I forbindelse med CC havde BioM arrangeret en grillaften på den fede måde. De stillede op med salater, brød, drikkevarer og en varm grill, så kunne gæsterne komme med deres egen bøf, fisk eller pølser, og grille hos dem.
De havde pyntet op med et kæmpe armyagtigt tæppe, som vist nok skulle have været hængt som sejl, men det pyntede fint op som underlag og samlede arrangementet. Man kan næsten skimte kæmpegrillen i baggrunden.
Inde i restauranten var der dækket op med de skønneste salater, tærter og dressinger. Jeg forelskede mig straks i salaten med fennikel, grønne bønner og ristede mandler, men pastasalaten med aubergine og peberfrugt var også en højdespringer. Loverboy snakkede ret meget om mormorkartoffelsalaten.
Nej, vi var ikke så tjekket, at vi havde vores eget kød med. Og det var faktisk lidt heldigt for mig. Det viste sig, at kokkene havde lidt kød, fisk og skaldyr på lager, så jeg kunne tilkøbe både et par grillede kammuslinger (20 kr /stk) og en saftig bøf (75 kr).
Loverboy er mere loose og spiste kylling og pølser. Kyllingen var også helt vild god (øh, ja... jeg spiser altid noget af hans mad, når det ser godt ud). De havde stoppet brystet med lidt skrabekød og pocheret den inden den blev grillet. Det var en af de grillaftener, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne spise meget meget mere.
Og jeg spiste ret meget hvidløgsmør ovenpå min bøf og dyppede den i Bioms lækre pesto og krydderurtedressing. Nåh, ja jeg spiste lige en grillet kammusling mere som dessert.
Og da vi var ved at være mætte, kom der lige tre musikanter forbi og spillede et sæt live loungeagtigt musik. Det var en super fin aften og koncept, og holder de det igen, skal jeg forbi med alle mine venner.
Hov, nævnte jeg at maden er øko? og kokkene er søde og svarer gerne lidt nørdet og detaljeret på alle mulige spørgsmål? Super sted!
MUMS, det ser jo fantastisk ud!! Er lidt misundelig over de mad-events der holdes i storbyen ;-)
SvarSletKnus
Birthe
Det er et super fedt sted - har været der et par gange men faktisk helt glemt stedet igen. Ejeren er (eller var, hvis ikke der er kommet ny ejer) fra Australien, og der plejer også at være et par australske tjenere... eeeeeeelsker den charmerende accent ;) Lækker øko mad, charmerende tjenere - hele to ting, der absolut tæller! ;)
SvarSlet@Birthe: det var helt fantastisk. Og det er en af de store fordele ved at bo i Storbyen ;-)
SvarSlet@C'est La Vie by G: Det er nemlig et skønt sted. Jeg ved ikke om nogen af dem er australiere, men du har ret i at det er en skøn accent, og kvalitet og charme tæller altid på plussiden
Det var da et spændende koncept - og så med tæppe på gaden! Finere bliver det da ikke :-)
SvarSlet@Camilla: det er nemlig et meget hyggeligt sted
SvarSlet