søndag den 27. februar 2011

Copenhagen Cooking 2011 skal stramme sig an

Et af spørgsmålene der melder sig efter en rundtur ved Copenhagen Cooking 2011 er: Hvordan har maven det efter smagsprøver fra 11 toprestauranter?

 Svaret er godt ... og særlig sulten efter mere mad fra Acquamarina, som havde dagens bedste haps. Jeg må indrømme, at det var ikke kærlighed ved første øjekast, men smagen var himmelsk. Den bestod af en klipfiskemousse med røgede mandler på rucula med balsamico. Det var en vidunderlig kombination af salt, røg og peber svøbt i fløjlsblødt fiskepluk. Den gav inspiration til mine kommende retter og fine indspark til de gamle gode travere.

Der var også en overflod af rogn. Jeg elsker rogn, og de var der i alle afskygninger. Fra de store fede lakserogn, over stenbiderrogn, sikrogn til den kompakte torskerogn.

Det sjoveste indslag kom fra Restaurant Open, som havde en variation over æg. Der var mange forskellige rogn i selskab med pocheret porre, rugbrødkrymmel, æggeblommecreme og karse. Den var god.

En tredje vinder var Kokkeriets frække kombination til en karamelcreme med strejf af dild, citron og fennikelfrø.

Jeg må desværre indrømme, at jeg oplevede en del skønhedsfejl i år både fra arrangengørens og restauranternes sider.
Lokalerne er skønne, og det er et flot skue med drivis i havnen, og der er god plads til alle de besøgende. MEN det mindste man kan gøre at åbne baren, så de betalende kan få lov til at købe lidt drikkevarer mellem/efter smagsprøverne. Derudover bør restauranternes navne være skiltet eller opstillet efter en synlig plan, så man ikke springer forvirret rundt mellem bordene for at gennemskue hvor den næste mundfuld kunne gemme sig.
Jeg synes tilgengæld, at restauranternes egne ambitionsniveau og ønsker om udfordringer var højere ved CC 2010. Flere af retterne var undersaltet og for ensartede. Jeg er klar over, at rogn i sæson og det bruger vi, men lidt opfindsomhed må der som minimum til. Og SushiStegen bliver skuffet over at se østers være udskiftet med endnu en ret med rogn. Der var altså 4 retter med rogn ud af 11 mulige...  og jeg elsker rogn, men det var ikke de vildeste kompositioner vi fik serveret.
For min skyld må CC gerne hæve prisen, lave en deltagerkonkurrence eller hvad der nu skal til, for at oplevelsen bliver lige i øjet, så vi kan få CC til at blive en årets ægte højdepunkter, som tiltrækker en masse turister, byfolk og andre madører.

lørdag den 26. februar 2011

Salat med salami

Jeg havde lyst til frokostsalat og det umiddelbare småkedelige og halvtomme køleskab udfordrede min fantasi og mine smagsløg.
Jeg havde salat, avokado, mozzarellaost og heldigvis har jeg lige bagt lidt semidry tomater.
I bunden af køleskabet lå også en spegepølse - af den slags med store fedtklumper i. Ikke just min ynglingspølse, men jeg tænkte, at den måske kunne blive bedre af en tur på panden.
Det er ikke altid øjnene lokker maven med. Pølsen ser jo fin ud, men hverken mine smagsløg eller mave er interesserede. Pølsen blev meget bedre af pandebesøget -  lækker sprød og salt. På salatfotoet ser det ud som om pølseskiverne er godt gennemstegte, men virkeligheden var de et par grader mere lysere end kulsorte :-)
Dressing havde maven ikke tid til at lave, så det blev plettet lidt rapsolie, citronsaft og flagesalt hen over salaten. Klar, parat, SPIS

Jeg poster lige et foto af min ynglingsfugl - den sagnomspundne citronfugl, som jeg ønskede mig i 5 år- i træk. Hun bor godt hos mig.

mandag den 21. februar 2011

Grilkylling med feta og oliven - en hilsen fra det salte køkken

Det salte køkken er vist kendetegnende for min mad. Jeg elsker salt, salte madvarer og ikke mindst saltlakrids. Der var økokylling på tilbud... og det betyder jo mad til mange dage :-)

Jeg kom i tanke om en gammel opskrift fra min studietid, hvor kyllingen grilles på en bund af sorte oliven og feta med ovnkartofler til. Opskriften blev lavet på hukommelse og slump af køleskabets rester.

