Nu er jeg ved at være lidt ovenpå. Lægerne brugte deres fredagsmorgenmøde på at stemme om, hvad de synes, der skulle ske med mig. Nogen vandt, og operationen gik planmæssigt. Rigets personale er stadig søde, kloge og opmærksomme. Jeg hader stadig at komme der. Har så mange dårlige erfaringer fra det sted. Tænker lidt på at snakke med nogen professionelle.
Jeg ved ikke rigtigt hvad der er op eller ned. Tankerne går amok og gerne i ring. Det hjælper at skrive dem ned. Så kommer der styr på dem.
Jeg kan blive gravid, og der kan vokse et foster i min livmoder. Men hvad nu hvis det kun gider at vokse i udkanten. Lige der på livmoderens svageste sted, tæt ved den store blodåre, hvor jeg kan forbløde ud i bughulen. Lige der hvor det ikke må sidde.
Jeg er klar over, at hjørnegraviditeter er sjældne, men forekomsten af dem stiger ved operationer i underlivet. Og dem har jeg haft en del af.
Hvad regnes som et hjørne. Jeg har jo stadig det andet hjørne. Og der hvor de syede mit hjørne fast i livmoderen, er der så dannet dannet to nye? Gælder de samme regler som når man folder et stykke papir?
Nævnte jeg, at kroppen ikke har forstået, at vi ikke længere passer på et foster. Vi er ikke længere gravide, bortset fra alle de fysiske bivirkninger som eks. kvalme - meget kvalme.
Planen er at slutte fred og tage en alvorlig snak med Gud, og få taget en hulens masse blodprøver. Mit handler stadig om hcg-niveauet. Nu skal det bare i nul igen... som resten af mit liv.
Jo, jeg må faktisk godt være ked af det og sur for, det er SÅ hårdt at være mig.
*åndekram*
SvarSletHvor er det bare hjerteskærende at det er gået sådan. Jeg har svært ved at finde de helt rigtige ord at skrive - men vid at jeg føler med dig ;-)
Nu må være sur og ked af det ALT det du vil - det er SÅ uretfærdigt!
SvarSletJeg ville ønske jeg boede tættere på dig, så jeg kunne give dig et stor kram.
Livet er uretfærdigt og nogle gange er Gud også uretfærdig....
Jeg tror det vil være godt for dig at snakke med en professionel og skriv endelig, få det ud - det er nogle gange en lindring at få det ned på papir.
Jeg sender dig et stort kram og en masse tanker
KH
Birthe
Du har så meget ret til at være ked af det og sur.
SvarSletDet er svært at skrive noget som overhovedet hjælper. Kan kun sige at, jeg selv har prøvet noget lignende to gange og man skal give sig lov til at være ked af det og sur. For ja det er sgu pisse skide uretfærdigt...
Mange mange knus og tanker
Birgitte
@Malou: tak for tanker og åndekram. Det hjælper :-) Og nu vil jeg også have baconbøffer. Nemlig! Mad og kærlighed hjælper på humøret (og blodsukkeret).
SvarSlet@Birthe: tak for ord og tanker. Jeg er heldigvis ikke så sur længere. Lægerne ringede og sagde, at mit hcg falder fint, så noget kan kroppen alligevel finde ud af. Det hjælper mig at få det ned på skrift på bloggen, så kan jeg dels genlæse det og forholde mig til det på en anden måde, og dels få det skrevet ud af hovedet.
@Birgitte: Hvor er jeg ked af at høre du har været igennem dette to gange. Det er bare tarveligt og pisseuretfærdigt. Og velkommen til bloggen. Jeg er ikke altid sur og gnaven ;-)
Tak tak :)
SvarSletNu ved jeg ikke hvor meget du har været igennem. Jeg synes den gang, atdet hele virkede uoverskueligt og det at lægen sagde at jeg da var blevet gravid og det var en god ting. Det kunne jeg ikke rigtig forholde mig til den gang. Men her et godt stykke tid efter er det for mit vedkomnende faktisk en trøst. Jeg ved godt det virker omsonst lige nu for dig. Men jeg håber I kommer stærke ud på den anden side.
