søndag den 31. juli 2011

Butterdejssamosaer med spicymos af kartofler, ærter og majs

Jeg elsker samosaer og tidligere har jeg boet tæt på dygtige grønthandlere, som altid forsynede mig.
Men det er slut, og så må jeg jo selv til arbejdet, og som meget andet ender det med at være en tilfredsstillende opgave. Det er bare fedt at lykkes med en variant med det perfekt touch.

Sådan blev den kødfri aftensmad til en omgang mexi-inspirerede samosaer fyldte med fars af kartofler, fryserens grøntsager og masser af frisk chili. Samosaerne fik godt selskab af en fyldig og grov salat samt en raita-agtig dip. Man må nemlig godt blande de gode sager :-)


Majs'ene viste sig at være en lækker tilføjelse. Den gav et sødt modspil til den meget stærke chili. Ok, samosaerne blev muligvis lidt (for) stærke, men jeg elsker stærk mad, og det giver en god undskyldning for at spise en masse dip.

Farsen bestod af:
mosede kogte kartofler
løg
hvidløg
majs
ærter
sukkerærter  - jeg havde ikke så mange ærter og slet ingen bønner
tørret koriander
spidskommen
en hel rød chili

Løgene brunes og blandes med de resterende ingredienser. Det er vigtigt at smage farsen til. Den skal være pakket med smag, da både kartoflerne sugerne smag og butterdejen tager en del af smagen. Jeg gik all in og gav den masser af chili. Farsen skal køles helt ned inden den skal indpakkes i butterdejen. Jeg bager mine samosaer i ovnen.


Du kan se her hvordan resten af arbejdsgangen er fra sidste gang, jeg lavede samosa.

Jeg fik lidt kolde fødder af den stærke fars, så jeg blandede lidt creme fraiche med friskhakket mynte og et par tomater i små tern, og smagsatte med salt og peber.
Skøn aftensmad!

Dramaet fortsætter...

Endelig ringede de fra Trianglen, og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Tallet er nu steget til 68!!! Det er tredoblet, og det er en fin stigning. MEN hcg niveauet er stadig for lavt. Trianglen regner først det for en graviditet på dette tidspunkt, når hcg-værdierne over 70, og vores spanske klinik tæller det først fra 100. Så vi skal lige have taget en ny blodprøve på tirsdag... dramaet forsætter.

Jeg planlægger at lave nogle samosaer senere idag, og måske blogger jeg om dem senere. Hjernen skal have noget at lave til tirsdag. Heldigvis har vi også været forbi IKEA og købe en masse. Så der skal både bygges, skrues og hamres i det lille hjem.... på flere måder.

Fuck, hvor er jeg glad lige nu!

fredag den 29. juli 2011

Lavt hcg niveau

Tjaa.. det skal bare ikke være let at blive gravid. Endelig oprandt dagen, hvor jeg kunne få taget en blodprøve.

En af måderne, man kan måle en mulig graviditet, er ved at måle indholdet af stoffet hcg.
Er hcg tallet under 5 er der ingen graviditet, og hvis det er over 25 regnes man for gravid. Mit tal er 22 - Jeg er 16 dage henne og burde have et tal mellem 3-7340... så det.....  men nogle kvinder producerer meget hcg allerede tidligt i deres graviditet - andre er mere langsomme.  MEN jeg ved ikke hvilken gruppe jeg tilhører.

PREGNANCY STATUS SERUM hCG LEVELS

from conceptionfrom LMP(mIU/ML or IU/L)
7 days3 weeks0 to 5
14 days28 days3 to 426
21 days35 days18 to 7,340
28 days42 days1080 to 56,500
35 - 42 days49 - 56 days7,650 to 229,000
43 - 64 days57 - 78 days25,700 to 288,000
57 - 78 days79 - 100 days13,300 to 253,000
17 - 24 weeks2nd trimester4060 to 65,400
25 wks to term3rd trimester3640 to 117,000
After several days postpartumnonpregnant levels (<5)"


Jeg var helt sikkert gravid. I den forgangne uge havde jeg en masse af de rigtige symptomer, og jeg er stadig ret træt... men nu jeg er ikke længere sikker på at det holder. Psyken prøver på at spasse ud, så nu synes jeg, at det murrer i underlivet på den forkerte måde... måske øv.