Ingredienser til 4 personer
1, 5 kg økokylling
udstenede sorte oliven
feta
en halv rød chili
rapsolie
salt

Kyllingen renses for urenheder. Jeg er lidt sippet, så jeg fjerner rester af indvolde, de sidste fjer, flommefedtet og eventuelle gule hinder. Kyllingen skylles under koldt rindende vand og deles to halve.
I fødselsdagsgave fik jeg nogle lækre små oliven med sten, men Loverboy var sød at udstene dem. Det tog en krig. Der var jo ikke så meget olivenkød, så jeg supplerede op med et lille glas af de kedelige, de giver jo lidt tekstur til retten.
Jeg måtte lige løfte den ene kyllinghalvdel, så bunden kunne fremvises.

 Kyllingen smøres ind i olie og chili og lægges ovenpå en blanding af feta og oliven. Jeg smed lidt salt på skindet- det sprøde kyllingeskind er kendt som en stor lækkerbisken i min familie. Kyllingen røg ind i ovnen i ca 50 min ved 200 grader, inden mit stegetermometer gik amok ved 75 grader.

Tilbehøret var ovnstegt kartoffelbåde vendt i rapsolie og rosmarin med hele bagte hvidløg. Når vi skal have rester i morgen, smider jeg lige en tzatziki med.

lørdag den 19. februar 2011

Oksemørbrad med knoldselleripure og svampesalat med balsamicosyltede skalotteløg

Luksusmiddag til 6 personer- eller hvordan imponerer du din (sviger)familie

Knoldsellerispure
1,1 kg renset knoldselleri i mindre stykker - to hele knoldselleri
250 g kartofler
1L mælk
100 g smør
trøffelolie
reven muskatnød
salt
Knoldselleriene og kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker. De brunes i olie, jeg brugte lidt trøffelolie, som jeg fik i fødselsdagsgave. Rodfrugterne koges møre i mælk og pureres i blenderen sammen med 100 g smør i tern, lidt af den kogte mælk og smages til med muskatnød og salt.

Balsamicosyltede skalotteløg med svampe og bacon
400g skalotteløg
rapsolie
300g markchampignon
1 pakke bacon
balsamicoeddike
ahornsirup
persille
Løgene skrælles og skæres i mindre stykker. Løgene får et hurtigt opkog i vand i ca 5 min. Herefter svitses de af i rapsolie og koges ind med et skævt balsamico og lidt ahornsirup. Baconen skæres i små tern og steges sprøde. Svampene rengøres og steges i lidt baconfedt. Salaten samles og smages til, og tilsidst drysses finthakket persille over salaten.

Ovnstegt oksemørbrad
1,2 kg oksemørbrad renses for sener og de synligt fedt.
Mørbraden brunes på en pande og sættes derefter i ovnen, indtil stegetermometeret bipper 63 grader, så er det dejligt rødt.

Den gode brunesovs
Jeg er ikke en stor sovseelsker, men det er min far og svigerfar. Heldigvis har jeg opskriften på den nemmeste og mest smagfulde sovs.

1 L Mou oksekødssuppe
1/2 flaske rødvin
4 dl fløde
Oksekødsuppen koges ind over hele dagen til den tilsidst bare er en lille slat. Grøntsagerne sies fra og smides ud. Rødvinen tilsættes, og væsken koges helt ind igen. Fløden tilsættes til allersidst, og smages til med lidt peber og kødsaft fra stegen og kulør- hvis man er til den slags

fredag den 18. februar 2011

Konduite i lægens venteværelse

Hvordan er det lige, man skal opføre sig, når man møder nogle bekendte eller arbejdskollegaer hos lægen eller mit tilfælde hos fertilitetslægen...
  • hilser man pænt, præsenterer sin kæreste og spørger ind til besøget?
  • må man godt gemme sig på toilettet, og håbe på de snart går?
  • kigge insisterende ned i et blad, og håbe på de ikke opdager een?
  • er der andre muligheder?
Jeg lover, at hvis jeg møder dig i lægens venteværelse, nikker jeg bare kort til dig og lader som ingenting...

