Udsalgsjagten oversteg mine forventninger. Jeg fik både fat i et billig ovnfast fad fra Pilivuyt, en ny teflonstegepande, en signeret kopi af Meyers Almanak og 8 nye drikkeglas - med 2 års garanti for glaspest, det vil sige, hvis jeg ikke putter dem i opvaskemaskinen over 55 grader... jeg synes nu, at det er lidt fuskesnak. Vi får se hvordan det går med de her glas.
Og så var det, at jeg blev sulten, men kunne ikke lige finde et frokoststed, hvor maden lød spændende nok. Hmmm, heldigvis gik turen forbi Superbrugsen, hvor jeg kunne købe alle ingredienser til en af mine ynglingssandwich.
Sandwich
Grove boller med sej krumme
Bresaola
Soltørrede tomater
Rucola
Pinjekerner
Artiskokker i vand
Rapsolie
Salt og peber
Jeg blendede en artiskokcreme af en dåse artiskokker med lidt olie, salt og peber med min gamle stavblender. En ny stavblender har længe stået højt på ønskelisten, da motoren bliver holdt sammen af en elastik :-)
Pinjekernerne fik lidt farve og varme på en pande, men bollen blev ristet på brødristeren.
Bollen blev skåret over, og artikokcreme smøres på begge sider og dækkes med rucola. Nederbollen får lidt kødpålæg, og overbollen får de soltørrede tomater i småstrimler og pinjekernerne.
Bollen samles og mundvandet løber til :-)
Velbekommen!
Uh, sådan en kunne jeg godt lige spise :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
jeg har heldigvis alle ingredienserne til en ekstra sandwich til 1. januar :-)
SvarSlet