Rejemadder er altid et hit, og er man verdens sødeste værtinde piller man lige 3 kg skalrejer. Det tager ikke så lang tid som man kan tro, men desværre længere end man håber.
I min verden skal rejerne serveres med godt brød og aioli til. Dagens aioli var Irmas mayo rørt op med hvidløg, citronskal og -saft samt lidt safran. Mums... nåh ja jeg er også røget på krydderurtebølgen, så der var dild en masse til pynt af rejemadden.
Lammet så virkelig lækkert ud, da det kom i ovnen. Jeg tog udgangspunkt i to af Jamie Olivers opskrifter og lavede min egen variant, hvor jeg blandt andet udskiftede hvidvinen med hyldeblomstsaft.
Men træerne vokser ikke altid ind i himlen, så jeg kom til at give kødet for lang tid i ovnen. Jeg skulle have holdt mig til at stege den i 10 timer, men ærligt talt gad jeg ikke stå op om natten for at sætte en steg i ovnen. Lærestreg.
Jeg afprøvede til gengæld en lækker salat med squash, citron, feta og sorte oliven. Skønt blandning
Opskriften var en variant af en opskrift fra Uno Forms digtigitale kogebog.
øjjj jeg ville gerne ha' været gæst hos dig lige der! Rejer en masse - har du to slags? Nogle af dem ku ligne de røgede rejer? Og lammet ser skønt ud .... lækker middag. Håber i øvrigt du har det godt og alt går som det skal?
SvarSletKnus Marianne
Middagen var også et hit - særligt rejerne forsvandt hurtigt :-)
SvarSletDet lykkedes mig at købe lidt røgede rejer. Jeg synes dog det kan være svært at finde dem i Danmark, men jeg var heldig at finde nogle på havnen i Rødvig.
Maven har det godt :-) tak
Hold da op, sådan en værtinde gad jeg godt besøge ;-)
SvarSletÆv, men lammet, men det ser nu godt ud....
KH
Birthe
Skønt at høre du er dejlig gravid - det må være fantastisk med alt det I har gennemgået. Stort stort glad tillykke. Jep, det er svært at finde røgede rejer. Jeg elsker dem nemlig også bare. Man kan få dem mange steder på Bornholm (hvor tit kommer man lige der....) og så fandt jeg dem sidste sommer i Gilleleje i fiskehuset ved havnen ....
SvarSletÆrgeligt, at lammet fik for meget. Øv. Men altså friskpillede rejer med aioli, kan jo kompensere for det meste. Sidste år var vi alle ude at stryge fjordrejer. Det må være den bedste rejemad jeg nogensinde har fået.
SvarSlet@Birthe: mine fingre er stadig lidt rejede :-) men skalrejer smager bare bedre. Jeg gad godt spise dem engang ved havet, så man bare kunne bade bagefter pilningen... og spise krebs og bade i solnedgangen. Gad godt noget rigtigt sommervejr.
SvarSlet@tante sød: tak skal du have :-) Vi må lægge et større pres på de københavnske fiskmænd med krav om røgrejer. Måske skulle jeg finde en rygeovn og et sommerhus og prøve selv... Jeg har på fornemmelsen at det ikke er god stil at ryge mad i gården :-)
@Camilla: fra nu af er det kun 10 timers lam der står på menuen herhjemme og lammespyd og ... nå men jeg er vist sulten. Hjemmestrøgne rejer lyder SÅ GODT!!