Da de ikke kunne konstatere om det er en blivende graviditet, skal jeg have taget en ny test på søndag. Nu bliver udfordringen at holde fanen højt- for tro flytter bjerge... og hvis der en mikroskopiske chance for at ægget holder fast, skal der kæmpes.

torsdag den 28. juli 2011

Den der venter på noget godt, venter aldrig for længe

eller hvordan jeg endelig fik fat i det sagnomspundende ramløgssalt.

Virkelighedens løsninger er ofte meget enkle, hvis man bare tager et kommercielt udgangspunkt. Så jeg købte denne pakke salt i mit ynglingsland Sverige. Og det lugter på den helt rigtige måde og smager skønt.

Ja, jeg ved godt, der er noget galt med min forkærlighed for salt, så jeg købte også lige noget mere af det røgede salt - forbi det giver den helt rigtige smag til babaganouchsen...

torsdag den 21. juli 2011

Lufthavne, ventetid og konsulentarbejde

Ventesale i lufthavne har få kvaliteter, og en af udfordringerne er kedsomhed. Det er altid kedeligt at vente. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke ringer til mig, og spørger om hvad de skal ændre. Dog er CPH den skønneste af dem alle. Der keder jeg mig sjældent, for der er masse at kigge på og på det seneste er der også opstået rimelig madmuligheder.

Hvis jeg var lufthavnskonsultent, ville jeg starte med at lave minibiografer. De kunne vise filmskolens kortfilm og andre små film. Eventuelt kunne man lave et samarbejde med reklamebranchen, så de kunne lave et rum/ stand, hvor de kunne afprøve deres reklamefilm. Eller Disney kunne lave et koncept, hvor børnene kunne sidde og se film. Det kender jeg mange forældre som ville elsker... og faktisk også en del voksne, som ville smugkigge med. Jeg er fuldstændig sikker på, at der ville komme mange besøgende. Jeg ville i hvert fald kigge forbi især hvis nu de viste den nye Cars 2. Vi er nemlig altid i god tid i lufthavnene, og jeg keder mig guds jammerligt. Det er blevet bedre efter vi tager Mac’en med i håndbagagen, så kan vi se film eller blogger, og hvis det bliver rigtigt kedeligt får jeg måske også skrevet det der indlæg om mit og Camillas besøg på The Paul.

Bagefter ville jeg foreslå at hyre nogle massører, så man kan købe en hurtig fod- eller skuldermassage, for det har jeg altid brug for eller lyst til, når jeg har fløjet (eller keder mig).

Som det trejde skulle der laves et rejsebibliotek, hvor man (jeg) med god samvittighed kunne dumpe, bytte og hente (letfordøjeligt) læsestof. Det behøver ikke være det nyeste nye - bare noget læsestof til flyturen!

Har du flere ideer? Så laver vi sgu et koncept og bliver rige!! Jeg lover at dele eller give overskuddet til nogen, så der kunne komme en gratis lufthavnsfrugtbod - jaja sæsonens frugter, vi er jo økologiske og Co2 venlige.

Bitter? spørger du. Jeg keder mig......

onsdag den 20. juli 2011

Ægdonation - eller rejsen til IVI i Valencia

Så kom vi frem til Valencia, det var en lang rejse herned til den spanske solkyst. Togturen fra Madrid var skøn og gik hurtig.

Desværre havde nogen lovet at give os en opdatering på æggenes tilstand om lørdagen. Men da lørdagen og søndagen gik, uden vi hørte en lyd, steg vores angst og forventningerne faldt markant. Hvorfor hører vi ikke  noget... var faktisk det eneste, som løb gennem vores hjerner og samtaler. Ventetid er altså en hård nyser, og det forværres, når vidensbegærlige og kontrolfreaks som os ikke hører noget.

Nå, men mandag morgen ringede de roligt og frejdigt.. om vi ikke bare lige smuttede forbi klinikken senere på eftermiddagen for eksempel kl 15? Æggene?!? De havde det da fint; der var to til oplægning og tre andre var allerede blevet lagt i fryseren. De sidste fem lå til observation og ville blive frosset ned, hvis de udviklede sig godt.
...
Jeg tror, mit hjerte hoppede et slag over, og tårerne løb til. Det kommer altid bag på mig, hvor stærke følelser denne her møgproces kan fremkalde uden advarsel.

