Forleden var jeg på besøg hos mine forældre, da det pludselig gik et lys op for mig. Jeg har i den grad arvet min glæde for mad fra dem, og ikke overraskende havde vi en lang samtale om kanelsnegle, kanelbrød og ikke mindst Meyers kanelsnurrer. De er nemlig også ret så vilde med dem, selvom de kun kender dem fra hans kagebog.
De fortalte en lang og detaljeret historie om hvordan de havde bagt dem, og hvor mange gange de var nødt til at stoppe deres 30 årige røremaskine og rense motoren, fordi de ville følge opskriften ord for ord første gang, de bagte dem. Det krævede en ret lang æltetid.
Til gengæld fortalte jeg dem om min
jagt rundt i byen efter de bedste kanelsnegle.
Efter en rum snak, gik min mor i fryseren og hentede nogle af de meget omtalte snurrer, og så kom de på bordet. De er også gode, når de er hjemmebagte. Al den ælte- og hævetid kan smages. Krydderiblandingen smagte helt rigtigt, men der er altså forskel på mel, så i morgen køber jeg ægte Meyers kanelsnurrer med til dem. Jeg glæder mig til at høre deres dom, for det er bare skønt at dele sin interesse for mad med ligesindede - og give madgaver.
Hvem snakker du med om dine ynglingsretter?
Hvor skønt at dele den interesse med sine forældre! Jeg kan lige se dem for mig (altså ikke at jeg ved hvordan de ser ud, men du ved hvad jeg mener) stå bøjet over røremaskinen for at være sikre på det bliver gjort helt rigtigt.
SvarSletMin mor er god til at lave mad, men bryder sig ikke specielt meget om at gøre det - hun synes til gengæld vist det er lidt sejt at jeg går så meget op i det (selvom jeg aldrig har hørt hende tage ordet sejt i sin mund), og bad om at få printet et billede af den famøse krydderiskuffe så hun havde noget at vise vennerne de spiller kort sammen med :-)
Jeg snakker nok mest om mad med nogle venner som følger interesseret med på bloggen og som også afprøver noget af det jeg laver. Nogle venner som også er kolleger, spørger altid interesseret til frokosten hvis jeg har rester med af noget mystisk, og nogle andre venner følger ikke så meget med på bloggen, men går selv meget op i mad og afprøver mange spændende ting.
Noget af familien synes det er spændende at høre om hvad jeg har prøvet siden sidst, eller hvilke køkkenredskaber jeg nu har købt, så dem bliver der også snakket lidt mad med - men egentlig er det mere venner end familie der går op i mad hos os. Hvilket så får mig til at tænke over hvor jeg har fået det fra!!
Uhm kanelsnegle ka man aldrig få nok af! Dejlig med en familie man kan dele madglæden med, ha en dejlig aften.
SvarSletMeyers kanelsnurrer er fantastiske - også selvom det tager lang tid at bage dem selv. Har ikke selv haft fornøjelsen af at smage dem direkte fra bageriet, men det kan da være det er en omvej værd.
SvarSletJeg krydser fingre for at I om et par år kan sidde 3 generationer og nyde kanelsnegle :-)
SvarSlet/Annette
@Heidi: Hehe....jeg synes nu din mor lyder ret sej- elsker billedet af hende spillende kort men fotografiet af din krydderiskuffe går på omgang blandt veninderne.
SvarSlet@Monstercircus: Du har helt ret man kan ikke få for mange kanelsnegle. Og de blev rigtige glade for den ægte vare
@Prinsessen: jeg bliver også helt træt ved tanken om at bage dem selv og elsker bare at cykle forbi bageriet.
@Annette. Tusinde tak hvor er du sød. Det håber jeg også! så bager vi også en omgang af hans brunsviger for at fejre det. Den er nemlig også god