Fødselsdagsbuffet til 25 mennesker og 7 børn under 6 år
Jeg var kommet til at invitere ret mange af mine søde venner og familie, og da de fleste havde sagt ja, endte vi på en hel del voksne og børn. Så vi tog i familiesommerhuset.
Jeg havde planer om at bruge nogle af de skønne ting, jeg købte i Basar Vest. Jeg endte med at komponere en menu med grillet kød og fire forskellige salater; hvedekernesalat, kartoffelsalat, aspargessalat og bønnesalat samt lidt snask i form for humus, tzatziki og marinerede oliven.
Til børnene lavede jeg lidt kyllingedunser, gulerodsstænger og skivet vandmelon og købte små slikboxe med Smarties.
Humus på butterbeans
1000 g butter bønner
4 tørre laurbærblade
måske 3 dl rapsolie
1 frisk chili
6-8 fed hvidløg
saft af ca. to citroner
revet citronskal fra en citron
spidskommen
røget paprika
salt
Bønnerne udblødes i ca 8-10 timer, og de koges sammen med chilien, 2 fed hvidløg i hønseboullion i ca 45-60 minutter.
Jeg laver den efter smag og behag. Bønnerne blev blendet sammen med de kogte og friske hvidløg og den kogte chili. Det er altid sværere at lave en ret om til dobbelt- eller trippelportion - så konklusionen er, at man må smage sig frem, til den rigtige smag behager dig.
Signes bønnesalat med tunsauce
1000 g frosne grønner bønner
500 g kogte borletti bønner
5 spsk mayo
1 spsk olie
2 tsk dijonsennep
2 dåse tun i olie
2 spsk hakkede kapers
saft af 1½ øko citron
skallen af1 økologisk citron
4 finthakket ansjoser
lidt finthakket persille
Jeg blev fristet, da jeg læste om denne salat hos Signe. Jeg lavede lidt tilpasninger til mine smagsløg og købemayoen. Dressingen blendes sammen af mayo, sennep, tun, kapers, citronsaft og -skal, ansjoser og lidt ekstra rapsolie. Da jeg var nødt til at planlægge lidt mere, kogte jeg bønnerne dagen før og marinerede dem i olie med citron, hvidløg og persille, så de kunne trække lidt smag, og blot samles på dagen sammen med de grønne bønner og tunsnasket.
Salaten er god, og den var et stort hit til den grillede kylling.
Hvedekernesalat
1 kg hvedekerner
600 cherrytomater
1 lille dåse kofeta fra Basar vest
5 røde snackpeber
et bundt persille
3 forårsløg
Denne salat er inspireret af tabolleh, men den tog sin egen retning undervejs. Det gør mine salater ofte - og de lever deres liv med stor succes. Udfordringen er at genskabe dem, det vat faktisk en af årsagerne til at jeg startede bloggen. Jeg startede med at semitørre tomaterne. De blev hakket i kvarte og vendt i rapsolie med hakket rosmarin, dildsalt og sukker og bagt i ovnen i 1 time ved 100 grader. Halvvejs samlede jeg alt væsken op fra fadet og satte til side.
Hvedekernerne koges i hønseboullion i 20 minutter. Kernerne vendes i en dressing af tomatsaften fra de semidryet tomater, lidt æbleeddike, lidt mere rapsolie, salt, sukker og peber.
Peberfrugterne og fetaen skæres i tern og vendes i hvedekernerne sammen med finthakket persille.
Denne salat var en højdespringer, men næste gang jeg skal lave den igen, vil jeg have mere persille i.
Tzaziki
4 agurker uden kerner
500 g græsk yoghurt
4 fed hvidløg
dildsalt
saft fra 3/4 citron
Dressingen blandes og smages til, mens de revne agurker drypper af i sigte sammen med lidt salt.