Vi tog ud til klinikken og var meget spændte og nervøse. Den store Carlos Simon tog imod os, og se lige hvad han viste os. Dette er de to fine blastocyster, som lå og ventede på os. Det, man kan se på billederne, er at celledelingen er skiftet til en embryosblast, og at kanten af ægget nu er klar til æde sig ind i livmoderslimhinden.

 Jo tak, min slimhinde så også fin ud på scanningen, og jeg fik ros af lægen. Æggene fik også meget ros. De er helt perfekte ifølge Simon. Jeg kan altså godt lide folk, der roser. Det får mig til at føle tryg og rolig. 
Tilbagelægningen gik, som det skulle. Ikke lige min kop te, men Simon og sygeplejersken var søde og forstående.

 Så nu er jeg altså gravid-agtig eller pre-gravid... jeg ved ikke lige, hvornår det rigtigt tæller, men min krop bør efter alle hormoner og forventninger snart gå i gang med at producere de famøse hormoner, som hjælper med at bygge børn.

Tænk hvis vi fik tvillinger... nu går jeg bare og slapper af, mens Loverboy fejer alle småstene af vejen og sætter grænser for madmaven... der er jo masser af ting, man lige pludselig ikke længere må spise...

Det her er lykke... 

tirsdag den 19. juli 2011

Mercado de San Miguel, Madrid

Madrid er en skøn by. Jeg var blevet advaret om hedebølgen, men høj temperatur (35) og den lave fugtighed var fint for mig... nåh ja vi sneg os også langs husmurene for at finde den smule skygge, husene kunne kaste af sig. Det giver god mening, at de har ophængte solsejl over gågaderne, for der er skuet helt op for solen på disse kanter.


Madmæssigt er det hverken blevet til det helt store eller vilde. Vores fokus har været et andet sted, og det var ok. Madmaven brokker sig lidt, så vi tog forbi madmekkaet Mercado de San Miguel. Det er det ældste overdækket madmarked i Madrid, og det renoveret i 2009. Markedet indfrier deres ambition om tiltrække de bedste råvarer, forhandlere og fagfolk. Det er et sted for madører, der sætter pris på mangfoldigheden af spanske fødevarer. Og det tror jeg nok lige jeg gør.
Der var alt hvad hjertet kan begære: Skaldyr i mange afskygninger, diverse oste, alle mulige pølser, tørret frugt, nødder, vinbarer og min favorit var nok cavabaren var bygget sammen med østersbaren. Vi spiste aftensmad der, vi købte lidt fra den bod, vi synes om og kunne spise tapasen ved høje receptionsborde sammen med alle de andre besøgende (læs: ingen stole). Det virker som om at de fleste var lokale madridriller, madrianere... fra Madrid altså

Her er lidt stemningsfoto eller madporno om du vil...
 Østers/cavabaren

jeg ville blive småalkoholisk på disse kanter - to glas cava -8 euro

 Kaviartapas...
 kaviar på flødeost og krabbesalat med lakserogn...
Maracoons til 1 euro... men jeg er nok den eneste i landet, som synes de er en smule overvurderet...
måske har jeg bare kun smagt de klistrede slags... eller er de sådanne?

oliven, sadiner, ost, syltede blomkål etc



 Oh yeah....mini fois gras burger, spyd med tomat og mozzerella i pesto og spyd med skinke og tomat
 gedeostetapas på tomat og gazpachosuppe

 Diverse kroketter...
 Diverse rejer, jomfruhummere og andre skalddyrsarter jeg ikke kender...
 Lidt blækspruttesalat og pil selv rejer...

Kager....

Gid de københavnske torvehaller bare bliver kvart så coole og fede...

mandag den 18. juli 2011

The Paul - snacks

Den danske madkonge Paul Cunningham har et sted gemt godt væk i Tivoli. Det har længe været en drøm for mig at besøge ham, og endelig lykkedes det mig at finde en, som kunne forstå det attraktive ved at bruge en del af opsparingen, hele pensionen og lidt af feriepengene på at spise hos Paul.  Camilla og jeg tog der ind en hverdagskedelig tirsdag og fik en kæmpe oplevelse.