What happens in Vegas...

onsdag den 16. februar 2011

Fois gras på ristet landbrød med ahornsirup

Så kom jeg til at spise næsten hele Loverboys gave fra London. Den nåede alligevel at bo hos os i mere end en måned. Altså jeg havde fået lov, men nu synes jeg, at det er lidt synd for ham, at dåsen er tom - helt tom.
Nej, jeg delte selvfølgelig dåsens indhold med ham... eller måske var splittet nok mere 65/35 til mig...

Den eneste grund til jeg ikke slikkede dåsen, var, at den var åbnet med en gammeldags dåseåbner, og jeg holder nu alligevel ret meget af min tunge.
Det er vist heller ikke så sundt med alt den A-vitamin, men hey jeg er jo ikke gravid, så jeg må spise alt!
Gad vide hvad køleskabet ellers gemmer på?

tirsdag den 15. februar 2011

Loverboys parmahapser

Prøv lige se hvilke lækkerbiskner Loverboy diskede op med.

Parmaskinkeruller med frisk basilikum og mozzarellaost med et par dråber af balsamico glace

mandag den 14. februar 2011

Rødspætteruller i safransauce

Hurtig aftensmad - det var kravet i dag. Jeg havde heldigvis en rest af den italienske safransauce i køleskabet.

Rødspætter smurt med safransauce og rullet, lagt i fad med lidt hvidvin og nogle pillede tigerrejer.
Fisken blev serveret med kogte ris blandet med dampede grøntsager fra fryser og køleskab: grønne bønner, asparges og gulerods stykker.

søndag den 13. februar 2011

Citronfromage med chokolademarengs

Jeg havde faktisk planlagt at lave Piskerisets limecreme med vaniljemarinerede bananer, men glemte at købe alle ingredienser... I stedet lavede jeg citronfromagen fra Meyers Almanak. Den er god.

Ingredienser til 6-8 personer
4 blade husblas
150 g sukker
1,5 dl citronsaft
reven citronskal fra økologisk citron
3 æggeblommer
5 dl piskefløde
4 stykker revet mørk chokolade
Husblassen udblødes i koldt vand i ca. 5 min.
Sukker og citronsaft og - skal koges sammen i en gryde i 2-3 minutter. Når saften er kølet lidt tilsættes æggeblommerne under piskning. Der piskes over svag varme til det skummer.
Husblassen knuges frit for vand og lægges i massen, og der piskes til det er opløst. Herefter køler massen lidt af i 10-15 minutter.

Flødeskummet piskes til en let og luftig skum. Det skal hverken være pisket for hårdt eller være for koldt, da det kan påvirke fromagens konsistens.
Citronskummen og flødeskummen vendes forsigtigt sammen, og hældes i en form. Citronfromagen skal hvile koldt i 2-3 timer. Jeg pyntede min med en blanding af reven citronskal og chokolade - helt uautoriseret.
Nu er jeg meget risikosøgende og har både læst og hørt at økologiske æg har samme lave forekomst af salmonellabakterier som pasteuriserede æg, så jeg brugte altså friske æggeblommer til fromagen. Og som den Daredevil jeg er, spiser jeg også både blødkogte økologiske æg, spejlæg og røræg. Det betød, så at jeg havde tre hvider tilbage, og dem kunne jeg jo så passende lave om til marengs. Så var der jo også noget sprødt og sødt til den sure fede bløde fromage.

Marengs opskriften er modificeret fra Iselsker
3 Æggehvider
150 g sukker
2/3 tsk eddike (jo tak, det var lidt svært at måle op)
Lidt hakket mørk chokolade

Æggehviderne piskes stive. 100g sukker og eddiken tilsættes, hvorefter massen piskes i yderligere 5-10 minutter. Resten af sukkeret røres i med let hånd. Chokoladen vendes i massen. Marengsmassen stoppes i en frysepose med et lille hul. Posen sætter små toppe på bagepapir, og bages de ved svag varme, ca 100-110 grader i ca. 1 time. Mine var altså ikke færdige efter en time i varmluft ved 100 grader, så jeg skruede op for varmen og gav dem lidt længere tid. Desværre var der så lige tre andre madprojekter i gang, så jeg glemte at måle ekstratiden.

