mange gode tapas steder i byen, men hos Nena er der både hyggeligt med charmerende betjening, og maden er helt fin til prisen.
Tapas er bare skønne, specielt når de indtages i Spanien - eller i godt selskab. Har rejst en del til Spanien og det bedste var bare at finde en god spansk Tapas bar i en lille sidegade. Og så stinker man så herligt at hvidløg dagen efter :-D
SvarSletIh, hvor ser det dejligt ud! :-)
SvarSletKH
Birthe
Hej Camilla,
SvarSletJeg glæder mig også at spise tapas i Spanien, når vi daffer derned om lidt og henter vores æg :-)
Hej Birthe,
SvarSletdet var en dejlig middag
kh SS