Hvor sødt er det lige at have rabarber i krukker ved indgangen. I min verden er det et tegn på et skønt sted.
Vi blev vel taget imod af Paul i egen person. Han virker sød og imødekommende, sådan een man gerne vil sidde ved siden af til Gerdas fødselsdagfest fordi man kan snakke sammen længe...

Vi blev vist hen til en sofagruppe, hvor der allerede var dækket op til velkomst og snacks. Så var vi igang. Der kom nogle lækre snacks til den lille sult, imens vi kiggede på kortet og prøvede at beslutte os.
 Restauranten er smuk. Den er indrettet som et hjem i Tivolis glassal, så man har fornemmelse af at være et eksotisk sted med det smukkeste lysindfald, gode bøger og kogebøger på reoler, gammeldags gyngeheste, spændende malerier og hyggelige sager


Vi startede ud med variant over en gammel kending fra hans kogebog, som jeg selv har forsøgt mig med. Sprødstegt kyllingeskind med pulveriseret eddike og sennep! Jeg mislykkedes en hel del, da jeg afprøvede den. Læs selv her.

De lange spydlignende brød var en knækbrød med fennikelcreme.

Puffede risflager drysset med pulveriseret jomfruhummer med mayocreme af safran. Den var sprød og herlig at dryppe i mayoen, dog smagte hummersmagen ikke af meget, men jeg elsker sjove chips med dip.

Noget helt nyt for mig- grønne umodne syltede ferskner. Mums de smager godt.

Spansk sortfodsskinke er bare noget af det ypperligste. Vi fik den på sprødt ristet brød med hindbærdråber og en salt sardin. Den forsvandt også som dug for solen.

Den rigtige menu kommer i et senere indlæg, men prøv lige se Pauls bord med avec... det gad jeg godt at afprøve en gang.

lørdag den 16. juli 2011

Geist, begejstring og larm

Mens jeg er i Spanien og hente vores æggebarn, får I lige et par gamle indlæg, som jeg ikke lige har fået postet.
---------------------------------
Loverboy inviterede mig på en forsinket fødseldagsmiddag hos Bo Bech. Vi kom tidligt - faktisk allerede kl 18 for vi var sultne.
Restauranten er smukt indrettet med et stærkt maskulinsk udtryk til de fine gæster bagved og pøblen ved køkkenet og langborde. 


Vi fik et par siddepladser ved det store vinduesparti med udsigt over Kongens Nytorv.


Jeg havde glædet mig så meget. Jeg er ikke så vild med Bo Bechs "Red en restaurant"-tv, men jeg er vild med hans mad.





FJORDREJER ... HYLDEBÆR ... RØGET MÆLK 
er rettens navn og dækkede rigtigt nok over fine små rå fjordrejer, der var gemt i et kæmpe karselag med umodne hyldebær og rygeost. Jeg levnede over halvdelen af retten. Jeg kan ellers godt lide karse, men der var alt for meget karse, og jeg er ikke vild med hverken rå rejer eller rygeost. Det var en fejlbestilling fra min side af de helt store.  Det sker faktisk så godt som aldrig. Men hey jeg vil hellere prøve noget nyt - tænk hvis det var min nye livret. Det undrede mig dog, at vores servetrice overhovedet ikke spurgte ind til den halvtomme tallerken - specielt fordi det var den første tallerken vi fik.




Loverboy har supergod smag og havde udvalgt sig denne smukke ret. Avokadoskiver penslet med mandelolie og pyntet med caviar. 
Den var så smuk, og jeg må med skam indrømme, at jeg kom til at spise halvdelen af den. Den var nemlig vild god, og jeg skal prøve at gøre kunsten efter derhjemme. Det er nemlig en ret, som tager kegler smagsmæssigt og ser fancypancy ud. 





Heldigvis havde jeg mere held med næste ret, som gik under navnet grønne ærter, citron og kammusling.
Det var en kammusling glaceret med citronsaft og serveret med med friskbælgede ærter i havesyre og smørsauce. I know men jeg elsker kammuslinger, og jeg er nødt til at vælge den.... must eat scallops!


Og hvilket valg! Jeg kom i madhimlen. Kammuslingen var nænsomt stegt med den klassiske nøddeagtige råhed kombineret med det skarpe citronsnask på toppen. Ærterne fortjener en beskrivelse for sig selv... De var nybælget og vidunderlige friske i smagen. Jeg kunne finde på at besøge Bo alene for denne ret.