Nå, men det er altså ikke for at læsse alle mine oplevelser af her. Ville nok bare sige at der er lys for enden af tunnelen selvom det umiddelbart ikke virker sådan.. hmm.. ved ikke om det giver mening :)
For min skyld må du være så sur og gnaven som du har lyst til :) Især når der er rigtig god grund til det.
Sødeste Marlene. Dette er dit lille fristed, hvor du må udtrykke alt det du har lyst til og brug for. Vi er jo mange, der gerne lytter og støtter. Det er så uretfærdigt og trist. Jeg glæder mig til at komme og hygge om dig på tirsdag. Masser af klem og tanker.
SvarSlet@Birgitte: Du har ret. Jeg er mere afklaret med aborten og operationen nu, hvor jeg forstår, hvor farligt det for mig, og fosteret aldrig ville blive levedygtigt, men det føles som et kæmpe tab, forbi vi har været igennem 14 IVF behandlinger, hvor jeg har prøvet næsten alt fra ægplukning direkte gennem maveskindet til fuld narkose over ægdonation. Jeg er bare så træt af, at der aldrig komme nogen belønning for det store krævende arbejde - bare nedtur på nedtur. Det er så ufatteligt hårdt, at hele tiden skulle opgive de gode ting som fejring af vores bryllup fordi det ødelægger babyplanen og vi de sidste 4 år hele tiden planlægger efter at det lykkes lige om lidt. Men jeg tror stadig på lyset for enden af tunnellen og vi så gerne have vores eget barn, så vi kæmper videre.
SvarSletNå det blev lidt langt, men der var åbentbart flere ord der trænger sig på. Tak for kommentaren.
@Skønne Camilla: tak. Jeg glæder mig til at se dig på tirsdag og spise en million kager :-)
Det kan jeg udemærket sætte mig ind i. Man kan nærmest ALDRIG planlægge noget - det er så frustrerende. Især når opturen ikke kommer. Vi har "kun" været igennem behandlingshelvedet i 15 mdr. Men kan sagtens følge dig. Det er da også noget af en omgang I har været igennem. Synes vores er hårdt. Men det kan jo slet ikke sammenlignes med jeres prøvelser. Tager virkelig hatten af for at I holder sammen og kæmper videre.
SvarSletVi krydser fingre for at næste gang er lykkens gang for os begge :)
Jeg håber du får en god weekend :)
Hej SushiStegen,
SvarSletmøg! Endnu mere møg! Hvor er det bare dybt uretfærdigt, det burde der ikke være nogle mennesker som skulle igennem... Jeg kan tit godt spekulere over hvorfor der er så mange der skal igennem så grueligt meget for at få børn, det burde være den mest naturlige ting i verden! Men ak, det skal det åbenbart og for nogle lykkes det og for andre ikke :o(
knus
Camilla
@Birgitte: Ja behandlinghelvede det er lige, hvad det er. Og den manglende planlægning er bare hård, fordi jeg føler, at jeg mister de oplevelser, som skal gøre ens forhold og liv stærkere og sjovere. Men jeg tænker tit, at vi selv har valgt det her liv. Vi kunne jo vælge at leve det barnløse liv, som jeg tror er en del sjovere. Men vi vælger selv, og det gør kampen lettere at kæmpe, og kæmpes det skal der.
SvarSletJeg synes sagtens, jeres kamp kan sammenlignes. Det er en hård og nådesløs oplevelse, som sætter parforholdet på spidsen, og det gør mig ked af at høre at I også skal kæmpe.
Lad os krydse fingre for at næste gang er vores! Og god weekend til dig :-)
@Camilla: ja , livet er så uretfærdigt. Jeg kan nogengange ikke forstå, at det her er vores liv. Noget af det hænger også sammen med, at jeg er blevet så gammel (38). Det er jo meningen, at vi skal få de børn langt tidligere i livet, men der havde jeg bare ikke fundet Loverboy. Så jeg priser lykkelig over at jeg i det mindste har fundet en god mand.
knus SS
*åndebaconbøf* Ved godt det er lidt plat, men det er min måde at sige at jeg ville ønske jeg kunne give dig ALT det du har lyst til og brug for.
SvarSletDet er overhovedet ikke plat. Og jeg synes din baconbøf er for lækker, og maven skal nødes for tiden.
SvarSlet