Som så mange andre er jeg pjattet med citrusfrugter, og da jeg fandt
denne skønne opskrift , hvor Jen laver hjemmelavede orange grene og kandiseret appelsinskal, måtte jeg igang med finde nogle økologiske appelsiner
(jeg er nemlig ikke så pjattet med alle de sprøjtegifte, som jeg læser om findes i skrællen og skallen på diverse frugter.... yrk..)
Det er en super nem opskrift, man skal bare have lidt tid... og det har jeg en del af. Frugterne presses, og den hvide hinde fjernes, så appelsinskrællens bagside bliver fregnet.
Så gav jeg skrællerne et opkog og skar dem i mindre stykker og kogte dem i en sirup på sukker, appelsinsaft og vand.
Jeg siger det bare lige... appelsinsirup er stærkt undervurderet.
og så tørrede de... i et par dage. Jeg var nødt til at prøvesmage imens. De er meget klistrede og smager af sindssygt meget af appelsin. Måske spiste de mindre slik i gamle dage, fordi smagen var så intens, at man ikke kan køre det ind i munden. Hvad??
Det er altså den måde, jeg spiser slik på
Imens jeg ventede på, at appelsinskrællerne tørrede, lavede jeg brændte mandler i lidt af appelsinsiruppen. OMG! De blev rigtig gode, og jeg er stadig overrasket over ,at jeg har formået at give nogle af dem væk i gave... jaja du læste rigtigt... faktisk gav jeg også nogle af dem til min tandlæge... jo det kan man altså godt. Så fik jeg lidt rabat på en af de mange kroner, jeg er ved at få lavet...
(lorte børnetandlæge, som gav mig præventiv sølv i kindtænderne... mange år senere viser det sig at sølv udvider sig og sprænger tænderne....)
Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle dyppe grenene i chokolade. Jeg havde set mig i tankerne stå der i en fin chokoladekittel og se meget seriøs og dygtig ud, mens jeg arbejdede og fremtryllede skøn konfekt. Så jeg øvede mig lige først på nogle af de berømte og lækre chokoladelakridsmandler.
Hmpf, det gik ret dårligt. Faktisk viser det sig at man skal lade være at bruge lakrids
rodspulver... det smager ret dårligt sammen med chokolade. Min gode chokolade var brugt op og jeg gad ikke mere....
faktisk var jeg ret sur. Heldigvis kunne orangegrenene nøjes med at blive rullet i sukker, og så har jeg lavet nok konfekt for denne jul. Og jeg har stadig lidt lækker chokolade tilbage fra min Feel Better pakke. Hæhæ...