mandag den 18. juli 2011

The Paul - snacks

Den danske madkonge Paul Cunningham har et sted gemt godt væk i Tivoli. Det har længe været en drøm for mig at besøge ham, og endelig lykkedes det mig at finde en, som kunne forstå det attraktive ved at bruge en del af opsparingen, hele pensionen og lidt af feriepengene på at spise hos Paul.  Camilla og jeg tog der ind en hverdagskedelig tirsdag og fik en kæmpe oplevelse.

Hvor sødt er det lige at have rabarber i krukker ved indgangen. I min verden er det et tegn på et skønt sted.
Vi blev vel taget imod af Paul i egen person. Han virker sød og imødekommende, sådan een man gerne vil sidde ved siden af til Gerdas fødselsdagfest fordi man kan snakke sammen længe...

Vi blev vist hen til en sofagruppe, hvor der allerede var dækket op til velkomst og snacks. Så var vi igang. Der kom nogle lækre snacks til den lille sult, imens vi kiggede på kortet og prøvede at beslutte os.
 Restauranten er smuk. Den er indrettet som et hjem i Tivolis glassal, så man har fornemmelse af at være et eksotisk sted med det smukkeste lysindfald, gode bøger og kogebøger på reoler, gammeldags gyngeheste, spændende malerier og hyggelige sager


Vi startede ud med variant over en gammel kending fra hans kogebog, som jeg selv har forsøgt mig med. Sprødstegt kyllingeskind med pulveriseret eddike og sennep! Jeg mislykkedes en hel del, da jeg afprøvede den. Læs selv her.

De lange spydlignende brød var en knækbrød med fennikelcreme.

Puffede risflager drysset med pulveriseret jomfruhummer med mayocreme af safran. Den var sprød og herlig at dryppe i mayoen, dog smagte hummersmagen ikke af meget, men jeg elsker sjove chips med dip.

Noget helt nyt for mig- grønne umodne syltede ferskner. Mums de smager godt.

Spansk sortfodsskinke er bare noget af det ypperligste. Vi fik den på sprødt ristet brød med hindbærdråber og en salt sardin. Den forsvandt også som dug for solen.

Den rigtige menu kommer i et senere indlæg, men prøv lige se Pauls bord med avec... det gad jeg godt at afprøve en gang.

4 kommentarer:

  1. Ahh, giver mig søde minder om en skøn middag. Mums, de snacks var gode. De syltede grønne ferskner står stadig stærkt i erindringen. Håber, at alt går vel i Spanien. Tænker på jer. Kh Camilla

    SvarSlet
  2. Ihh, hvor ser det fantastisk ud, sikke en oplevelse :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  3. De startere lyder lækre!

    Håber inderligt, at der var nogle flotte æg til jer i går, og glæder mig til at høre om jeres tur! Og mon ikke også den har givet nogle kulinariske oplevelser!

    Alt krydset,
    Betty

    SvarSlet
  4. @Camilla: det var en så hyggelige aften og skøn mad... jeg tænker stadig på hans kyllingskind.. jeg må vist prøve at lave det igen.

    @Birthe: Det var en god oplevelse og dejligt at dele den med een som også værdsætter mad på samme måde :-)

    @Betty: De var lækre mundhapsere. Jeg fortæller lidt om æggeturen imorgen. Bare kryds videre :-)

    SvarSlet