Loverboy spiste blåmuslinger i porre med bagt hvidløg. Retten var god, men kunne slet ikke konkurrere med min kammusling.


Loverboy spiste også and med asparges ... måske var der også noget lakridssmag indblandet, jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke husker det. Jeg var nemlig meget optaget af min egen ret. Den var bare så flot.



VESTERHAVSPIGHVAR ... FENNIKELRAVIOLI PÅ OST
Den smukke fisk kom i to aflange stykker smurt med noget creme belagt med små fennikelravioli af parmesanost. Under fisken lå en syrlig mælkesauce. Den var pragtfuld - godt samspil i konsistenser og smage på et højt niveau. Meget lækker.


Nu var vi så mætte af mad og indtryk, at vi droppede desserten og trillede hjem og slog mave. Dejligt sted, men som aftenen skred frem blev lydniveauet højere og akustikken var dårlig. Kommer du forbi, skal du tjekke toiletterne. De er smukt indrettet og i højtalerne lyder der tordenbrag og regn. Meget specielt og hyggeligt.

torsdag den 14. juli 2011

Vi tager til Spanien!

De har lige ringet, og hold da helt fast. Der er 10.... 10 befrugtede æg, det er helt vildt mange, og mange flere end vi turde håbe på. Tænk hvis der også var æg nok til at de kunne komme i fryseren til en omgang mere en anden gang.

Jeg har været urolig hele dagen og tjekket telefonen hvert andet minut. Det er næsten uudholdeligt at vente på et opkald. Min reptilhjerne går amok og var så småt i gang med tanker om  .... nå hvad nu? ... men hahahaha der er retfærdighed til.... hvisker jeg stille, så Nemesis ikke hører det.

10 æg!!! Nu tager vi til Spanien!

For særligt interesserede kan jeg fortælle, at de dyrker æggene til blastocyststadiet i ca 4-5 dage, så det skal sættes op i mig mandag eller tirsdag, alt efter hvor hurtige de deler sig. Betty har et rigtigt godt forklarende billede på sin blog, som forklarer den proces det befrugtede æg gennemgår inden tilbagelægning til livmoderen. Jeg tænker nogengange på, at mine forældre bør have lidt skolepenge tilbage for mig - jeg husker ikke en skid om alt det her fra folkeskolens biologi, men spørg mig lige om almindelige insekter i vandløb eller ligevægte i økosystemer...

Spanien!!!

Bliver æggebarnet mon til noget?

Drømmen om Æggebarnet kommer tættere på. Imorgen ringer de og fortæller, om der er nogle befrugtede æg til os i Spanien... puha det er hårdt at vente.

tirsdag den 12. juli 2011

Vietnamesisk frokost på Lele

Ferien er gået i gang, og jeg har en del småprojekter i lejligheden, som skal ordnes. Paneler maler åbentbart ikke sig selv. Så jeg har stæset rundt efter lidt panelmaling og fandt endelig noget på Østerbro.
På vejen derud, cyklede jeg forbi den nye afdeling af Lêlê, som laver skøn vietnamesisk fingermad. De havde lige indviet deres nye lokaler, og der var en ledig plads i solen. Hvem kan sige nej til den slags? Ikke mig. 

Der er tre forskellige frokosttilbud, og mit valg faldt på en risnudelsalat med forårsruller og en danskvand til 85 kr.


 Forårsrullerne var lune, sprøde og smagte rigtigt godt. Fyldet bestod af kalkun, krabbekød og finthakket grøntsager. Salaten bestod af agurk, bønnespirer, gulerod, rød chili, salat, kogte risnudler, frisk mynte og hakket jordnødder.
Der fulgte en lille skål med sød chilisauce. Inde ved disken står der tag-selv chili og soyasauce- så jeg tankede op.

Min plads i solen er den længst til højre :-)

Jeg blev stopmæt og måtte droppe tanken om at supplere med en af deres skønne limonader til efterret. Men jeg kommer bare igen :-)

PS jeg ved godt, jeg skylder et indlæg om The Paul... det kommer ... hvis du ikke kan vente, har Camilla skrevet om besøget her.

søndag den 10. juli 2011

Alder og livretter

Humpfff, det er lige gået op for mig, at jeg er blevet ret gammel. Kan du huske dengang, man kun kunne lide rugbrød med leverpostej, boller i karry og lørdagskylling. Nu er alle mine livretter sådan noget underligt noget som østers, muslinge, fois gras, fiskeæg, oste, oliven og bønner - dog ikke i samme ret.

Men jeg elsker stadig en bøf med bearnaise. Gad vide hvilke livretter jeg har om 20 år.

lørdag den 9. juli 2011

Solsnack


Frokosten idag blev til en dekomponeret salat. Den kan nydes i solen med en god bog. Jeg lavede en dip af hytteost rørt med rød chili og purløg ... Og lidt falk salt med karl johan svampe til radisserne...


SOMMER!!

onsdag den 6. juli 2011

Bloggerbesøg I eller HWL himlen

Til forårets bloggertræf sad jeg under middagen ved siden af den skønne Camilla fra Himmelske kager, og vi havde god kemi.
I går mødtes vi igen, og vi havde lagt store planer - der skulle både være noget til den salte og søde tand.
Nikolaus Strangas har jo åbnet det der konditor-cakeaway på Åboulevarden. Stedet har stået højt på min mentale liste længe, det var jo oplagt at tage derhen med en kageentusiast.


Tjaa, hvad kan man sige...  kagebixen var lukket pga weekendens vandmasser. Nå, men det skabte plads til et længere besøg hos HWLarsen. Kender du det? Jeg faldt over denne beskrivelse på nettet for noget tid siden:
Køkkenfetichistens våde drømH. W. Larsen er den ultimative shopping-oplevelse for dig, der godt kan lide at lave mad. Så er det sagt.
Butikken er rettet mod professionelle, men de sælger også gladeligt til private. Og udvalget er rigtig dejligt - bl.a. fordi de både har designerudgaver og de rå kokke-udgaver af mange af de forskellige varer, som kan udstyre dit køkken, så du knap nok behøver at kunne lave mad for at imponere din date.
Hovednummeret hos H. W. Larsen er deres knivudvalg. Jeg vil anslå, at der er kokkeknive af 25-30 forskellige mærker - og de er virkelig i alle prisklasser. Køber du en kniv, sliber de den for dig, inden du får den med hjem. Sådan!
Det er lige et sted for mig, og det viste sig også at være et sted for Camilla. Vi tullede rundt og skiftevis kiggede og måbede af de skønneste mærkeligste køkkenting.

Væggen med mikroplane rivejern til nødder, chokolade, gulerødder, hård ost, blød ost etc...


Tilbudskurven med siliconebageforme vakte Camillas interesse

Kæmpe piskeriset stod i selskab med en suppesi og en skovl af en art... muligvis en pizzaspade til kæmper.

Det er en skøn forretning, og vi nåede ikke engang at se, hvad der var på 1. salen, da de lukker ret tidligt.
Jeg fik mig et nyt rivejern og en plastflaske til dressing.

Bageefter gik turen til Tivoli, hvor vi havde booket et bord hos The Paul, jeg har taget en masse fotos, men jeg skal ud og picnic'e, så det fortæller jeg mere om senere

En bloggerinde kom forbi


Jeg har haft besøg i dag- af en skøn kvinde med masser på hjertet og lyst til mad. Så vi har spist, spist og sludret. Der sku' have været mange flere kager på programmet, men weekendens vandmasser har lukket en del af byens forretninger - held i uheld for min mave...

 I morgen fortæller jeg lidt mere og viser udvalgte fotos. Det var godt og jeg er meget mæt!
 Sov godt

søndag den 3. juli 2011

Hønsesalat



Køleskabet havde 3 stegte kyllingelår fra i går. Vi passede en lille guldklump, og jeg troede alle børn elskede kyllingelår.

Det gør de ikke, og nogle elsker fetaost meget højt.

Så blev jeg klogere, og kødet endte i stedet for som hønsesalat til min frokost. 2 spsk cremefraiche, lidt sennep og ketchup, frisk basilikum, rød peber og salt og peber.

Meget nemt og lækkert.

Næste gang hun kommer på besøg - byder jeg på det store ostebord....

P.S. Børn kan heldigvis stadig lide vandmelon