Det var så første gang, jeg lavede fromage. Det er nemt, smager rigtigt godt og vakte stor glæde blandt gæsterne. Jeg synes, fromagen var lækker - god surhed og fedme, og jeg satte stor pris på det søde marengstilbehør.

lørdag den 12. februar 2011

Bibi's Diner - fastfood i Indre by

En af Københavns bedst bevarede hemmeligheder er Bibi's Diner. De serverer en af de bedste pitaer i byen. Det er sådan en omgang fastfood, som selv kræsne SushiStege gider at spise. For at være helt ærlig så dagdrømte jeg om den i dag. Og når maven taler, må hjernen også følge med.

Den beskedne cafe gemmer sig på Rosengården 14. Det er meget tæt ved Nørreport station og Strøget og tæt på en masse turistfælder.
Bibi laver hjemmelavet, sund og lækker mad. De har både en stor og lækker salatbar med tyrkiske, libanesiske og arabiske lækkerier og en masse gode pita, shawama og burgere. Jeg fik deres hjemmebagt pita med krydret hakket kød og tabouleh.

 Heaven... og med lidt hvidløgsdressing og ekstra chili ...

fredag den 11. februar 2011

Kammuslinger i safransauce

Pilgrimsmusling - kammuslingens svenske navn har bare stil og klasse over sig. Kammuslinger lyder altså mere kedeligt og intet kunne være længere fra smagskombinationen af hav, nødder og sødme.

Fire friske af arten lå på mit køkkenbordet ventede på en god opskrift. Jeg blev inspireret af Sølvskeens Cappesante in salsa di zafferano - Kammuslinger i safransauce.
Jeg er næsten ude af stand til at følge en opskrift slavisk, men trods anstrengelserne lykkedes det mig at bikse en variant sammen til en lille forret til 2 personer.

 Ingredienser:
4 friske kammuslinger - de friske er større og mere saftige end de frosne
1/2 gulerod i små terninger
1 banan skalotteløg i små tern
0,9 dl martini - jeg havde ikke lige noget hvidvin
2 spsk vand
25 g smør i tern - igen!
1 spsk fløde  
5 tråde safran
salt
De terningformede gulerødder og løg lægges i en gryde sammen med Martini og vand og koges op, hvorefter det simrer i 20 minutter. Smørret, fløden og safranen røres ind i saucen og serveres med de panderistede kammuslinger.

Når man steger kammuslinger, er det meget vigtigt at muslingerne er tørre. Jeg stegte mine på en varm pande med lidt olivenolie på i 2 minutter på hver side.

Der var rigeligt af saucen, og nok til 4 portioner mere. Jeg tror også, at den er skøn til en hvidfisk af en slags.
Se, det er min belønning oven på en meget træls uge, og nu skinner min indre sol igen.
God weekend!

lørdag den 5. februar 2011

Gode og dårlige forhold - velkommen hjem w995

Jeg prøvede virkelig at få det til at fungere med Desire, men vi var et dårligt match. Jeg har tykke kluntede fingre og Desire har elendige kamerafunktioner.
Det var åbenlyst et dårligt forhold på så mange planer, og i forgårs endte det. Jeg skyndte mig ud på nettet og fandt en klon af min gamle gode Sony Ericsson w995. I går blev vi forenet igen!

Jeg er lykkelig og har opdaget, at min gamle kærlighed også forbedret sig i vores pause. Han har fået et moderne look, er blevet rød og har fået WIFI. Men allerinderst inde er han stadig en vidunderlig musiker og dygtig fotograf. Nævnte jeg, at han også har forbedret sin hukommelse. I'm in love again.

Jeg har allerede taget en masse billede. I går afprøvede jeg en opskrift fra den berømte Elizabeth Davids kogebog Italiensk Køkken nemlig Melanzane Parmigiana eller det mere danske Auberginepie. Aubergineskiver vendt i mel og stegt, derefter bagt i ovnen med lidt tomatsovs, mozzallera ost og parmesan. Det smager godt, men er lidt for tungt uden andet mad på tallerkenen.


