Da jeg var barn, var årets højdepunkt at få lov til at komme til København og se Dalle Valles juleudstilling.
Man stod i kø i lag, og det var altid helt vidunderligt at se nisser, bamser, julemanden og hans kone rokke til musikken, selvom næsen løb, og man havde tabt den ene vante.
Jeg havde ikke helt samme oplevelse, da jeg gik forbi Illums julevinduer i dag. Men der var mange fine elementer- særligt grisehovederne med familienavneskiltene fik smilet frem på mine læber.
Hov, jeg ser først nu at jeg ikke har fanget pølsens navneskilt - men det er Farfar Gris :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar