lørdag den 22. maj 2010

Afternoon tea som fødselsdagstema

I dag blev jeg fejret af hele min familie, dvs, min egen familie, Loverboys familie og min bedste veninde. Vi var 14 i alt;  11 voksne og 3 af mine skønne gudbørn. Mange mennesker spiser meget mad :-)

Jeg har længe haft planlagt, at vi skulle spise os igennem en masse fingersandwich, scones, muffins og boller. Og sådan blev det.


Jeg lavede 5 forskellige slags fingersandwich.
  • røget laks på lyst sandwichbrød dressing af græsk yoghurt blandet med en masse dild og citron
  • æggesalat på groft sandwichbrød; hårdkogte æg rørt i en dressing af Hellmann's mayo, græsk yoghurt, finthakket løg, purløg, karry, persille
  • hønsesalat på groft sandwichbrød: letkogte kyllingeinderfilet og grønne asparges, blandet i en dressing af mayo, græsk yoghurt, Læsø sennep, basilikum og purløg
  • tun på lyst sandwichbrød rørt med jalapenos, græsk yoghurt, mayo, citron og grønne oliven med syltet citron 
  • agurkesandwich, udkærnet agurkeskiver på lyst sandwichbrød smurt med creamcheese og krydret med citron og sort peber.
Af det søde bagværk fik vi de skønneste muffins med mandler og chokolade, scones med lemoncurd og flødeskum og min mors vidunderlige hjemmebagte boller  :-)

Jeg fik de vildeste madgaver: hele to forskellige trøffelolier, en estragoneddike og et års abonnement på BBC's blad Olive, og gavekort til Sletten Kro og Oubæk.

Dejlig dag - trods alt.

3 kommentarer:

  1. ;-) Det lyder jo også lækkert. Jeg går og har planer om at fejre min fødselsdag med "fast-food"... små mini-burgere, pizza og is selvfølgelig... :-) men nu kommer jeg i tvivl om, det ikke skal være sandwich...

    SvarSlet
  2. åh, det er også en rigtig god ide og sjovt! Hvad med minikebabs og minihotdogs. Jeg håber du tager en masse billeder til blogger uanset havd du vælger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm :-) Nu gør du ikke nemmere for mig.. :-)

      Slet