I morges havde Loverboy tømmermænd, så jeg forbarmede mig over ham og lavede en omelet med champignon, gedeost og lidt rød chili....

torsdag den 3. februar 2011

Bloggerdaten...

I dag var en spændende dag for mig. I dag satte jeg al min anonymitet over styr og mødtes med en blogger ude i den rigtige verden- ansigt til ansigt. Det var en god oplevelse.
Birthe fra Newyorkerbyheart viste sig også i virkeligheden at være en spændende og sød pige. At mødes med et fremmed menneske er som at blinddate- man håber på et interessefælleskab, men om det holder og kemien passer, kan kun tiden vise. Kemien var god, og snakken gik lystigt over stok og sten.

Vi havde en skøn frokostdate. Vi spiste på Sticks 'n' Sushi. De har lokalerne på Tivoli Hotels 12. etage med udsigt over alle Københavnstrups tårne, Hovedbanegården, havnen og meget mere.

Lokalerne er enkle og smukke med mange siddepladser i forskellige afdelinger. Vi fik en god vinduesplads. Servicen var helt i top - sød og opmærksom betjening. Og maden... det er nok helt klassisk, når to madnørder mødes, men vi endte jo med at bestille mad til en hel hær.

Vi bestilte en menu til to personer med tilvalg og lidt ruller med rispapir. Først kom der kom et fad med det varme. Fine sticks med gedeost omviklet af parmaskinke, grillede asparges med bacon og kyllingedeller. Rispapirsrullerne var med marineret andebryst, avocado, koriander, salat og agurk og kom med lidt goma dressing. Sushien var anrettet på to tallerkner med nigirier med laks, tun, reje og hvidfisk og 4 makiruller. Der kom også omgang edamamebønner med noget snask og nok det bedste overhovedet nemlig vores tilvalg Ebi hapser. Ebi hapserne var rejer stegt i panko med misomayo, lidt frisk chili og korianter. MUMS!!!

Birthe tog en masse fotos, som I kan se hos hende i et senere indlæg, ellers lægger jeg nok nogle af dem på senere. Hun har nemlig lovet mig kopier. Indtil da kan I nyde Sticks 'n' Sushis eget foto fra deres hjemmeside.
Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber på at komme på ventelisten til hendes og LaTashas madbloggertræf i foråret. Det var nemlig sjovt at mødes med ligesindende.

Bloggere, blottere og venner

Jeg husker dårligt, så jeg startede min blog som en digital ekstrahjerne og hjemmebibliotek, så kunne jeg altid genskabe de gode opskrifter, jeg fundet på. Som tiden gik sneg sig også andre indlæg og sidebemærkninger ind på bloggen. Langsomt fik jeg lidt faste læsere, og nogen af dem begyndte at lægge lidt kommentarer.
Ganske langsomt er jeg blevet afhængig af at følge et par gode blogs. Blogland er en spændende verden, og jeg kunne bruge al min tid på at læse med herinde. Nogen gange tænker jeg over det mærkelige i, at jeg følger nogle bloggers liv så tæt, at jeg ved mere om dem og deres dagligdag end nogle af mine gode venners- trods jeg aldrig har mødt dem.

Jeg elsker bloglands ærlighed, åbenhed og de mange nicher, og min nysgerrighed pirres også ved de andre bloggere - som jeg næsten føler, jeg kender. I modsætning til tidens tand med både Paradise Hotel og andre wannabees kan jeg godt lide anonymiteten og at leve skjult. At have et frirum, hvor jeg ikke skulle forholde mig til andres holdninger til mig, min mad, mine valg, ikkevalg etc. For jeg nyder at blogge om mine tanker om mad, potentielle børn og livstanker uden at skulle gøre andet end at skrive og forholde mig til mine tanker og følelser. Bloggen er nemlig min. Min legeplads, mit tænkerum, mine ord, mine følelser. Mit.
Her er det mig, som bestemmer.

Det sætter en masse tanker i gang hos mig, når jeg læser grimme kommentarer eller hører om bloggere som må døje med plagsomme læseres ondsindede bemærkninger. Blogland er i mine øjne i den grad føddernes demokrati. Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du gerne gå- også uden at skrive farvel.
Det har heldigvis aldrig været et problem på min blog, jeg har nemlig kun gode læsere alle 14 :-)