søndag den 30. januar 2011

Copenhagen Cooking 2010 - Ti på toppen i Skuespillerhuset

En fordel ved at ligge syg er, man har tid til at læse hele avisen. Det er nemlig sådan, jeg opdagede at Københavns bedste madarrangement har fået en lillesøster Vinter Copenhagen Cooking - og der stadig var ledige billetter. Jeg skyndte mig at købe en.
Det mindede mig, at jeg vist aldrig fik skrevet mit indlæg om Copenhagen Cooking 2010 færdigt.  Så det kommer altså her.

Det var en dejlige dag, hvor mine smagsløg var på luksusferie i det fine Skuespillerhus. Vi kom lidt tidligere og kunne se kokkene stresse rundt og lægge sidste hånd på retterne. Organiseret kaos rules!


Endelig gik dørerne op, og vi så at programmet bød på gamle kending og kommende venner.

Famo bød på blækspruttesalat - heldigt for mig, som elsker at spise det onde hvirvelløse dyr. Fin anretning og god smag.
Kongenshus Kro & Hotel havde den smukkeste anretning af en geleret koldskål med mini kys og blomster fra Kongenshus. Koldskålen smagte skønt, men det blev lidt for meget.
Acquamarina bød på et af deres sikre kort nemlig råmarineret laks med lime og friske krydderurter. Retten var fin, men relativ simpel.
Derimod havde Munkebo Kro trukket i arbejdstøjet og krereret en variant af makrel i tomat med rygeost og malt. Den var god.
Malling & Schmidt bragte en dessert fra det jyske. Fuldkornsgrød "a la mande". Den ramte præcist ris a la mande- smagen, men den var lidt mere raffineret. Retten endte på min 2. plads over dagens bedste bud.
To af de andre restauranter havde også leget med klassiske danske retter. Kokkeriet bød på en udmærket lam i dildsauce med lidt rejer til, og Restaurant Jacobsen havde lavet øllebrød.

No 1 Århusgade havde deres berømte MacKøster burger med og en lille fin salat nicoise på en træpind. Jeg havde glædet mig meget til burgeren, som var bygget op af fois gras, oksetyndsteg, seranoskinke og balsamico. Men den skuffede mig. Den havde ikke helt samlet sig, og det skyldes sikkert at personalet ikke helt var plads, da vi kom forbi.

Arrangementets bedste ret kom fra malmøske Vendel at Sturehof. En smuk salat komponeret af kyllingeskind og croutoner af Levin i en blomkålscreme med tomat og gule hindbær i en krondild-og østerssauce. What is not to like? Prøv lige at se hvor smuk den er!
Norsminde Kro havde klart den mest komplicerede ret. Jeg brugte meget langt tid på at bestemme mig for, hvad jeg synes om retten Sukkermajsbavoise med kirsebær og kyllingeskind og -kråse. Retten var smuk i sin præsentation, men skeen skulle stikkes hele vejen ned gennem de forskellige lag, hvilket glassets og skeens udformning ikke gav mulighed for, blev smagsoplevelsen for mit vedkommende, for fyldigt af henholdsvis majsmassen eller kyllingekråsen med kirsebær.

Jeg glæder mig så meget til den 27. februar... og det er jo lige om lidt. Ses vi?

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg ville SÅ gerne jeg til Copenhagen Cooking, men synes jo at det er lidt langt - men jeg må vist til at få taget mig sammen :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig også så meget. Der er nu udsolgt, men Politiken udlover billetter i en konkurrence http://ibyen.dk/restauranter/ECE1177641/ti-toprestauranter-giver-smagsproever-i-det-kongelige/
    Det bliver et fint besøg med Restaurant Jacobsen, Kokkeriet, No.1 Århusgade, Famo 51, Restaurant Open, Acquamarina, Skovshoved Kro, Il Dona Restaurante og Restaurant La Cocotte.

    SvarSlet