Inspirationskilder rules! Jeg er egentligt på vej i seng, men mit hoved larmer med inspiration og ideer. I aften har jeg mødt spændende, inspirerende og sjove mennesker; madbloggere, fagfolk og kommunikatører - alle med fokus på mad med hver deres synsvinkel, som inspirerer mig og giver mig glæde. Det er luksus at være til et arrangement, hvor passionerede foodies bruger tid og energi på at dele viden, fortælle og diskutere madkommunikation, og spændende for at koble det på filmmediet.
Jeg elsker det. Mit hoved bliver propfyldt med ideer til blogindlæg, tanker om madkompositioner og debatter, som burde forsætte langt ud til de sene nattetimer. Hvad er det, som driver folk til at fortsætte kampen om at blive den bedste, dygtigeste og mest innovative kok. Hvorfor vi skal drive madsnakken op på et højere niveau, hvor vi kan blive klogere på fødevarernes sammensætning og fremdyrkning, så vi (pøblen og almenvældet) både kan forbedre vores mads kvalitet, livskvalitet og samtidigt ændres os til at blive et moderne landbrugsland i fremdrift.
Endnu engang må jeg konstatere at være sammen med foodies, der har vilje, vågemod og ambitioner om at bringer deres ideer i spil er inspirerende og givende. Tak for en skøn aften.
Nåh ja, der var også lækre hapsere fra Custom Houses tre restauranter - min favorit var klart Ebisu's friterede lotusrod med en grov kammuslingtatar med chilipulver. Helt ærligt - det bliver en fed weekend, og ud fra en gennemsnitsbetragtning bliver det en ok uge. Og der er meget mere i morgen. YEAH!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar