Jeg husker dårligt, så jeg startede min blog som en digital ekstrahjerne og hjemmebibliotek, så kunne jeg altid genskabe de gode opskrifter, jeg fundet på. Som tiden gik sneg sig også andre indlæg og sidebemærkninger ind på bloggen. Langsomt fik jeg lidt faste læsere, og nogen af dem begyndte at lægge lidt kommentarer.
Ganske langsomt er jeg blevet afhængig af at følge et par gode blogs. Blogland er en spændende verden, og jeg kunne bruge al min tid på at læse med herinde. Nogen gange tænker jeg over det mærkelige i, at jeg følger nogle bloggers liv så tæt, at jeg ved mere om dem og deres dagligdag end nogle af mine gode venners- trods jeg aldrig har mødt dem.
Jeg elsker bloglands ærlighed, åbenhed og de mange nicher, og min nysgerrighed pirres også ved de andre bloggere - som jeg næsten føler, jeg kender. I modsætning til tidens tand med både Paradise Hotel og andre wannabees kan jeg godt lide anonymiteten og at leve skjult. At have et frirum, hvor jeg ikke skulle forholde mig til andres holdninger til mig, min mad, mine valg, ikkevalg etc. For jeg nyder at blogge om mine tanker om mad, potentielle børn og livstanker uden at skulle gøre andet end at skrive og forholde mig til mine tanker og følelser. Bloggen er nemlig min. Min legeplads, mit tænkerum, mine ord, mine følelser. Mit.
Her er det mig, som bestemmer.
Det sætter en masse tanker i gang hos mig, når jeg læser grimme kommentarer eller hører om bloggere som må døje med plagsomme læseres ondsindede bemærkninger. Blogland er i mine øjne i den grad føddernes demokrati. Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du gerne gå- også uden at skrive farvel.
Det har heldigvis aldrig været et problem på min blog, jeg har nemlig kun gode læsere alle 14 :-)
Der er steder i blogland, som man helst navigere uden om, men holder man den pæne tone både i indlæg og når man kommenterer, så er her dejligt at være.
SvarSletJeg syntes det er "sjovt" at "kende" så mange mennesker for vi er jo egentlig ret spændende, fordi vi så forskellige, trods af, at vores hverdag er så ens på mange punkter.
Man kan sagtens have mange læsere (her tænker jeg ikke på mig selv)uden at der går fnidder i den.
Rigtig god blogfremtid og dejlig aften :0)
Jeg har heller aldrig kunnet forstå at blogland ikke bare kan være et fristed - fri for uskrevne regler - som ingen alligevel kender. Vores blog er vores egen og hvis nogen ikke kan lide hvad vi skriver, så er det jo ikke sværere end at bladre videre, det er slet ikke så svært!
SvarSletPersonligt har jeg heller aldrig forstået det med, at "hvis du ikke efterlader en kommentar ved mig, så efterlader jeg heller ikke en ved dig" - jeg vil gerne være fri til at læse med hvor jeg har lyst og lægge kommentarer hvor jeg har lyst :-)
KH
Birthe