Min Mors Klassiske Kartoffelsalat
1,5 l øko ymer
1/2 glas mayo
økologisk karry fra bloggertræffet
3 løg
salt
2 forårsløg
4 kg kartofler
Dressingen blandes af ymer, mayo, karry og hakket løg. Dressingen trak i 3 timer inden kartoflerne blev kogte og skåret i mindre stykker og vendt i dressingen sammen med lidt forårsløg.
Aspargessalat
2 kg grønne asparges
Grillet med baconstrimler
Kød til grillen
Oksetykstegsfilet marineret i rosmarin, timian og hvidløg
Pølser - rigtig mange:-) Man skal altid slutte med en grilpølse
Kyllingefillet marineret i rapsolie med hvidløg, frisk rosmarin og timian
Brød
6 pakker dobbelte flutes
pølsebrød
Jeg havde store planer om at bage flutes, men min forkølelse satte alligevel visse begrænsninger i forberedelsen. Så jeg købte nogle kedelig hvide og lidt flere af de grove, som bare skal slutbages i ovnen. Jeg pensler dem med æg og drysser med lidt af min urtesalt af spøjsløg. Det pynter fint og smager godt.
Rabarbertrifli
Jeg havde fået lov til at gå på rov i naboens rabarberbed - det blev til 3 kg rabarberstængler, som jeg kogte ned sammen med 1/2 flaske dessertsnaps på sommerbær, en masse sukker og vanilje. Jeg havde glemt mac'en og kogebøgerne, så desserten blev lavet på gefühl med knuste makroner, græsk yoghurt rørt op med vanilje og rørsukker, frisk mynte og på toppen flødeskum. Dejligt og nemt.
Rester
Der er en del rester til natmad, og heldigvis skulle vi til sammenskudsgilde dagen efter, hvor restsalaterne blev serveret. Jeg har en lille steg tilovers, som jeg skal finde på noget til. Jeg overvejer at lave en marinade med kapers og persille, men vi må se, hvad det bliver til.
Om jeg fik nogle gode gaver? De skønneste ting, betænksomme og opmærksomme oplevelsesgaver og en masse våde kys af børnene. Det er nu skønt at få lov til at tilbringe en hel dag sammen de mennesker, som betyder allermest. Det er de dage, som giver mig overskud og kærlighed.
Jeg elsker at have og holde fødselsdag. Gid det snart var maj igen.
Skøn skøn menu! Andet er der vist ikke at sige om det.
SvarSlettopnice, så gad man da godt lige at have været til din fødselsdags brunch. har også kigget på den der bønnesalat. det ender nok med at jeg også må prøve den.
SvarSletWow, du har virkelig forkælet dine gæster. Lækkert med så mange forskellige salater og tilbehør. Åh, den bønnesalat af Signes er bare god :-)
SvarSletMums, hvor er de blevet forkælet! Aspargessalaten og hvedesalaten ser vel nok lækre ud, de må prøves :-)
SvarSletDejligt at du havde en skøn dag - og TILLYKKE!
Knus
Birthe
Hvor lyder det som en skøn og dejlig dag. Du trænger også til at blive forkælet. Maden ser skøn ud - må jeg komme med næste år? :-)
SvarSlettak for det, Heidi
SvarSletHej Heidi,
SvarSletDet var en topnice fest :-) Bønnesalaten er god og rigtig nem til buffet
Hej Malou,
SvarSletdet er jo også en fest at bare komponere menuen og lave maden. Heldigvis satte gæsterne også stor pris på arbejdet og maden.
Kære Birthe,
SvarSletHvedekernesalaten kommer helt sikkert på programmet igen. Og tak :-)
Hej Camilla,
SvarSletdet var en pragtfuld dag med masser af forkælelse, og der var faktisk både masser af plads og mad til flere gæster og det ville være en fornøjelse at se dig,
Lækker menu, der ser rigtig sommeragtig ud. Sådan en vil jeg også prøve :)
SvarSletHilsen
Kasper
http://y-1.dk/
Hej Kasper,
SvarSlettak skal du have