Endelig fik jeg mulighed for at spise sushi i Aarhus, og det har jeg længe haft lyst til efter at have læst hel en masse århusianske indlæg. Jeg ville gerne have besøgt Sino, som Klidmoster skriver pænt om. Klogere folk ville huske at skrive navne og adressser ned, men jeg måtte nøjes med en længere gåtur og lede lidt på må og få. Jeg gad godt at have en top 3 sushi i Århus, måske skulle jeg lave en over København. Nåh , men jeg gik vidende og klogeligt udenom Soya 2, men måtte kigge langt efter Karma sushi, som snart åbner. Der lå også en anden sushibiks på Vestergade, men den havde lukket. Heldigvis førte mine fødder mig forbi Åboulevarden og Sushi+. Så der gik jeg ind.
Restauranten er lys og enkelt indrettet. Jeg blev budt velkommen af en venlig tjener, som gav en hyggelig sludder om fisken i deres montre. De havde nemlig udstillet både en softshellkrabbe og forskellige stykker laks henholdvis marineret i pebermariade og en rødbedemarinade. Det så godt ud, så jeg bestilte en frokostmenu med 7 stykker; 3 nigiri og 4 maki. Jeg havde jo allerede planlagt at tage forbi Basar Vest og spise byens bedste kebab, så jeg måtte kun spise til at dække den lille sult. Har jeg nævnt, at jeg lever for at spise?
Den første nigiri er laks med peber med en lille ærteblomst, og dernæst lå den rødbedemarinerede laks i midten. Jeg synes, den er ret fin, selvom billedet ikke yder den stor ros. Fin lille smag.
Sushien var dejlig opfindsomme i deres kompositioner, men jeg synes ikke at risene var gode nok. Jeg tror, de havde stået i lidt for lang tid og blevet for kolde (køleskab?). Så ændrer de nemlig tekstur og bliver lidt hårdere og sejere. Men jeg var ret glad for makien med den stegt laks, spinat og avokado og makien med den spicy reje med mango og rød peberfrugt.
Mens jeg sad og summede over maden, kom tjeneren ned med en lille ekstra nigiri til mig, som han lige havde lavet. Jeg blev rigtig glad og overrasket over den søde gestus.
En nigiri med flamberet laksetoro med pesto og pinjekerner. Den var vidunderlig - silkeblød, fed og smagfuld. Risene var nykogte og perfekte, og fisken smeltede på tungen.
Det var et hyggeligt sted med sød, opmærksom og vidende betjening. Her kommer jeg gerne igen, men jeg kunne godt finde på at spørge ind til risenes nykogthed - fordi jeg er en kræsen sushisteg ;-)
Øj, hvor ser det godt ud - og lækkert med sådan en ekstra lille godbid :-) Jeg lever helt klart også for at spise...
SvarSletKH
Birthe
De ser nu ret gode ud. Og måske kan den kræsne (men underskønne)Sushisteg få restauranten til at levere bedre ris i fremtiden, hvis hun siger det til dem :-))
SvarSletKære Birthe,
SvarSletja de både smagte og så godt ud.
kh SS
Hej Camilla,
SvarSletDu har ret, man skal sige fra, mens man er der.
Men jeg var så fræk at tænke, at jeg ikke kommer forbi Aarhus i den nærmeste fremtid, og ekstra bidden både opvejede min anke og beviste at de godt at kan lave gode lækre ris :-)
knus fra den dovne sushisteg