Med veninderne på Hotel Saxkøbing

"Alle mine veninder, alle mine veninder.... nu skal mig og pigerne føle os vej, vi ska' gi' den gas og bare skeje, ud og sig' fuck dem der ikke gider at lege...."

Jeg har nogle vidunderlige veninder, og vi havde længe planlagt at tage væk på weekendtur sammen. For tøse rundt, komme væk fra mænd og børn og bare være os igen... og ikke mindst spise god mad på Meyers hotel på Lolland. Så vi havde bestilt en overnatning med 5 retters middag og morgenmad for 850 kr. Hotellet ligger midt i byen ved torvet og er meget smukt og indbydende med sine gule mure og røde tag.

Humøret var meget højt, som det kun være, når fire kvinder råhygger. Vi startede med kaffe og kage, som vi fik serveret i gården. Mens solen skinnede fra en blå himmel, grinede vi til tonerne fra Teatersalens hammondorglet, hvor nogen fejrede deres fødselsdag. Det var bare et af de der lykkelige øjeblikke. Skønt!

Om aftenen mødte vi spændte op. Restauranten var smukt holdt i lyse farver og nordisk stil, og bordet stod klart og var smukt pyntet. Restauranten var fyldt op, og vi fik hurtigt lidt godt friskbagt brød og drikkevarer af vores søde tjener. Kort efter kom vores første ret "Stenbiderrogn med rygeost, forskellige løg og karse". Den var lige, som den skulle være. Smagen var ren og enkel, og den smagte dejligt.

Den næste ret havde jeg glædet mig til, da det var en torskepølse med variation over rødbeder. De runde hvide fingre er torskepølser. Desværre havde pølserne kogt for alt længe, og de var blevet helt tørre. Det var synd for retten, og ikke et alt for godt tegn.

 

Næste ret bød på glaseret kylling med brændenælder, pocheret hønseæg og konfitterede persillerødder.

Igen en smukt anrettet ret. Jeg fik dog bange anelser, da jeg så den stivnede sovs. Jeg håbede, at de blot havde brugt kolde tallerkener. Men på alle vores tallerkner var kyllingekødet stegt knasttørt, og hvad værre var, var ægget ikke længere pocheret men hårdkogt. Vi spiste ikke op, men klagede vores nød til den søde tjener, som beklagede og lovede at bringe beskeden videre til kokken. Men vi hørte ikke noget fra køkkenet :-( og jeg lagde skuffet kameraet væk.

Resten af middagen bød på et udvalg af udemærkede oste, som blev serveret med hjemmebagt knækbrød og pærekompot.  Ostene blev fulgt af en lun chokoladefondant og en fløderand. Det smagte dejligt, men som onde tunger kunne hævde, at det er svært at ødelægge en oste-  eller en dessertanretning.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige... og jeg blev faktisk ret skuffet/ ked af have brugt tid og penge på middelmådig middag, hvor man kunne fornemme, at råvarer var i top, ideer og planerne bag retterne var gode og gennemtænkte, men kokken/ferieafløseren havde en dårlig dag i køkkenet eller havde for travlt med at kokkerere for selskabet med fødselsdagsgæster, og det gik ud over Restaurantens gæster eller i hvert fald vores bord.

Heldigvis var betjeningen, vinen og selskabet rigtigt godt. Og morgendagens morgenmad var helt i top... det var meget mærkelig, da de serverede pocherede æg til nogle lækre dampede asparges, og her var æggene helt perfekte!? Morgenmadskokken bør forfremmes, hvis du spørger mig.

Nåh, men mine veninder og jeg havde en fest, og al personalet vi mødte på stedet var søde og imødekommende.

Indlægget stod ellers overfor at lide en stille død eller langsom udgivelse, indtil jeg læste en anmeldelse af stedet i Copenhagen Food maj/juni 2011. Sjovt nok skriver journalisten om den samme menu, som vi fik, men hun nævner behændigt intet om kvaliteten af madoplevelsen. Om jeg ville kigge forbi igen? ... jeg ville kun komme på Saxkøbing hotel igen, hvis Meyer selv stod i køkken eller de holdte et af deres mange arrangement, så er der større garanti for, at der er en kyndig kok i køkkenet.